Bedre jordsundhed: Sådan undgår du at skade jorden unødigt med dine maskiner

Jordsundhed er på manges læber i disse tider. I hvert fald i økologien. For jordsundhed er et vigtigt element i økologisk planteavl, hvor biodiversitet giver et øget dyrkningspotentiale.

Men jordsundheden er ikke altid nem at opretholde, når der også køres med store og tunge maskiner på jorden i forbindelse med eksempelvis gylleudkørsel, såning og pløjning.

-Det er vigtigt at have fokus på, hvad der rent faktisk sker med din jord, når du kører med dine maskiner. Det er faktisk lige så vigtigt som at have fokus på diversitet og grønne marker året rundt, siger Ninna Boesen, der er økologikonsulent i VKST med speciale inden for jordsundhed.

Dårlig afdræning og et lavt iltniveau

Der er forskellige typer af forstyrrelser af jorden, som maskinerne forårsager, når de kører i marken. En af dem er for tunge maskiner, som risikerer at gøre jorden  kompakt, hård og uigennemtrængelig, forklarer Ninna Boesen:

Når man roder i jorden med maskinerne, giver det også yderligere en risiko for at ødelægge store aggregater, som sørger for iltgennemstrømningen i jorden

-Og det giver en dårlig afdræning og et lavt iltniveau, hvilket jo påvirker jorden negativt og nedbrydningen af det organiske materiale bliver derfor også dårlig. Når man roder i jorden med maskinerne, giver det også yderligere en risiko for at ødelægge store aggregater, som sørger for iltgennemstrømningen i jorden.

Ud over at gøre jorden kompakt og rode i den, har maskinerne også den konsekvens at kunne give bar og ubeskyttet jord, som bl.a. kan give iltmangel i jorden, store temperaturudsving, som skader livet i jorden, ligesom pløjning kan skade regnorme, svampe og rovinsekterne, som spiser skadedyrene.

Negative konsekvenser

-Helt konkret kan planterødder ikke gennemtrænge en jord, hvor penetreringen er over 3 Mpa/cm2 og bliver hæmmet allerede ved 1,5 Mpa/cm2. En kompakt jord giver altså dårlig rodvækst, som hæmmer optagelse af vand og næringsstoffer og gør afgrøderne mere følsomme over for tørke og kræver større input af gødning, siger Ninna Boesen.

Men I økologien er pløjning og harvning med fuld gennemskæring vigtige redskaber til at bekæmpe ukrudt. Så maskinerne skal i marken uanset hvad. Så hvad kan man så gøre?

Konkrete tiltag til at undgå at skade jorden

Ninna Boesen og maskinkonsulent I VKST Christian Rabølle giver her konkrete tiltag til, hvad du kan gøre for at undgå at skade jorden unødigt med dine maskiner:

• Valg af maskiner
  • Vælg den letteste maskine til opgaven – vægt versus kapacitet – tag vægten med i betragtning, når du køber nye maskiner
  • Max 250 hk traktor – max 4 tons hjullast
  • Undgå så vidt muligt tung trafik – store gyllevogne, roeoptagere mm. – der findes lettere alternativer
  • Brug nyeste VF dæk eller bælter
  • Kend dit minimale dæktryk på dine traktorer og brug det når du kører i marken!
• Øg din jords robusthed ved at øge kulstofmængden i jorden
  • Efterafgrøder før alle vårsåede afgrøder
  • For at vedligeholde din jord, skal du efterlade 40% af biomassen i marken. Hvis du ikke gør det, så skal du kompensere med efterafgrøder, kompost, dybstrøelse mm.
  • Hvis muligt brug fast husdyrgødning
  • Hav kløvergræs med i sædskiftet
• Tilrettelæg dit sædskifte efter minimale forstyrrelser
  • Flerårige afgrøder giver jorden ro i 1-flere år – frøgræs, kløver til frø, kløvergræs
  • Bælgsæd og kløvergræs skåner din jord for den tunge gyllevogn
  • Find steder i sædskiftet, hvor du kan etablere afgrøden uden at pløje. Andre har gode erfaringer med etablering af rug uden plov, men med en harvning. Den kan også lykkes med vinterhvede.
• Kend din jord og kør KUN, når den er farbar! Det er meget svært at rette op på trykskader dybt i jorden
  • En ny pløjet eller grubbet jord er meget følsom og har nærmest ingen bæreevne
  • Er jorden for våd, så må du have en plan B, C og …
• Brug andre metoder til ukrudtsbekæmpelse end jordbehandling som plan A
  • Stærke efterafgrøde og veletablerede afgrøder skal give ukrudtet konkurrence
  • Design dit sædskifte, så det veksler mellem vår- og vintersæd, mellem korn, raps, bælgsæd mm. og konkurrencestærke og -svage afgrøder. Brug radrensning i de svage afgrøder, hvis ukrudtstrykket er højt.

-Brug gyllen fornuftigt, der hvor afgrøden får glæde af den og lad være med at gøde ukrudtet, afslutter Ninna Boesen.

Du er velkommen til at kontakte Ninna Boesen eller Christian Rabølle, hvis du ønsker mere information eller rådgivning om, hvordan du kan øge jordsundheden.