BNBO-aftale er tæt på at spille fallit

Kommunerne har sløset, vandværkerne har manglet ressourcer til at løfte opgaven og de har i det hele taget ikke haft nogen motivation for at lave frivillige aftaler. Gefion mener, at det er katastrofal mangel på indsigt fra Miljøministerens side, når hun ikke vil forlænge fristen for BNBO-aftaler.

Få overblikket her

Flere og flere kommuner er i gang med at lave BNBO, og det betyder, at der er mange lodsejere, der bliver kontaktet, fordi de har en BNBO på deres ejendom. Vi har samlet en information om BNBO i dette Medlemsnyt.

Det mener Gefion

• Det er skandaløst, at kommunerne har sløset med risikovurderingen af BNBO-områder i sådan en grad, at det har forsinket hele processen.
• I praksis er det stort set umuligt for vandværker og lodsejere at nå at lave frivillige aftaler inden udgangen af 2022.
• Vandværkerne ikke har nogen motivation for at lave aftaler med lodsejerne. Tværtimod. Det kan i mange tilfælde bedre betale sig for dem at vente til fristen udløber, og der kommer et statsligt indgreb bagefter.
• Vi vil ikke acceptere, at landbruget får skylden for, at der ikke er lavet tilstrækkeligt med frivillige BNBO aftaler når fristen udløber i 2022.
• Jordfordeling skal i spil som et reelt alternativ til erstatninger. Men det kræver mere tid, da det er en forudsætning, at der er jord til salg i de berørte områder, men det skaber også mere holdbare løsninger for alle parter.

Erstatningerne skal følge Egedalmodellen

Gefion har gennem flere år arbejdet med BNBO og kæmpet for rimelige vilkår, blandt andet var vi med til at rejse sagen om erstatninger i Egedal-sagen. Sagen har principiel betydning for, hvad lodsejerne kan forvente i erstatning:

• Erstatningen var oprindeligt sat til 50.000 kr. pr. ha. Det er alt for lavt og baggrunden for, at Gefion sammen med NOLA og L&F har kørt sagen.
• Afgørelsen i Egedal viser, at det er jordværdien FRATRUKKET 50.000 kr. pr. ha, der er minimumserstatning.

Debat årlige erstatninger

Gefion er opmærksom på, at der kan være en problematik omkring årlige erstatninger, og det skal undersøges yderligere, om det er i strid med EU-retten og dobbeltbetaling. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan indgå frivillige aftaler med en erstatning, der er baseret på engangserstatning. Der er tale om to forskellige former for erstatning. Hovedreglen for de fleste lodsejere vil være, at der skal udbetales en engangskompensation for rådighedsindskrænkningerne ved frivillige aftaler i BNBO, det vil ikke være i strid med EU-retten og dobbeltbetaling

Man skal desuden være obs på at der er skattemæssige forskelle mellem de to erstatningsformer. Så spørg altid din rådgiver.

Gefion har fuldt fokus på problematikker omkring BNBO

• Vandværker og kommuner har INTET incitament til at lave aftaler, så mange venter bare på, at fristen udløber i 2022, og der kommer et politisk indgreb.
• Der er stor forskel på størrelserne på BNBO, og vi har arbejdet for, at BNBO-områder der er beregnet af kommunerne nær hovedstaden bliver genberegnet. En stikprøve fra Gefion viser nemlig, at de BNBO-områder er op til 50 pct. for store.
• Gefion laver høringssvar til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.
• Vi har drøftet problematikkerne med Miljøministeren og beslutningstagerne i kommunerne.

Se her om du har BNBO

Du kan forberede dig på dialogen med kommunen og vandværkerne ved at finde de udpegede BNBO’er på MiljøGIS. Klik her: MiljøGis – Grundvand. Zoom ind på din ejendom, men vær opmærksom på, at kortet løbende bliver opdateret, og der kan komme nye BNBO til.

Fakta om BNBO

BNBO står for BoringsNæreBeskyttelsesOmråder og er områder nær en drikkevandsboring, som skal have særlig beskyttelse. Hvor store områderne er, afhænger af jordbund og andre forhold omkring boringen.

Et bredt folketingsflertal vedtog d. 11. januar 2019 en aftale, der blandt andet pålægger kommunerne at gennemgå alle BNBO-områder inden udgangen af 2022. Kommunerne skal vurdere, om der er behov for en indsats for at reducere risikoen for forurening med pesticider i BNBO-områderne.

I området vurderer den enkelte kommune, hvilke tiltag der kan være nødvendige for at beskytte grundvandet, det kan fx være pesticidfri drift, øget overvågning eller noget helt andet – afhængigt af om det er pesticider eller nitrat, der er udgør en risiko.