Debatindlæg | Benspænd for BNBO

Siden 2019 har landbruget, forsyningsselskaber og lokale vandværker sammen med kommunerne haft den opgave at lave frivillige BNBO’er på udsatte områder, hvor jorden dyrkes pesticidfrit. Der er næsten ikke lavet aftaler, og i år udløber fristen. Hvem får mon skylden for, at der ikke er lavet aftaler?

Denne artikel er et debatindlæg skrevet af Sara Wilken Jul Sørensen, Bestyrelsesmedlem i VKST

Jeg har selv en BNBO (BoringsNærbeskyttelseOmråde) på min ejendom, og i skrivende stund er det endnu ikke lykkedes mig at lave en aftale med Lolland Forsyning om BNBO – ikke på grund af forsyningsselskabet, men fordi Miljøstyrelsen nu vil se på, om BNBO’en har den rigtige størrelse. Den opgave havde de ellers haft flere år til at løse.

Og jeg er ikke alene om at stå i en situation, hvor det ikke er lykkedes at lave en aftale. Mange af mine kollager på Lolland, Falster og på Sjælland oplever benspænd på vejen – af forskellige årsager:

1.Kommunerne har sløset med udpegningerne

Første benspænd er kommunalt: mange kommuner har først sent i det 3-årige forløb lavet den nødvendige risikovurdering af, om der er behov for ekstra beskyttelse af grundvandet med en BNBO. Uden risikovurdering vidste forsyningsselskaber og vandværker ikke, hvor man skulle sætte ind og lave frivillige aftaler om BNBO.

2.Beregningsgrundlaget er forkert

Andet benspænd er statsligt: Der er stor forskel på størrelserne på BNBO, og i VKST har vi arbejdet for, at de BNBO-områder, der er beregnet af kommunerne, bliver genberegnet, for en stikprøvekontrol fra VKST har vist, at nogle BNBO-områder er op til 50 pct. for store.

På Lolland, hvor jeg bor, er Miljøstyrelsen i gang med en ny kortlægning af grundvandet, og det betyder, at BNBO-arealerne bliver genberegnet, og arealerne ændrer sig derfor. Og derfor hverken kan  eller vil Lolland Forsyning lave aftale med mig, før end beregningerne er klar. Det er de først i 2023 – efter fristen for de frivillige aftaler.

3.Erstatningstilbuddet følger ikke domstolens afgørelse

Et af de helt store og afgørende benspænd handler om erstatning: I den politiske aftale hedder det, at lodsejere skal have fuld og hel erstatning for den jord, der bliver lavet BNBO-aftaler på. Og VKST var en del af en retssag, der slog fast, at det er jordværdien, der afgør, hvad lodsejer skal have i erstatning.

Ikke desto mindre er der flere af mine kollegaer, der er blevet mødt af forsyningsselskaber, der kun vil tilbyde 50.000 kr. i erstatning for jorden. Samtidig slog domstolen fast, at det er jordværdien minus 50.000 kr., der er den rigtige erstatning. Det gør en verden til forskel. Men forsyningsselskaberne følger ikke dommen, og på det grundlag kan mine kolleger og jeg ikke lave frivillige aftaler.

4.Vandværker og forsyningsselskaber har ingen motivation for at lave aftaler

Det fjerde og sidste benspænd handler om incitamenter for vandværkerne:

Forsyningsselskaberne og vandværkerne har ikke har nogen motivation for at lave aftaler med landmændene. Tværtimod. Det kan i mange tilfælde bedre betale sig for dem at vente, til fristen for frivillige aftaler udløber ved årsskiftet – og håbe på, at de frivillige aftaler bliver erstattet af et statsligt indgreb.

Så slipper vandværkerne for en masse arbejde – og vi skal huske på, at de lokale vandværker bliver drevet af en frivillig bestyrelse, så jeg kan sagtens forstå, at det er en stor opgave for dem at lave BNBO-aftaler.

Hvad så nu?

De frivillige aftaler skal laves inden udgangen af 2022. Men mange steder har lodsejerne intet hørt fra deres forsyningsselskab, eller drøftelserne er gået i hårdknude, fordi de erstatninger,vi bliver tilbudt, er langt fra jordværdien.

Jeg frygter, at politikerne kigger på landmændene, når det går op for dem, at der ikke er lavet alle de frivillige aftaler, man havde forventet. Men de skal vide, at det ikke er landmændene, der har spændt ben for BNBO.

Yderligere oplysninger hos:

Sara Wilken jul Sørensen
Bestyrelsesmedlem i Landboforeningen VKST

Tlf. 2252 2604
wilken@vkst.dk