Dansk landbrugshistorie går mange år tilbage og har betydet meget for udviklingen af vores samfund. Vi har udvalgt 15 milepæle, som har haft større betydning gennem tiderne.
Danmark er et landbrugsland, hvor landbruget optager ca. 61% af de samlede areal. Det er mange gange flere, end vi vores nabolande, som f.eks. Sverige, Norge og Finland, hvor det optager ca. 3,5% af arealerne (Kilde: Danmarks Statistik).
Der er sikkert mange andre milepæle, som kunne have været med – listen er ikke udtømmende. Men vi har af hensyn til overblikket udvalgt 15 nedslag i Danmarkshistorien, som vi håber skaber læseværdige fortællinger.
Kontakt os gerne (ker@vkst.dk), hvis du har input til tidslinjen.
4000 f.kr.
Fra omkring år 4000 f.kr. er der tegn på en permanent opdyrkning af jorden. Knogler fra tamdyr og kerner fra gamle kornsorter dukker op i de arkæologiske fund. Datidens bonde dyrker enkorn, emmer, dværghvede og nøgen byg og holder husdyr som køer, får og svin.
Dyrkningen foregår med svedje-agerbrug, og dyrene græsser frit i ege- og hasselunde. Det betyder, at man mange steder må opgive jorde de sidste århundreder f.kr. Lyngheden breder sig efter generationers dyrkning, som har ødelagt muldlaget og udvasket næringsstoffer i jorden.
Kilder:
Lex.dk – Landbruget – Danmark i tal
Lex.dk – Korn og kvæg
Danmarkshistorien.dk – Bondestenalderen, 4000-1700 f.v.t.
Natmus.dk – Hvad spiste man i stenalderen?
500 f.kr
Jorden forarbejdes med arden, som er en slags plov af træ, der kan bryde et græs- eller lyngdække og lave såriller. Først i slutningen af jernalderen forsynes arden med plovskær af jern. Også høstredskaberne løvkniv, sejl og le fremstilles af jern.
Bønderne bor i langhuse, der deles med dyrene. Det hjælper med at holde varmen. Samtidig bliver der brug for at indsamle vinterfoder. Høns og gæs holdes som husdyr fra omkring år 0.
Kilder:
Vestmuseum.dk – Man skal kalde en spade for en spade – men ikke når det er et plovskær
Lex.dk – landbrug – forhistorie
800 e.Kr.
Muldfjælsploven er en ard udstyret med et muldfjæl – et blad der vender jorden.
Markerne inddeles i vange med skiftende afgrøder og marker, der ligger brak. Dyrene leverer gødning til markerne og græsser på brakmarkerne og naturområderne omkring landsbyen.
Tidens vikingetogter giver arbejdskraft til landbruget i form af trælle.
Omkring år 1000 får muldfjælsploven hjul på og bliver til hjulploven. Hjulploven forfines med tiden og trækkes først af okser og siden af heste. Hjulploven øger kornproduktionen, og der dyrkes både byg, rug havre og hamp. Hjulploven anvendes indtil omkring 1860, hvor svingploven tager over.
Kilder:
Billedet er en detalje fra ‘Les très riches heures’ (Illustration: Paul, Hermann og Jean Limbourg)
Vestmuseum.dk – Man skal kalde en spade for en spade – men ikke når det er et plovskær
Lex.dk – landbrug – forhistorie
Lex.dk – plov
wikipedia.org – Svingplov
1241 e.Kr.
Jyske lov, som gælder frem til 1683, grundlægger familie- og arveret og indkapsler dermed en samfundsmodel, hvor den enkelte bondes levebrød er afhængig af, hvad han kan arve.
Fra 1200-tallet bliver det almindeligt, at fæstebonden lejer gården og jorden af godsejeren. I løbet af middelalderen bliver det også gængs, at bonden skal arbejde på godsejerens jord til gengæld for fysisk beskyttelse og juridisk støtte.
Gårdene er placeret i et landsbyfællesskaber, hvor hver gård i landsbyen har mange smalle markstrimler fordelt på landsbyens fælles vange.
Dyrkningsformen kræver samarbejde og en del af lovene i Jyske lov, handler netop om at regulere landsbyens fællesskab.
Kilder:
Danmarkshistorien.dk – Hoveri
Danmarkshistorien.dk – Jyske-lov-1241
Faktalink.dk – Dansk landbrugs historiske udvikling
Lex.dk – Jordfællesskab
1350 e.Kr.
Pestpandemien ’Den sorte død’ spreder død og ødelæggelse i Europa 1347-1353.
