Ring til os på tlf. 7027 9000

Indkøbsklub for planteværn – spar tid, besvær og penge!

Bøvler du med at få planteværn til de rigtige priser? Eller har du dårlig samvittighed over ikke at bruge nok tid på din planteværnshandel? Uanset hvilken gruppe du hører til, eller hvor stor din bedrift er, er VKST indkøbsklub med garanti noget for dig!

Der ikke er nogen sikkerhed for at lave en god planteværns-handel, uanset om man er en stor eller mindre bedrift. Det er ofte langt mere afgørende, at man bruger den fornødne tid til at indhente og sammenligne tilbud fra flere firmaer.

Det er dog ofte uigennemskueligt og tidskrævende med den konsekvens, at mange ikke får det gjort. Det efterlader en dårlig samvittighed og meget ofte også en unødig dyr kemikalie-regning!

Ved at blive medlem i vores indkøbsklub kan du dog spare alt bøvlet og tiden og ikke mindst spare penge.

Vi har endnu ikke set bedrifter, der har opnået priser, som kan konkurrere med indkøbsklubbens priser

”Vi har endnu ikke set bedrifter, der har opnået priser, som kan konkurrere med indkøbsklubbens priser. Her er selvfølgelig indregnet værdien af de forskellige bonusordninger, som firmaerne benytter for at gøres deres tilbud mere uigennemskueligt. En analyse af bedrifter over 300 ha viser, at de alle kunne have sparet mellem 3 og 11 procent på planteværn i 2016 og 2017, hvis de havde indkøbt planteværn gennem VKST indkøbsklub, i stedet for at handle på egen hånd,” fortæller Afdelingsleder i VKST Planteavl, Peter Balslev.

Alle medlemmer af indkøbsklubben er tilfredse

98% af de bedrifter, som tilmelder sig indkøbsklubben fortsætter som medlem – år efter år. Det tager vi som et udtryk for, at man er tilfreds med det resultat, som vi leverer. Tilfredse med, at man sparer tid og samtidig er sikker på, at man får købt sit planteværn til en overordentlig god pris.

Thomas Stentebjerg fra Vennersminde I/S i Rødby har været medlem af indkøbsklubben i tre år i træk år, og han har ikke fortrudt sin beslutning.

det er en kæmpe tidsmæssig besparelse, og det kan kun være billigere, end hvis vi selv gør det. Det er der ingen tvivl om

”Det er nemt og håndterbart for os. Vi indleverer bare en bestillingsseddel, og så bliver alt ordnet for os. Vi slipper fuldstændig for alt besværet med at indhente og sammenligne tilbud og korrigere og sørge for, at det er det samme produkt, man får tilbud på,” fortæller Thomas Stentebjerg og fortsætter:

”Når der sidder en professionel konsulent og tager sig af det, er man sikker på, at der er styr på det, og det er der en stor tryghed i for os. Vi behøver ikke at bruge en hel dag på at sammenligne tilbuddene, så det er en kæmpe tidsmæssig besparelse, og det kan kun være billigere, end hvis vi selv gør det. Det er der ingen tvivl om.”

Han råder alle sine kolleger i landbruget til at melde sig ind, uanset hvilken størrelse bedrift man har. Thomas Stentebjerg repræsenterer selv 410 ha sammen med sin nabo.

Praktisk information om indmeldingsfrist og priser

Medlemmerne faktureres direkte fra leverandøren, og indkøbsklubben modtager ingen bonusser eller anden form for godtgørelse fra leverandøren. Vi forlanger, at den endelige faktura er udspecificeret med priser på enkeltmidler.

VKST indkøbsklub af planteværn til forår- og sommerforbruget har næste tilmeldingsfrist 1. marts 2018. Prisen for at deltage er 950 kr.

Yderligere information, betingelser og bestillingslister kan findes her på vores hjemmeside, ligesom du også er mere en velkommen til at kontakte Peter Balslev på peb@vkst.dk eller tlf: 2715 7710.