BNBO-slutspurten nærmer sig: Det skal du være opmærksom på

Slutspurten nærmer sig for frivillige BNBO-aftaler, og mens politikerne presser på, så er der mange lodsejere, der ikke har hørt mere fra forsyningsselskabet eller vandværket end et brev i e-boksen.

Er du én af dem, der har et BNBO-område, så er der et par forhold, du skal være opmærksom på, hvis du starter en dialog om en frivillig aftale.

Få den rigtig erstatning

Først og fremmest møder både rådgivere og politiske konsulenter i VKST stadigvæk lodsejere, der får tilbudt erstatninger, som ligger langt under det niveau, der er sat i Overtaksationskommissionen.

-Det er ikke rimeligt, hvis landmanden får skudt i skoen, at han eller hun ikke vil lave aftaler på baggrund af erstatningsniveauer, der ligger langt under det, afgørelsen siger, man skal have, fortæller erhvervspolitisk konsulent Erik Hansen Blegmand, der blandt andet har grundvand som sit arbejdsområde.

Han hører om landmænd, der får tilbudt 50.000 til 80.000 kr. pr. ha. til trods for, at Overtaksationskommissionen har fastsat langt højere erstatninger. Derudover skal der tages hensyn til defigurering og eventuelle erstatninger for omstillingsomkostninger mv. Samtidig er der en række skatteforhold, der skal tages med i erstatningsopgørelserne, og man gør klogt i at betinge sig, at grundlaget for at opnå skattefrihed er opfyldt, så erstatningen bliver skattefri.  

Brug den aftaletekst, der er godkendt  

For at give alle parter det bedst mulige afsæt for en dialog om frivillige aftaler, har Seges sammen med DANVA lavet en aftaletekst, som begge parter er enige om. Den aftaletekst bakker VKST op om, men ser desværre, at der er flere forsyningsselskaber som fx HOFOR i Hovedstadsområdet, der ikke bruger aftaleteksten.

Vi anbefaler, at man bruger aftaleteksten, som Seges har været med til at lave

-Det kan siges helt kort: vi anbefaler, at man bruger aftaleteksten, som Seges har været med til at lave, lyder det fra Erik hansen Blegmand, der opfordrer til, at man også får en rådgiver med på sidelinjen – hvilket man i øvrigt delvist får dækket udgifter til.

Kommunal handlepligtig kan betyde påbud

Det sidste, man skal være opmærksom på, er, at fristen for at lave frivillige aftaler er medio 2024. Fra det tidspunkt får kommunerne nemlig handlepligt på BNBO-området. Det betyder, at hvis man som lodsejer ikke har lavet en aftale med vandværket medio 2024, så er kommunerne faktisk forpligtiget til at give påbud om stop for brug af pesticider i det pågældende BNBO-område.

-I princippet skal kommunerne give påbud, hvis der ikke er lavet en aftale, og der er ingen tvivl om, at der er nogle kommuner, der med det samme vil benytte sig af den mulighed, siger erhvervspolitisk konsulent Erik Hansen Blegmand, og fortsætter:

-Med et påbud hører også en erstatning, og er man ikke tilfreds med størrelsen på erstatning, så kan man, fordi der er tale om et påbud, påklage erstatningen til Taksationskommissionen, siger Erik Hansen Blegmand.

Han frygter dog, at erstatningerne vil være alt for lave i forhold til de afgørelser, der er på området, og at man er tvunget til at køre sager i Taksationskommissionen, og at det vil føre til meget lange ventetider.  

Læs også: Søg tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer inden 1. oktober 2023