Ring til os på tlf. 7027 9000

Stor forskel i pris og rabat på planteværn

Indtil nu har det stort set været umuligt at gennemskue den reelle pris på planteværn. Men som de eneste kan Kornbasen.dk nu sammenligne listepriser og rabatter, så det er muligt at få den faktiske pris.

Omkostningen til planteværnsmidler er en meget stor post i indkøbsbudgettet for en planteavls-ejendom, hvor det kun er udgiften til gødning, der er højere end planteværn.

“Derfor er det besynderligt, at rigtig mange planteavlere køber planteværnsmidler uden at kende priserne. For indtil nu har det været meget uigennemskueligt, hvor man gjorde den bedste handel på sit planteværn, og det skyldes, at alle forhandlere har deres egne priser og beregner rabatten på forskellige måder; hos nogle er rabatten inklusiv afgiften, og hos andre er der ikke rabat på afgiften,” siger planteavlskonsulent Ole Schou fra Kornbasen.dk.

Det gør det meget vanskeligt at gennemskue den reelle rabat og se, om man faktisk gør et godt køb. For kun ved at kende både listepriser, rabatmulighed og beregninsmetode, kan man benchmarke sit indkøb, forklarer Ole Schou.

Nu kan du tjekke listepriserne

Som de eneste har Kornbasen.dk dig nu fået indblik i listepriserne på de mest brugte plantebeskyttelsesmidler. Og det giver mulighed for at sammenligne de reelle priser på planteværn.

“Vi har gennem forskellige kilder fremskaffet listepriserne for de mest brugte firmaer. Prisen på planteværn er sammensat af to dele: en kemi-del og en afgifts-del. Og nogle forhandlere giver rabat på dem samlede pris, mens andre kun giver rabat på kemi-delen, så er det meget svært at gennemskue, hvor man opnår den bedste rabat,” siger planteavlskonsulenten.

For eksempel giver DLG og Ewers rabat på den samlede pris og dermed også på afgiften, mens Danish Agro og ATR alene giver rabat på kemidelen.

Men det er ikke nok at tage højde for, om rabatten er med eller uden afgift. For listeprisen varierer så meget, at rabatten ikke altid kan betale sig.

Næsten 40 pct. i prisforskel

Broadway er et af de midler, hvor der er meget store variationer i prisen. Faktisk er der 465 kr. i forskel på listeprisen mellem den dyreste og den billigste, hvilket svarer til næsten 40 pct. prisforskel.

“Man skal ikke pr. automatik handle der, hvor listeprisen er lavest, eller rabatten er højest. En stor rabat er intet værd, hvis listeprisen er tilsvarende høj. Så der er god grund til at klikke ind på Kornbasen.dk og regne på de tilbud, man får fra firmaerne,” fortæller Ole Schou.

Han har sammenlignet rabatter og priser for et standardindkøb, og den sammenligning viser, at selvom det ene firma ikke giver rabat, så skal et konkurrerende firma give helt op til 27 pct. i rabat for at kunne matche listeprisen.

Det er Ole Schous erfaring, at rabatsatserne desuden er meget afhængige af, hvor meget man køber, og om man har andre relationer til firmaet. Under alle omstændigheder er listepriserne på Kornbasen.dk og sammenligningen af rabatterne et godt udgangspunkt for at gøre en god handel. Du kan se listeprisen og rabatsatsen herover.

Kig på hele ordren

“En god tommelfingerregel er at sammenligne rabatten på hele ordren og ikke ved at sammenligne de rabatsatser, som firmaerne oplyser. Det er den mest enkle og reelle sammenligning,” siger Ole Schou.

Kontakt VKST Planteavl for at abonnere på Kornbasen.dk og få højaktuel information om handelspriser inden for blandt andet afgrøder, planteværn, gødning, el og foder.