
Hvis du ønsker at være mere klimabevidst og have fokus på bæredygtighed, er det vigtigt at kende virksomhedens klimaaftryk. Det kan du med Seges’ klimaberegningsværktøj, ESGreen Tool.
ESGreen Tool er et digitalt værktøj, som du kan bruge til at få foretaget en beregning af bedriftens klimabelastning og dermed få oplysninger om virksomhedens samlede udledning af CO2-ækvilanter.
ESGreen Tool kan bl.a.:
- Beregne den aktuelle klimabelastning på en landbrugsbedrift som antal CO2-ækvivalenter for hele bedriften, herunder også fordelt på metan, CO2 og lattergas
- Beregne effekten af valgte virkemidler
- Bruges som et værktøj, der hjælper dig med at vælge de virkemidler med størst effekt på bedriften
Du kan derfor bruge værktøjet til at lave beregninger inden for gødningstype, energiproduktion og -forbrug samt inden for dyrenes foder og fordøjelse.
Værktøjet er helt nyt, og på sigt vil ESGreen Tool også kunne:
- Beregne den aktuelle klimabelastning på en landbrugsbedrift pr. produktionsenhed
- Understøtte en digital handlingsplan, hvor tiltag og effekt løbende kan følges
- Understøtte virkemidlernes effekt, så du og din rådgiver kan vælge de virkemidler med størst effekt og med lavest mulig omkostning
Pris for ESGreen Tool
I 2022 er ESGreen Tool gratis for dem, der deltager i enten en klimadag eller gennemfører onlinekurset “Klimaaftryk og ESGreen Tool”. Dette er takket være støtten fra Forenet Kredit og Nykredit. Ellers er det årlige abonnement i niveauet 1.500-2.000 kr., afhængigt af hvor mange produktionsformer, der er på bedriften.
Beregn dit klimaaftryk – og reducér det
Du kan læse mere om klimaberegneren på Seges’ hjemmeside her, hvor du kan tilgå værktøjet fra. Du kan også selv gå i gang med ESGreen Tool på esgreentool.dk eller via landmand.dk.
Vil du vide mere eller have hjælp til at komme i gang med ESGreen Tool, kan du også tage fat i en af vores konsulenter fra VKST klimateam. Vi er uddannet i værktøjet, og er specialister inden for klima.
Vi kan hjælpe med både ESGreen Tool, ESG-Bevis eller udforme en decideret handlingsplan sammen med dig i forhold til at reducere dit klimaaftryk.
Specialisterne fra klimateamet kan også hjælpe dig med at lægge andre faktorer ind i ESGreen Tool og se, hvad det betyder for klimaaftrykket, og så kan vi hjælpe dig med at føre diverse tiltag ud i praksis og reducere aftrykket, hvis det er for højt.
