20% bælgsæd, 50% kulstoflagrende afgrøder og 4% uproduktive arealer

Hvordan kan man leve op til kravene?

I sæson 2023 vil der komme nye krav om 20% bælgsæd og 4% brak på omdriftsarealer (dyrkede arealer) samt 50% kulstoflagrende afgrøder på hele arealet inkl. skov og permanent græs. Nogle af jer lever allerede op til disse krav, mens andre skal have tilpasset det til sæson 2023.

20% bælgsæd og 50% kulstoflagrende afgrøder

Kravet om 20% bælgsæd og 50% kulstoflagrende afgrøder trådte teknisk set i kraft allerede i 2022, men året blev regnet som et ”fjumreår”, hvor reglerne ikke blev sanktioneret. I 2023 vil der blive sanktioneret, hvis man ikke opfylder kravene. 

Umildbart lyder det måske besværligt og begrænsende at skulle leve op til disse to krav, men det behøver det nødvendigvis ikke at være. Eksempler på bælgsæd kan være hestebønner eller kløver. Bælgsæden kan enten være en mark med bælgsæd i renbestand, et udlæg eller en efterafgrøde. Der er derfor mange måder at opfylde kravet på. Samtidig er det også en god ide at indtænke bælgsædens evne til at fiksere kvælstof på, så man får det udnyttet til den næste afgrøde.

De kulstoflagrende afgrøder kan være arealer med græs i omdrift, miljøgræs (MVJ), permanent græs, brak vådområder med udtagning, MFO-bræmmer, arealer med træer, bær, skov (også poppel), udlæg med græs, lucerne, kløver, arealer med græs hvor dyr færdes, skovrejsning, udtagning af jorde, brak langs vandløb og søer, rørgræs, naturarealer, økologisk jordbrug og lysåbne arealer i skov.  Kulstoflagrende afgrøder kan derfor være både arealer man har med natur, træer og buske, samt græs i forskellige ordninger, da det er hele ens areal, som kan tælle som kulstoflagrende. Til omdriftsarealerne kan lucerne, kløver og græs bruges, hvis de kulstoflagrende arealer skal være en del af ens sædskifte.

4 % uproduktive arealer

Braklagte arealer er landbrugsarealer i omdrift, som i en periode tages ud af den landbrugsmæssige produktion. Du kan få både grundbetaling og grøn støtte for dine braklagte arealer.

For de 4% brak, er det foreslået at man gennemgår sine arealer for at finde de mindst produktive jorde, jorde langs med allerede eksisterende natur, eller områder af marken der er besværlige at komme til med maskinerne (kiler). Fjernbrak er også en mulighed. Man kan vælge mellem 3 typer brak; slåningsbrak, blomsterbrak og bestøverbrak. Videre information kan findes på: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Arealtilskud/Direkte_stoette_-_grundbetaling_mm/2021/Faktaark_-_Brak_2021.pdf

Punktet med brak er ikke udgivet endnu, da det stadig er under behandling, men vi har som konsulenter fået at vide at det træder i kraft i år. De konkrete detaljer er dog ikke udgivet endnu, og derfor foreslår vi som jeres konsulenter at man udvælger de arealer, som skal være brak, og så lader stubben stå efter høst. Da man så er klar til at kravet træder i kraft.

Hvem skal leve op til kravene?

Som reglerne er nu, gælder disse regler for alle, hvilket vi godt kan se flere problematikker i. Fx hvad gør man hvis man dyrker mindre end 1 ha grøntsager? Eller hvad gør man, hvis ens ejendom kun har permanent græs? Vi er meget opmærksomme på problemerne, og vi er i løbende dialog med myndighederne om problematikkerne, som vi indberetter når de dukker op!

Vi skal nok holde jer alle sammen opdateret når, og hvis, der kommer ændringer og rettelser i reglerne.

Hvis der er noget som I er i tvivl om, eller hvis I ønsker hjælp med jeres sædskifteplaner, og brak. Så kan I maile eller ringe til en af vores økologikonsulenter.

Skrevet af Jens-Peter R. Paulsen