Afgræsning som ukrudtsbekæmpelse

Bekæmp skræpper i det tidlige forår

Skræpper er til stor gene og især i afgræsningsmarker og vedvarende græsmarker kan den være et stort problem. Hvis man ser en enkelt plante, er det en god idé at hente spaden eller skræppejernet og få den gravet op. Det er klart det nemmeste, før den sætter frø og laver rodskud.
Rodskuddene kommer fra pælerodens øverste 4-5 cm. Længere nede på roden dannes der ikke formeringsknopper.
Skræppefrøene kan ligge i dvale i jorden i over 100 år, og så snart de ser lys, vil de spire. De må altså aldrig få lov til at sætte frø. Frøene kan både spredes med vinden og med gyllen.
Det er vigtigt aldrig at lade skræpperne blomstre og sætte frø. Blomstringen foregår normalt i juli eller august og bekæmpelse i foråret er derfor nødvendig. De etablere sig ofte via frø i slidspor i marken, da skræppen er meget følsom over for rod-konkurrence ved etablering. Men efterfølgende er den meget hårdfør og kan tåle både store vandmængder og tørke.

I det tidlige forår bør afgræsningen foregå utroligt skånsomt og med et meget lav dyretryk. Det kan f.eks. være med ungdyr af malkekvæg eller får. På denne måde æder dyrene andre vækster end græs, og græsset bliver ikke overgræsset, så man undgår at ødelægge produktionsgrundlaget for kommende sæson. De æder de små nye skud skræppen sætter og påvirker derfor skræppens vækst negativt. Dette bør kun være et led i skræppebekæmpelsen.

Geder æder skræpper

Man har i nogle amerikanske forsøg, undersøgt hvad en kontinuerlig afgræsning med geder med et moderat dyretryk, over en 4-årig periode betyder for skræppebestanden.
Geder er generelt langt mindre selektive i deres ædeadfærd, men kan samtidig være svære at holde inde i indhegningen. Det kræver altså et højt yderhegn og strøm på indersiden, hvis man skal holde gederne inde.

Forsøget omhandlede både kruset skræppe og butbladet skræppe. Dyrene blev først sat på når planten var 7-10 cm høj. Observationerne var at efter de 4 år, var dødelighedsprocenten af planterne hhv. 70% for kruset skræppe og 87% for butbladet skræppe.
Det fortæller altså noget om at bekæmpelsen af skræpper er rigtig svær og hvis først problemet har fået lov til at blive stort, tager det lang tid at komme af med igen.
Jeg vil samtidig antage at geder er de mest effektive dyr til bekæmpelsen, hvorfor afgræsning med kvæg eller får formentlig vil være mindre effektivt, end hvad ovenstående forsøg påviser.

Kløver- og frøgræsmarker og får

I kløver- og frøgræsmarker der det almindeligt kendt at bruge afgræsning med får, blandt andet med det formål at hæmme væksten af f.eks. kamille og tidsler. Formålet er at den gentagne afgræsning, udpiner planterne, så deres vækst hæmmes så kraftigt at de til sidst opgiver, eller som minimum er sat meget tilbage. Fårene vælger altid de nyeste og grønneste skud, medmindre man med hegn og højt dyretryk kan tvinge dyrene til at æde mindre selektivt.
Får er også rigtig gode til at sørge for afpudsningen af frøafgrøder, der ellers skulle være foregået maskinelt.  På denne måde holdes ukrudtet nede og samtidig får græsset en ensartet højde, med kompakte skud, der sikrer en god overvintring, samt det største potentiale for en god vækst i foråret.
Man undgår på denne måde også mange overkørsler, og dermed en mindre belastning af marken fra maskiner.
Ønsker man afgræsning med får, kan det være en udfordring, da der ikke findes mange fåreavlere i Danmark, der køre ud med deres får og selv står for alt plejen.
Men de findes og hvis det drejer sig om større arealer, kan de være interesserede. Det er dog vigtigt at understrege at det er et stort arbejde og en god ydelse og dermed også noget fåreavleren forventer betaling for.

Yderligere oplysninger kontakt Sophie T. Madsen