5 skarpe til landmanden: Derfor har jeg valgt CA

Da Jørn B. Jørgensen købte ejendommen Tvensberggaard ved Jerslev på Vestsjælland i 1989, begyndte han at drive den efter princippet om, at jorden skulle bearbejdes mindst muligt. I dag har han 150 hektar, der drives efter principperne i Conservation Agriculture (CA) og lægger jord til Danmarks ældste forsøg med reduceret jordbehandling.

1. Hvordan ser din markplan ud i år?

– Jeg arbejder rigtig meget med sædskiftet. I år har jeg vinterhvede og vårbyg, og så skal vi have hestebønner, majs og havre. Desuden har vi både vildt striber og blomsterstriber.

– Den, der går i andres fodspor, er altid bagefter, så derfor prøver jeg hele tiden nye afgrøder af. For eksempel har jeg blandet solsikker i hestebønnerne, fordi de to afgrøder supplerer hinanden godt. Jeg prøvede allerede sidste år, men det gik til i ukrudt. Skovduerne tog udsæden, der var udfordringer med kemien, og så fik vi 55 mm. regn på to timer, så nye ukrudt spirede frem. Men nu prøver vi igen.

2. Hvorfor dyrker du efter principperne i CA?

– Jeg begyndte, fordi jeg ville spare tid i marken, da jeg har travlt i min smedevirksomhed. Og så interesserer jeg mig for biodiversitet og dyreliv, og der så jeg nogle muligheder i CA.

– Jeg sparer helt sikkert masser af tid, både fordi jeg kører mindre i marken, men også fordi, jeg bruger mindre tid på at samle sten og vaske- og vedligeholde maskiner og de timer, er der mange, der glemmer. Der er mange omkostninger at spare, men først og fremmest er det spændende – vi er hele tiden i gang med noget nyt i marken.

3. Hvad har CA betydet for markerne og dit arbejde?

– Personligt har jeg ikke sprøjtet med insekticider i kornafgrøder siden 2010, men det er måske også fordi jeg er lidt stædig. Insekticiderne rammer også nyttedyrene, og dem har vi brug for, da vi eksempelvis var plaget af havrerødsot for tre år siden, var vores marker ikke nær så hårdt ramt, som mange andres, og det kan skyldes, at der var rovdyr, der kunne æde moderlusene, inden de nåede at yngle.

– Den naturlige dræning er også generelt bedre takket være regnormene – jeg plejer at kalde dem jordens stål, fordi de sørger for jordbearbejdningen. Vi lægger marker til landets ældste forsøg med reduceret jordbehandling, forsøget er ledet af Annette Vestergaard fra Seges og løber på sit 22. år. Og det viser tydeligt, at der er langt flere regnorme og springhaler i de upløjede parceller.

– En ekstra bonus er, at marken bliver mere ensartet, og de våde huller i lavningerne forsvinder, og mulden vender tilbage på bakketoppene.

4. Hvad er dit råd til andre, der gerne vil i gang med CA?

– Start med et lille stykke, fx en rapsmark, for der har du allerede et godt afsæt i forhold til sædskiftet, fordi rødderne har lavet baner ned i jorden, så jordstrukturen er bedre end ved andre afgrøder. Og har du hvede, skal man huske en efterafgrøde, der kan være med til at bevare jordstrukturen til vårafgrøden. Markerne skal altid være dækket af afgrøde, efterafgrøde eller planterester, så regnormene kan trække plantemateriale ned i jorden, hvilket er med til at opbygge kulstofbalancen i jorden.

– Endelig skal man lade være med at investere i nye maskiner, man kan sagtens klare sig de første mange år med det, man allerede har i maskinhuset.

5. Hvis der er så mange fordele ved at arbejde med reduceret jordbehandling, hvorfor er der så ikke flere, der gør det?

– Jeg tror, der er en del, der holder sig tilbage, fordi de tidligere har været kritiske over for CA, og så føler de sig bundet af det, de tidligere har sagt. Og så er der også nogen, der tænker på, hvad naboen vil sige, når marken ser lidt rodet ud – for det kommer den til i en periode. Men langtidsforsøg fra Seges viser, at indtjeningen kan øges med mellem 800 og 1.200 kr. pr. ha, hvis man dyrker jorden pløjefrit – og det er da et ret godt argument for at gå i gang.

Vil du vide mere om reduceret jordbehandling? Kontakt en af VKST’s konsulenter med speciale i emnet: Bent Buchwald, Gert Olesen eller Leif Kildeby på telefon 7027 9000.

VKST kører et månedligt tema med “fem skarpe til landmanden”, hvor en lokal landmand svarer på fem spørgsmål om enten et aktuelt emne i dansk landbrug eller om sit eget landbrug, sin produktion eller om sine tanker om livet.