5 skarpe til landmanden: Første sæson med ansvaret for sine egne marker

Allan er 32 år og arbejder på Askelygård ved Lejre, hvor Allan og hans far driver et fælles landbrug. Men der er nu startet et glidende generationsskifte, som betyder at det er det første år for Allan i fuldt ejerskab for driftgrenen planteavl. Han styrer derfor de 530 hektar i omdrift, og hans far står for svineproduktionen på 400 søer. I hverdagen er der tilknyttet tre erfarne, danske medarbejdere, men i højsæsonen er der flere hjælpende hænder. Men med tørken in mente sidste år, hvilke overvejelser har han for den kommende sæson, og hvordan dyrker man afgrøder, der kan holde til vejrets stridigheder?

1. Hvordan ser din markplan ud for 2019?

– Planerne for sammensætningen af afgrøderne i år bliver engrapgræs, vinterbyg, raps, fremavlshvede, foderhvede og vårbyg. Derudover har vi en hvedemark med udlæg og forsøger at få en vårbyg med udlæg.

Her i marts begynder jeg forhåbentlig at så vårbyg og vårbyg med udlæg, når jorden er tør igen. Jeg troede, at foråret var på vej, men nu er vi løbet ind i en periode med regn.

2. Har du gjort dig nye overvejelser for den kommende sæson efter tørken, der ramte os sidste år?

– Den nye sæson er min første sæson. Sidste år var jeg driftsleder i min fars planteavl, men nu er det mit. Måden jeg vil gribe det an på er gennem budgetsikkerhed, fokus på god ledelse og stabilitet for vores medarbejdere. Min fars og mit generationsskifte må ikke være negativ forandring for vores medarbejdere og omgivelser.

En af de overvejelser, som jeg har gjort mig er, hvordan jeg kan drive planteavl, der kan holde til vejrets stridigheder. Det kan eventuelt starte med at kontrakter, som underskrives før høst skal være mængdemæssigt sikret imod tørke.

3. Har du lavet nogle ændringer i forhold til sidste år?

– Selvom tørken var hård i sommers, så faldt der alligevel 127 mm regn hos os i august, og det var med til at sikre markplanen for vintersæden i sidste øjeblik.

Men vores hvidkløver og engrapsgræsudlæg er gået til i tørken, så nu har vi prøvet at lægge engrapgræs ud i hvede i stedet. Det er min strategi at have frøavl hvert år til høst, og på den måde tænker jeg to år frem. Det er også med til at styrke min faglige viden.

4. Du havde blomsterstriber sidste år. Skal du have det igen i år, og hvilke reaktioner fik du på det?

– Ja, jeg har haft blomsterstriber/blomsterbrak i 3 år, hvor jeg bruger honningurt, farverig blomsterblanding, vildtblandinger og solsikker. Det skal jeg have igen i år og nok lidt flere steder. Har oplevet gode reaktioner på det fra naboer, familie, venner, besøgende til gårdene og vigtigst, min kæreste.

Grunden til at jeg har valgt at have blomsterstriber/blomsterbrak er fordi, jeg nyder synet af blomsterstriberne langs de veje vi færdes meget på. Desuden er der etableret blomsterbrak/vildtager i de udyrkede hjørner og kanter, hvor det er nemt. Det er primært for at øge biodiversitet til gavn for naturen og vildtet. Jeg håber også, at dem der kører forbi, bliver glade over synet af blomsterstriberne, og forbinder det med noget positivt i det danske landbrug.

5. Hvordan anlægger du blomsterstriber?

– Jeg opfordrer andre til at så blomsterstriber. Det er med at udnytte de evner vi landmænd har, og selvom vi er travle, så bliver man glad, når man møder de farverige blomstre i juli-september.

Måden jeg gør det på er først ved at pløje jorden før vinter og lade den ligge til sidst på foråret omkring april/maj. Harver det måske over hvis meget ukrudt er kommet, bagefter sår jeg der forskellige blandinger med et lavt udsædsmængde. Der findes mange forskellige blomsterblandinger, men jeg køber blomsterblanding 1kg fra DLF. Her får jeg rigtig mange forskellige blomster og tilføre en lille smule honningurt og solsikke, som blomstre forskellige tider på året.

VKST kører et månedligt tema med “fem skarpe til landmanden”, hvor en lokal landmand svarer på fem spørgsmål om enten et aktuelt emne i dansk landbrug eller om sit eget landbrug, sin produktion eller om sine tanker om livet.