Afgasset gylle: Skal – skal ikke

Der er politisk fokus på den grønne omstilling og landbruget kan bidrage ved at øge produktionen af biogas. Men hvornår kan det betale sig at levere til eller aftage gylle fra et biogasanlæg? Og hvad skal man tage højde for?

Her i artiklen kigger vi på følgende:

1. Fordele og ulemper ved biogas
2. Hvad er økonomien i biogas?
3. Håndværket i marken skal være i orden
4. Kan afgasset gylle imødekomme faldende fosfortal?
5. Vigtigheden af at være med i en leverandørforening

Ja eller nej til biogas?

Ifølge planteavlskonsulent Gitte Rasmussen kan man ikke svare entydigt ja eller nej til spørgsmål, hvornår, det er en god ide at levere gylle til et biogasanlæg.

-Man kan ikke sige noget generelt om, i hvilke situationer det er en god ide at levere til eller aftage gylle fra et biogasanlæg. Det afhænger helt af kvaliteten af den afgasset gylle og hvilken type bedrift man har, siger planteavlskonsulenten.

-Hvordan sammensætningen af N og P er i den afgassede gylle afhænger naturligvis af, hvad der puttet i anlægget. Derfor skal man have beregnet værdierne i gyllen inden man siger ja til at aftage den. Det, der kan være en god forretning og godt driftsmæssigt for den ene bedrift kan være en dårlig forretning for den anden, siger Gitte Rasmussen.

Når planteavlskonsulenten laver beregningerne, er det blandt andet indholdet af tørstof, total N, K, P og ammonium N i forhold til den gylle man måske ellers ville bringe ud, der bliver regnet på.

Men den konkrete beregning vil også vise, om der er en besparelse eller ekstra omkostninger, der skal tages med i regnestykket. Samtidig er der noget, der tyder på, at landbruget på sigt kan blive pålagt restriktioner, hvis man ikke bruger afgasset gylle, og det skal også med i overvejelserne.

Husk alle omkostningerne

Som udgangspunkt er der gode perspektiver i den afgassede gylle for langt de fleste landbrug, men der er nogle forhold, man skal være opmærksom på:

I afgasset gylle er en større del af kvælstoffet på ammonium form og det er derfor mere tilgængeligt for planterne end ubehandlet gylle. Men det betyder også, at der er større risiko for ammoniakfordampning og dermed kvælstoftab, hvis man ikke håndterer gyllen optimalt.

Hvis man ikke har overdækket gyllebeholderen, skal der være et veletableret flydelag på tanken, og det kræver en større indsats end ved den ubehandlede gylle.

Men der er andre omkostninger, der kan få betydning for økonomien.

-PH-værdien i afgasset gylle er normalt høj, og hvis man senere får krav om forsuring af gylle for at nedbringe ammoniakfordampningen vil det hurtigt blive 100-200 kr. dyre pr. ha end ved forsuring af almindelig gylle, fortæller Gitte Rasmussen.

Omvendt er afgasset gylle ofte mere koncentreret end ubehandlet gylle, og dermed er der besparelser i forhold til opbevaring og udbringning.

Afgasset gylle stiller større krav til dit håndværk i marken 

-Hvis man som planteavler skal til at arbejde med afgasset gylle, kræver det mere fokus på håndværket i marken. Kunstgødning er ikke så krævende, men udbringning af afgasset gylle skal times rigtig, så man undgår strukturskader og opnår en optimal udnyttelse af næringsstofferne, siger Gitte Rasmussen.

Hun understreger samtidig er der er mange synergier at hente på tværs af bedrifter. Det gælder fx de konventionelle husdyrproducenter, der kommer af med deres overskud af gylle samtidig med, at de økologiske planteavlere får tilført næringsstoffer.

Afgasset gylle kan imødekomme faldende fosfortal

Den afgassede gylle er med til at sikre adgang til de nødvendige næringsstoffer.

-I Østdanmark ser vi faldende P-tal og generel mangel på P. Men hvis man som planteavler aftager afgasset gylle kan man modvirke det fald. Samtidig bruges husdyrgødningen på et større areal og mere optimalt end ellers, siger Gitte Rasmussen, der fortæller, at noget tyder på, at det fremover kan blive muligt at flytte næringsstoffer – i første omgang P – mellem landsdelene.

Leverandørforening er et must

Grundlæggende og groft sagt er der to modeller for de biogasanlæg, der etableres: I den ene model er anlægget ejet af landmænd i fællesskab og de bærer både risikoen og tager den potentielle gevinst. I den anden model er anlægget etableret af en virksomhed, der driver anlægget med henblik på økonomisk overskud.

-Uanset hvilken model det anlæg man skal levere gylle til, er bygget op efter, så vil jeg altid anbefale, at man danner en leverandørforening. Så står man langt stærkere i dialogen med anlæggets ejere i forhold til de vilkår, som man leverer og aftager gylle på, anbefaler Gitte Rasmussen.

Det skal fremgå klar og tydeligt af leverandøraftalen, hvilke vilkår man skal levere gyllen under og hvilke vilkår, man får den afgassede gylle tilbage under. Et andet opmærksomhedspunkt er betydningen af den daglige drift af anlægget, også her kan krav fra leverandørforeningen have stor betydning for kvaliteten af den afgassede gylle og energiproduktionen.

-Vi kender især problemstillingen fra mælkeproducenter, hvor ARLA ikke aftager mælk, hvis der er slagteriaffald i den afgassede gylle. Og det skal der tages højde for i kontrakten, så man ikke er forpligtiget til at aftage noget gylle, som man ikke kan bruge fordi anlægget bruger produkter, der ikke er godkendt, lyder det fra Gitte Rasmussen.