Den sorte død sætter fysiske spor med ødegårde, ødejorde og ødekirker, der dukker om i landskabet.
Paradoksalt nok, får de bønder, der overlever, bedre vilkår. Bøndernes afgifter til godsejerne falder og mindre landbrug omlægges til mellemstore familiebrug.
Kilder:
Danmarkshistorien.dk 1340-1536
Danmarkshistorien.dk – Jyske Lov 1241 – med lov skal land bygges
1536 e.Kr.
Kongen overtager kirkens gods og bliver godsejer for ca. halvdelen af landets fæstebønder.
Der skal spares på tømmer, og 3- og 4-længede gårde af bindingsværks erstatter separate bygninger. Hegn og gærder opføres i sten.
I 1537 pålægges bønderne årligt at plante 3 frugtræer og 5 piletræer, meget senere, i 1805, kommer egentlige love til om skovens udskiftning og fredning.
Kilder:
Danmarkshistorien.dk – Det danske landbosamfund 1536-1660
Porsmose/Bjørn – Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale, s. 43-45
1788 e.Kr.
Fra 1733 skulle mænd og drenge i den arbejdsdygtigte alder blive boede ved det gods, de er født. Stavnsbåndet blev indført for at afbøde afsætningskrise og mangel på arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft skyldes afvandring af befolkningen fra landet til byerne, og at militæret havde brug for mandskab til landmilitsen.
Stavnsbåndet ophæves i 1788, og frem til 1800 gennemføres en række reformer af landbruget.
Landboreformerne resulterer i, at gårdenes jord bliver samlet i stedet for at ligge spredt, og at mange gårde flytter udenfor landsbyen. I perioden 1790-1810 blev cirka 60% af fæstebønderne til selvejerbønder.
Sideløbende fornyes planteavlen med nye afgrøder som hør og rasp. Kartofler dyrkes i Danmark og bliver almindelig omkring år 1800, og kløveren forbedrer foderhøet og jorden.
Wikipedia.org – Stavnsbåndet
Wikipedia.org – Udskiftningen
Porsmose/Bjørn – Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale, s. 64-69
1834 e.Kr.
Mejetærskeren kan både høste kornet og skille kernerne fra. I begyndelsen bliver mejetæskeren trukket af heste og muldyr. Mejetærskeren, som vi kender den i dag, afløser først tærskeværkene i Danmark omkring 1960.
Fra 1840erne forsyner jernindustrien landbruget med redskaber, plove, tæskeværker og rensemaskiner. Jordforbedring ved dræning, mergling – tilførsel af kalkholdig jord- og kunstvanding har også øget produktiviteten i perioden. Med Enrico M. Dalgas i spidsen for Hedeselskabet (1966) og statstøtte i ryggen omlægges en stor del af de de danske heder til landbrugsjord.
Også inden for husdyr og afgrøder, sker der et teknologisk skred. Avls og forædlingsarbejdet tager for alvor fat med Landbohøjskolens oprettelse i 1856.
Kilder:
Red. Odgaard/ Rømer – Danske landbrugslandskaber gennem 2000 år
Wikipedia.org – Tærskeværk
Wikipedia.org – Mejetærsker
Danmarkshistorien.dk – Hedeopdyrkning
1882 e.Kr.
Andelsmejeriet oprettes i Hjedding i Vestjylland i 1882. I 1914 er antallet af andelsmejerier i Danmark 1.168.
Danmark omlægger sin landbrugseksport fra korn til smør, bacon og æg, og de små landbrug specialiserede sig i husdyrproduktion, med basis i indkøbt korn og foder.
1933 e.Kr.
I begyndelsene af 1930erne skal folkeparlementarismen (indført i 1901) på mange måder stå sin svendeprøve. Wall Street-krakket i 1929 sender chokbølger gennem verdensøkonomien, og krisen håndteres med et bredt politisk forlig. Stauning, De Radikale og Venstre enes om Kanslergadeforliget og afbøder effekten af krisen i Danmark – ikke mindst i landbruget. Bl.a. nedskrives kronens værdi for at gavne eksporten, som landbruget i 1933 står for ca. ¾ af.
Brancheorganisationerne inddrages i lovgivningsarbejdet gennem råd og kommissioner, og indleder tradition for samarbejde mellem lovgivningsmagten og landbrugets organisationer om at skabe love, der har betydning for landbruget.
Kilder:
Danmarkshistorien.dk – Den økonomiske udvikling
Arbejdermuseet.dk – Kanslergadeforliget d. 30. januar 1933
Carl-Johan Bryld – Det agrare Danmark 1680-1980’erne, s. 58
Porsmose/Bjørn – Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale
1948 e.Kr.
