skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000

Af Torben Hansen, formand for Landboforeningen Gefion

For nylig viste en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, at i nogle områder af Danmark kan 48 pct. af landbrugsjorden ikke længere dyrkes, hvis Danmark skal leve op til de miljømål, som er vedtaget af Folketinget. Men der er noget galt. Helt galt.

Miljømålene bygger på beregninger fra Århus Universitet. Men forskerne har lavet en simpel regnefejl, der får fatale konsekvenser for landbruget. Fejlen er opdaget, men beslutningerne er taget. Og dermed har politikerne truffet beslutning på et forkert grundlag.

Det er beregninger fra Århus Universitet, der danner hele grundlaget for de mål, som Folketinget har sat for vandmiljøet i fjorde og vandløb.

DTU (tidligere Danmarks Tekniske Universitet) har set på de modeller, der ligger bag beregninger og har fundet ud af, at usikkerheden er 86 pct. DTU-forskerne skriver i deres rapport, at man statistisk set ikke kan afvise, at man allerede har nået miljømålet.

Eller sagt mere direkte – måske er vi allerede i mål, men vi ved det ikke.

Regnefejlen betyder, at vi reelt ikke ved, om Danmark allerede har opfyldt både de europæiske og danske krav til et godt vandmiljø.

En usikkerhed på 86 pct. er meget! Det svarer til, at vægten på en almindelig pakke smør med 250 gram kan svinge tilfældigt mellem 35 og 465 gram – og du kan ikke selv vælge i køledisken. Den usikkerhed vil de færreste nok acceptere. Men det er den virkelighed, landbruget møder i dag.

Miljøindsats på et sikker, fagligt og oplyst grundlag
Det er først og fremmest landbrugets anvendelse af kvælstof – gødning – der påvirkes af miljømålene.

Landbruget har oplevet et massivt politisk pres i forhold til at bruge mindre og mindre gødning på markerne. Den rette mængde gødning er vigtigt fordi det er helt afgørende for, at landmanden kan producere korn af en god kvalitet. Derfor har det stor betydning, hver eneste gang landbruget skal bruge mindre gødning.

Og det er helt uforståeligt, at de krav landbruget bliver stillet, bygger på beregninger, der har en usikkerhed på 86 pct.

I dag fokuseres der entydigt på kvælstof fra landbruget som eneste årsag til et dårligt vandmiljø. Men vi må ikke glemme, at der også er andre faktorer, der har betydning. Tidligere brugte man fjordene som lossepladser, hvor fx affald og slam fra lystbådehavne blev dumpet i fjordene. Fx ved vi, at man i 50’erne dumpede affald, der indeholdt kviksølv i Karrebæk Fjord. Hvad betyder den forurening for miljøet? I Isefjord er der skrabet muslinger, og det ødelægger fjordbunden og økosystemet – ødelæggelser det tager meget lang tid at rette op på.

Fjorden er brugt af mennesker gennem tiden og vi mangler viden om, hvad det betyder for miljøet.

Fejl får samfundsøkonomiske konsekvenser
Men betyder en simpel regnefejl egentlig noget? Ja! Det betyder naturligvis alverden for den landmand, der ikke længere kan dyrke halvdel af sin jord. Han går fallit og familien må flytte og starte helt forfra. Det vil være tilfældet for mange landmænd i og omkring Næstved Kommune, da Karrebæk Fjord ifølge forskerne er sårbart område.

Men det betyder også noget for Danmark, at vi ikke længere kan dyrke jorden og fodre grisene med det korn vi dyrker. Grisekød er nemlig en meget stor eksportindtægt for Danmark. Det er også slut med at den store danske produktion og eksport af frø til græsplæner. Heller ikke mælkeproduktionen går ram forbi, hvis store dele af jorden ikke længere kan dyrkes.

Og selvfølgelig betyder det noget, hvordan vi som samfund bruger vores penge. Og vi skal bruge dem der, hvor de er til nytte. Men det er ikke meningsfyldt at bruge penge på en miljøindsats, som der måske slet ikke er behov for!

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV