Blomsterbrak 2023: Hvad skal du udså?

For at modtage landbrugsstøtten fra 2023 skal både konventionelle og økologiske landbrugere leve op til de nye basiskrav, hvor 4% af bedriftens omdriftsarealer skal udlægges til ”ikke-produktive arealer”.

For at arealet kan leve op til GLM8 kravene for brak er der 3 mulige braktyper: Slåningsbrak, blomsterbrak og bestøverbrak. I artiklen her koncentreres der om blomsterbrak, hvor økologikonsulenterne fra VKST kommer ind på, hvad du skal vælge at udså alt efter hvilken type blomsterbrak du ønsker.

Reglerne er ens for både økologiske og konventionelle landbrugere, der ønsker blomsterbrak, men guiden herunder til valg af blomsterfrø er mest til brug for økologiske landbrugere med tanke på, at der skal dyrkes økologisk landbrug efterfølgende – men konventionelle landbrugere må gerne lade sig inspirere.

Hvad siger reglerne?

Formålet med at etablere blomsterbrak er at tilgodese biodiversiteten i højere grad, end hvad der er tilfældet på marker med slåningsbrak. Blomsterbrakken skal overholde nedenstående krav:

• Arealet skal etableres ved jordbearbejdning og såning senest 30/4
• Ved eventuel kontrol skal arealet indeholde mindst to blomstrende arter pr. m²
• Arealet må hverken høstes eller afgræsses
• Hvis blandingen indeholder kløver, korn, majs eller græs må disse ikke overstige 50% jorddække tilsammen. Om blomsterbrakken opfylder dette krav, afgøres ikke ud fra udsåede frø, men plantedække i marken.

Valget af blomstrende arter til blomsterbrak, der skal opfylde GLM8 krav, afhænger af flere forskellige faktorer. VKST har lavet et flowdiagram, som kan hjælpe med at få tænkt nogle tanker og finde frem til, hvilke krav du stiller til din blomsterbrak:

Du skal starte med at finde ud af, hvor længe brakken skal ligge samme sted, og om den evt. skal indgå som afgrødeareal efterfølgende:

Enårig blomsterbrak, som overgår til produktion i 2024

Enårige, ikke-overvintrende blomster er mest oplagte, hvis du planlægger at etablere en kornafgrøde i 2024. Arter, som først går i blomst i år 2, giver ikke mening i dette tilfælde.

Du bør heller ikke vælge enårige arter, der smider mange frø, som kan give ukrudstproblemer i den efterfølgende kornafgrøde. Olieholdige frø som gul sennep, olieræddike og valmue er problematiske, fordi de kan gå i spirehvile og overleve i jorden i mange år.

Brug i stedet arter som honningurt, boghvede, morgenfrue, fodervikke og dild. Disse arter smider også frø, men bliver ikke et problem over flere år.

Blomsterbrak, der overgår til slåningsbrak

Denne blomsterbrak kan med fordel indeholde lidt græs, kløver, cikorie eller vejbred, som bliver til en fin slåningsbrak. Vælg derudover et par skærmplanter (koriander, kørvel, gulerod, dild, kommen) og kurvblomster (kornblomst, okseøje, morgenfrue) – alt sammen afhængigt af både budget, hvad du gerne vil kigge på, og hvad der er til rådighed ved frøforhandleren.

Spildfrø er et ikke det store problem, fordi de går til på jorden, og græs og kløver vil vinde konkurrencen, når arealet overgår til slåningsbrak.

Blomsterbrak med genetablering hvert andet år

Hvis du ønsker at dedikere et fast areal til blomsterbrak, skal det genetableres hvert andet år med jordbearbejdning og såning af blomsterblanding.

Her kan du godt gå efter både ét-årige og to-årige arter, og de må gerne smide frø. Undlad hvid- og rødkløver, fordi de kan blive dominerende og kan skabe udfordringer ift. opfyldelse af kravet om maks. 50% plantedække med kløver. Hvis det sker, kan man blive nødt til at indberette den som slåningsbrak, hvilket medfører et krav om slåning mellem 1. aug og 25.okt.

Køber du en færdigblanding, skal du vide, hvor meget de forskellige arter udgør af blandingen. Husk at anvende økologiske frø. Hvis der ikke findes økologisk frø, søges dispensation inden såning på organicxSeed.dk. På LISTEN HER (link: Spørgsmål og svar om GLM 8 – konditionalitet (lbst.dk)) kan du finde gode eksempler på blomstrende arter, der leverer nektar, pollen og frø til insekter, fugle og vildt.

Ønskes yderligere oplysninger og hjælp til din markplan så kontakt Katrine H. Bak eller Darran Thomsen , som også kan hjælpe med spørgsmål om de nye 4% ikke produktve arealer.