Danmark får 1,7 milliarder kroner i årene til og med 1953. Pengene går især til maskiner til landbruget.
Traktoren vinder frem og sammen med mejetærskere og grønthøstere bliver der brug for færre hænder i landbruget. Enkelte landbrug kan dyrker større arealer, og udviklingen går mod færre og større bedrifter.
Dr.dk – Marshall-hjælpen
Red. Odgaard/ Rømer – Danske landbrugslandskaber gennem 2000 år : fra digevoldinger til støtteordninger, s. 300 – 301
1961 e.Kr.
I en protestaktion mod stigende omkostninger og faldende indtjening gennemfører landmændene stop på leverancer til mejerier og slagterier. Kompensationsordningerne vokser i løbet af 60erne. I 1968 udgør støtteordninger 25% af landbrugserhvervets indkomst. Nationale støtteordninger bliver senere erstattet af landbrugsstøtten fra EU.
I 1942 var der 456.000 heltidsbeskæftigede i landbruget. I 1975 var tallet 161.000 og antallet af landbrug har været støt faldende frem til i dag.
Faktalink.dk – Dansk landbrugs historiske udvikling
Landbrugsavisen – En god historie – 1961
Carl-Johan Bryld – Det agrare Danmark 1680-1980’erne, s. 70-71
Porsmose/Bjørn – Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale, s. 106-108
1965 e.Kr.
Landbo- og husmandforeningerne iværksatte uddannelsen, som afsluttedes med det grønne bevis. Det grønne bevis blev senere adgangsbillet til etableringsstøtte og ret til at erhverve fuldtidslandbrug.
Kilder:
Landbrugsavisen – En god historie – 1965
Porsmose/Bjørn – Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale, 106-108
1972 e.Kr.
Landbrugsministeriet fik en central rolle i administrationen af EF’s (nu EU) bestemmelser, og landbrugets priser og vilkår forhandles i EF. Der gives støtte til eksport ud af EF, så markedet for landbrugsprodukter blev markant større. Landmændene stiftede stor gæld til investeringer i nye teknologier samtidig med, at ejendomspriserne steg, og det blev dyrere at overtage en gård.
De enkelte landbrug specialiserer sig og begynder at holde en enkelt type husdyr, svin eller malkekøer og enkelte afgrøder på marken.
Kilder:
Porsmose/Bjørn – Landbrugets historie kort fortalt : fra bondestenalder til GATT-aftale, s. 108-114
1980 e.Kr.
De første økologiske grøntsager sælges i danske supermarkeder (FDB), og klimadagsordenen begynder at fylde i den offentlige debat i løbet af 80erne. Vandmiljøet i særdeleshed. Man kan få syn for sagn i TV-Avisen oktober 1986, som bringer et indslag fra havnen i Gilleleje, hvor fiskere har landet nogle døde hummere.
Landmændene skal nu reducere udledningen af fosfor og kvælstof, som siden kunstgødningen tog over i 1960, har nået en niveau, der giver en uhensigtsmæssig miljøpåvirkning. I 1986 vedtages vandmiljøplanen, og Ø-mærket lanceres i 1993.
Gødningnormer, vintergrønne marker, økologiske landbrug, braklægning, harmonikrav, skovrejsning og naturgenopretning har været med til at begrænse den negative påvirkning af miljøet. Men tiltag, der skal sikre landbrugets omstilling til mere bæredygtige metoder, er sandsynligvis først lige begyndt.
Ifølge statsminister Mette Fredriksen, var 2019 Danmarks historiens første klimavalg, og for at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasser, skal der reduceres omkring 20 millioner ton i 2030.
Landbruget kommer ved hjælp af ny – eller gammel teknologi – med pisk eller gulerod – til at skulle flytte sig igen.
Ecoweb.dk – Historie
Lex.dk – Vandmiljøplanen
Dr.dk – Forureningens historie 24 To døde hummere
Dr.dk – Forskerne har talt ja, det blev et klimavalg
Altinget.dk – Analyse: Klimaaftale skubber slagsmålene til efteråret
Vil du høre mere om VKST og vores ydelser, kan du kontakt os på telefon 7027 9000 eller på mail kontakt@vkst.dk.
"*" indikerer påkrævede felter
"*" indikerer påkrævede felter
– Vi er landbrugets stærke politiske stemme
Vælg din medlemsform:
"*" indikerer påkrævede felter
"*" indikerer påkrævede felter
