Debatindlæg | Analyse: Forbedring af vandmiljøet i Isefjorden kræver nytænkning

21. september 2022

Begrænsningen af landbrugsproduktionen har ingen effekt. Vi skal gå nye veje.


Denne artikel er et debatindlæg skrevet af bestyrelsesmedlem Yke Kloppenburg-Oosterwooud fra bestyrelsen i VKST. Debatindlægget er sendt til lokalaviserne og dagblade for at kommunikere landbrugets udfordringer til politikere og almene borgere.  


Jeg driver et landbrug med malkekøer i området ved Isefjorden. Jeg er glad og stolt af at være landmand, men mine kollegaer og jeg står foran en kæmpe udfordring; kravene i de nye vandplaner betyder, at det bliver svært, næsten umuligt, at drive landbrug i området ved Isefjorden.

Lad mig med det samme slå fast, at vi landmænd gerne vil bidrage til et bedre vandmiljø. Tempelkrogen er et godt eksempel på, at et vådområde kan fjerne kvælstof ved at tage et begrænset areal ud af dyrkning og samtidig skabe et fantastisk område for fuglelivet og alle, der holder af at gå eller cykle en tur.

Jeg er bekymret for landbruget med de nuværende vandplaner

Vores landboforening har konsulteret med uvildige rådgivere, der har analyseret forholdene i Isefjorden. Analysen viser tydeligt, at den reduktion af kvælstof, som landbruget er blevet pålagt, ikke er afgørende for, om der kommer et godt vandmiljø i fjorden. Det betyder, at vores grønne arbejde spildt.

De reduktioner, vi foretager i vores landbrug, skal rent faktisk have en effekt på vandmiljøet

Det afgørende for mig og mine kolleger er, at de reduktioner, vi foretager i vores landbrug, rent faktisk har en effekt på vandmiljøet.

Med de nuværende vandplaner skal der tages mange arealer ud af drift, og landbruget bliver pålagt unødvendige omkostninger, uden vi får det ønskede resultat for miljøet i fjorden. Det bremser den bæredygtige udvikling i erhvervet.

Efterafgrøder virker ikke

De såkaldte efterafgrøder er noget, som landbruget er pålagt for at mindske kvælstofudledningen, men det begrænser landbruget i stort omfang, og analysen viser, at det kun har en minimal effekt i vandmiljøet.

Efterafgrøder er midlertidige afgrøder, som vi sår lige efter høst, og som opsamler eventuel tilbageværende næring (kvælstof) fra marken, inden den nye afgrøde bliver sået. På den måde er det muligt at reducere den mængde kvælstof, der ledes ud i Isefjorden om vinteren, men om sommeren optager planterne al næringsstofferne, så de ikke når fjorden.

Det kommer til at betyde afvikling af landbruget i stedet for udvikling!

Efterafgrøderne er ikke gratis for landmanden, fordi det betyder en ekstra arbejdsgang og ekstra omkostninger til såsæd til efterafgrøden, og de begrænser, hvilke afgrøder jeg kan dyrke efterfølgende. I de nye vandplaner skal landmændene i oplandet til Isefjorden have efterafgrøder på alle marker. Det kommer til at betyde afvikling af landbruget i stedet for udvikling!

Krav til landmændene er uden betydning for vandmiljøet

Når efterafgrøder ikke har effekt på vandmiljøet, så skyldes det vandudskiftningen i fjorden. Analysen viser, at om vinteren skiftes vandet i Isefjorden ud på mindre end 2 måneder. Om sommeren er vandet 2 – 4 måneder om at blive skiftet ud. Kvælstof fra landbruget tilføres om vinteren, hvor afgrøderne er små og ikke vokser. Men når vandet skiftes ud i løbet af 2 måneder, så er det ikke kvælstof fra landbruget, der er årsagen til dårligt vandmiljø, for det er om sommeren algerne vokser og udgør en trussel mod vandmiljøet.

Der skal skrues på andre knapper

Som landmand og borger, er jeg er interesseret i, at vi gør noget, der virker, så vi ikke står om 10 år og ser tilbage på en indsats, der blev dyr for landbruget, og som ingen effekt havde på vandmiljøet.

Fremadrettet bør vi se på, hvilke af de andre ting vi kan gøre for at skabe et bedre miljø. I den forbindelse er spildevandspåvirkningen helt central.

Landmanden kan og skal også gøre noget

Landbruget kan og vil også gerne bidrage. Og det bør vi gøre med minivådområder, der er små søer, der renser vandet for kvælstof, inden det ledes ud i fjorden. Der vil jeg gerne bidrage som landmand, og som en del af den lokale landboforening opfodre alle mine kollegaer til at få undersøgt, om de kan have et minivådområde på deres jord.

Vi skal bidrage med det, der rent faktisk skaber et bedre miljø i fjorden.

For vi skal alle bidrage, men vi skal bidrage med det, der rent faktisk skaber et bedre miljø i fjorden.


Yderligere oplysninger hos:

Yke Kloppenburg-Oosterwoud
Bestyrelsesmedlem i Landboforeningen VKST

Tlf. 2962 8459
yke@vkst.dk

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.