5 skarpe til landmanden: Hos Joachim Clausen har grisene krøller på halerne

Joachim Clausen er 25 år og driver Ledbjerggaard, der er en svineproduktion i Stenlille nord for Sorø. Her produceres der 20.000 grise fra fødsel til slagtning, og Joachim har fire medarbejdere ansat. Han driver også 500 hektar jord for at producere foder til grisene. Ved siden af sit arbejde som svineproducent, er Joachim også bestyrelsesmedlem i Gefion. For Joachim er det en stor glæde at gå i stalden og se, at grisene har lange haler. Det er noget, at han er stolt af, men erkender også, at det er hårdt arbejde og kræver, at man har mod på nye udfordringer. For hvilke fordele og udfordringer giver det en svineproducent, ikke længere at klippe halerne på grisene?

 1. Hvorfor er du holdt op med at klippe halerne på grisene?

– Jeg har længe gået og tænkt på, at jeg gerne ville prøve at lade være med at klippe halerne på grisene, fordi jeg har ikke nogen problemer med at grisene har lange haler. En dag hørte jeg om et projekt, som SEGES står for, der går ud på ikke at klippe halerne på grisene. Det havde jeg lyst til at være en del af.

Derfor håber jeg også, at jeg med min deltagelse i projektet, kan give min erfaring og viden videre til andre landmænd, som kunne være interesseret og have lyst til at være med i projektet.

2. Hvilke fordele oplever du ved ikke længere at klippe halerne på grisene?

– Først og fremmest er det en stor glæde for mig at gå i stalden og se, at grisene har lange haler. Det er noget, som jeg er stolt af.

En af de ting jeg oplever er, at det er blevet nemmere at forklare til andre, hvad jeg laver. Når jeg for eksempel er til familiefødselsdag, så er det svært at forklare, at man klipper haler på grisene. I stedet er det nemmere at forklare, at jeg bruger længere tid i stalden, fordi grisene kræver mere pasning.

Jeg har bestemt ikke fortrudt min beslutning om, at jeg ikke længere klipper haler på grisene, for jeg kan godt lide at de har lange haler, men det giver mig nogle flere udfordringer end, hvad jeg har regnet med, som man nu skal have for øje.

 3. Hvilke udfordringer giver det dig, ikke længere at klippe halerne på grisene?

– Den største udfordring har været, at det ikke altid er en dans på roser, når man laver ting om i driften. Den tid der er sparet væk ved ikke længere at klippe haler, går nu med ekstra opsyn af grisene. Det betyder også, at der skal være styr på vand, foder og ventilation i stalden, hvilket også kræver ekstra planlægning i hverdagen.

En anden udfordring er, at der er små skrammer på nogle af grisenes haler, så det er jeg i gang med at undersøge, hvorfor det sker, og hvordan det kan undgås fremadrettet.

 4. Det at du ikke klipper haler på grisene, har det betydning for eksporten?

– Der er forskel på, hvordan vi i Danmark vil have grise, og hvordan udlandet vil have grise. I udlandet er der nogle, der bestemmer, hvordan grisene skal se ud. Derfor kan det godt være en udfordring, men alle landmænd skal lave en handlingsplan for, hvorfor og hvorfor ikke de ikke klipper haler på grisene.

5. Har det haft betydning for dig, at befolkningen ser negativt på, at landmændene klipper halerne på deres grise?

– Ja, det har det helt sikkert. Jeg synes, at jeg har svært at opnå respekt i samfundet, hvis jeg klipper halerne på grisene. Det er nemlig de færreste, der kan forstå, hvorfor vi landmænd gør det. I stedet fornemmer jeg, at befolkningen ser mere positivt på, at jeg i stedet skal bruge længere tid i stalden i forhold til at holde opsyn med grisene. Det er derfor, at jeg gerne vil være med til også at skabe et bedre image for os landmænd.

Hvis befolkningen savner, at vi landmænd ikke gør noget, så vil jeg gerne forsøge at vise dem, at det gør vi. Derfor kan jeg også sagtens anbefale andre landmænd ikke at klippe halerne af grisene, men det kræver hårdt arbejde og mod på nye udfordringer for, at det lykkes. Jeg har også hørt om andre landmænd, der er holdt op med at klippe halerne på grisene, hvilket jeg er glad for.

VKST kører et månedligt tema med “fem skarpe til landmanden”, hvor en lokal landmand svarer på fem spørgsmål om enten et aktuelt emne i dansk landbrug eller om sit eget landbrug, sin produktion eller om sine tanker om livet.