Ring til os på tlf. 7027 9000

Unaturligt høje gødningspriser. Men du skal ikke vente med at købe!

Kinesiske og østeuropæiske faktorer er lige nu årsag til, at vores priser på kvælstof-gødning ligger unaturligt højt. Men der er flere årsager til, at du ikke skal vente med at købe din gødning

Det er ofte sådan, at der i enhver markedsperiode er en vis balance mellem prisen på afgrøder og prisen på kvælstof-gødning, men sådan ser det ikke ud i øjeblikket.

”Lige nu er vi efterladt med en pris på kvælstof-gødning, der ligger unaturligt højt i forhold til, hvad vi normalt er vant til set i forhold til prisen på afgrøderne,” fortæller planteavlskonsulent Ole Schou fra VKST. Og han ser ikke nogen bedring i den nærmest fremtid.

”Vi forventer desværre ikke noget prisfald inden sæsonen starter,” medgiver planteavlskonsulenten.

(Se de konkrete priser i bunden af artiklen)

Du skal ikke vente for længe med at købe

Alligevel mener planteavlskonsulenten ikke, at du skal vente for længe med at købe din gødning, hvis du ikke har fået gjort det endnu.

Der er altid risiko for, at de handlende forsøger at hæve prisen, jo tættere vi kommer på foråret

”Der er altid risiko for, at de handlende forsøger at hæve prisen, jo tættere vi kommer på foråret, hvor gødningen bliver nødvendig. Og udvalget bliver helt sikkert mindre, jo længere man venter, så man ikke kan få lige den gødning, man ønsker sig, og derfor bliver nødsaget til at købe, hvad der nu er tilbage. Så der skal handles nu,” siger Ole Schou.

Derfor er prisen så høj

Grunden til den høje pris på gødningen skyldes to ting og skal findes i Kina og Østeuropa.

De seneste to år har markedet for kvælstof-gødning i Europa været stærkt præget af, at Kina producerede alt for meget Urea. Så store mængder, at det kunne eksporteres som billige varer til hele verden.

”De lave Urea-priser pressede prisen ned på alle andre kvælstof-gødninger i Europa. Også i Danmark, hvor vi så priser på de klassiske NS- og KAS-gødninger helt ned til ca. 5 kr. pr. kg kvælstof,” fortæller Ole Schou.

de øst-europæiske landmænd efterspørger mere af den lokalt producerede kvælstof-gødning. Dette har givet højere priser både lokalt og for de varer, der kommer til Danmark,” forklarer konsulenten

Men i løbet af 2017 har Kina næsten standset den kul-baserede Urea-produktion som led i en ”grøn omstilling” og importerer nu selv Urea fra andre lande. Dermed er markedet vendt fuldstændigt, og det har sat sine spor i kvælstof-priserne i Europa.

”Hertil kommer, at de russiske og polske gødninger, som normalt er de billigste på det danske marked, nu i højere grad efterspørges, der hvor de produceres, nemlig i de øst-europæiske lande. Der har landbruget jo som bekendt øget både den generelle vækst og landbrugsproduktionen, og de øst-europæiske landmænd efterspørger mere af den lokalt producerede kvælstof-gødning. Dette har givet højere priser både lokalt og for de varer, der kommer til Danmark,” forklarer konsulenten.

Hvor finder man den billigste gødning?

Der er ganske store forskelle på priserne hos de handlende, så ifølge Ole Schou kan det betale sig at spørge flere steder for at sikre sig den billigste gødning.

”På kornbasen.dk kan du få et overblik over handelspriser i markedet inden for gødning, og her kan du holde dig ajour med udviklingen, så du kan træffe beslutninger om købet på det bedste grundlag,” forklarer planteavlskonsulenten.

Du kan også ringe til din konsulent i VKST og få hjælp til, hvor du finder den billigste gødning lige nu.