CAP-reformen: Hvad betyder den for dig?

24. marts 2022

Den 1. januar 2023 vil den nye CAP-reform træde i kraft, og den vil have konsekvenser for de danske landmænd. Der indtræder nemlig flere nye krav og regler for, hvordan Danmark skal bruge pengene fra EU, og krav til, hvordan man som landbruger kan modtage sin støtte.

Det overordnende formål med den fælles landbrugspolitik er at fremme en bæredygtig udvikling i jordbruget, fødevareproduktionen og landdistrikterne. Det skal ske ved at fremme og styrke en robust og mangfoldig sektor, miljøbeskyttelse og klimatiltag samt den socioøkonomiske udvikling i landdistrikterne.

Ved nytår var der deadline for den danske plan for, hvordan landbrugsstøtten skal forvaltes i Danmark, når den nye landbrugspolitik træder i kraft den 1. januar 2023. I faktaboksen herunder kan du se nogle af de vigtigste punkter, der vil få konsekvenser for den danske landmand. Og længere nede i artiklen kan du se, hvad L&F kæmper for at få ændret lige nu.

Indførelse af seks nye Eco-Schemes

Indførelse af seks nye Eco-Schemes

25% af ha-støtten vil gå til såkaldte bio-ordninger også kaldet eco-schemes, der er miljø- og klimavenlige tiltag, som vil give ret til ekstra landbrugsstøtte. I Danmark er Folketinget blevet enige om 6 ordninger, der kan gå som eco-scheme:
– Økologisk arealtilskud
– Klima- og miljøgræs
– Fjernelse af biomasse på lavbundsarealer
– Fremme af plantebaserede fødevarer
– Målrettet regulering af kvælstofudledning
– Biodiversitet og bæredygtighed

Ung landbrugsstøtte ændres


Fra 2023 kan unge, nyetablerede landbrugere få tilsagn om et etableringstilskud, i stedet for som i dag at få støtten udbetalt som tillæg til grundbetalingen.
Fra perioden 2023-2027 afsættes 964 mio. kr. fra EU’s landbrugspolitik for i endnu højere grad at løfte unge landbrugeres muligheder for at etablere sig i landbruget.

Betalingsrettighederne forsvinder – Bruttoarealmodel

Med reformen åbnes der for, at man i højere grad kan lade arealer stå udyrkede uden at blive trukket i støtte for det. Formålet er at skabe flere små biotoper, hvor naturen kan få lov at råde. Det skal dermed styrke biodiversiteten.
Man kan således lade op til 20 procent af sit støtteberettigede areal være udyrket. men stadig modtage støtte for arealet.

Strammere GLM-krav (støttebetingelser)

De fælles krav til opretholdelse af god landbrugsmæssig stand (GLM) bliver strammet ind og vil have konsekvenser for den enkelte landmand.
Nogle af de strammere krav, der vil ramme landmændene meget, vil være:

GLM 4: Krav om 3 meter bræmmer
GLM 6: Minimum plantedække i følsomme perioder og arealer
GLM 7: Krav om sædskifte/afgrøderotation
GLM 8: Ikke-produktive arealer – krav om 4%brak – udtagning af omdriftsjord

Færre penge til kvægbønder og kartoffelavlere

Kvægbønder og avlere af stivelsekartofler mister deres højere betalingsrettigheder, som de har haft siden 2003. Det betyder, at alle landbrugere får det samme grundbeløb per støtteberettiget hektar fremover. I forbindelse med afskaffelsen af betalingsrettighederne laves dog overgangsordninger, så faldet i støtte bliver mindre drastisk for de to grupper, end det ville have været.
Der indføres således en ko-præmie med en pulje, der starter på 85 millioner kroner årligt i 2023 og gradvist bliver mindre frem mod 2027, hvor præmien udfases. Også producenterne af stivelseskartofler modtager en overgangspulje. Den bliver på 75 millioner kroner og falder til fem millioner frem mod 2027, hvor ordningen ligeledes ophører.

Kilde: Landbrug & Fødevarer, Effektiv Landbrug

L&F: Kæmper for suspendering af 4% brak

Der er mange holdninger og ikke mindst forvirring over de nye krav i CAP-reformen hos de danske landmænd. Især står mange både landmænd og konsulenter tilbage med tvivl om, hvordan markplanen for 2023 skal planlægges.

Og set i lyset af den nuværende situation med Ukraine og Rusland og hele den ændrede forsyningssituation heraf, bliver der i Landbrug & Fødevarer i øjeblikket kæmpet benhårdt for, at produktionen ikke skal sættes ned, men derimod op.

-Vi er nødt til at tænke en større produktion ind. Vi kigger ind i en fremtidig fødevarekrise, og derfor skal vi have produceret optimalt i Danmark, og derfor kan vi ikke have yderligere braklægning, siger Torben Hansen, der er formand for L&F Planteproduktion og medlem af bestyrelsen i VKST.

-Det ville være vanvittigt, hvis vi som det eneste EU-land ikke forøger produktionen. Vi vil i hvert fald kæmpe for at gøre kravet om de 4% brak til en frivillig ordning i stedet for, siger formanden.

Kæmper for mere fleksibilitet

I forhold til CAP-reformen arbejder Landbrug & Fødevarer massivt på at få mindsket tabet og få lavet noget mere fleksibilitet i reformen og ikke mindst noget anerkendelse af, at kvægbønderne kommer til at lide store tab.

Torben Hansen fortæller, at der eksempelvis i forhold til de strammere GLM-krav i øjeblikket bliver arbejdet intenst på at få flere af kravene justeret yderligere, så problematikkerne for de danske planteavlere minimeres.

-Vi fik kæmpet nogle forhold frem i den danske udgave, så vi får flere nuancer i reglerne for kravet om årligt afgrødeskifte. Nu kæmper vi benhårdt for muligheden for at medregne læhegn og kvælstoffikserede afgrøder med i de 4% brak-krav og at listen bliver udvidet med yderligere arealtyper, siger Torben Hansen, der også henviser til nedenstående resultattavle som et overblik over, hvor Landbrug & Fødevarer vil gøre en ekstra indsats for at gennemføre ændringer.

CAP-resultattavlen – foreløbig status for L&F

Positive elementer:

  • 2 mia. kr. til udtagning af lavbunds-jorde fra finanslove – ikke CAP
  • Fælles niveau på 25% i EU-landene for andel til eco-scheme
  • Ingen støttelofter el. degressivitet i DK
  • 72% til ”hektarstøtte” – måske (?) den største andel blandt EU-lande
  • Fleks fra søjle 1àsøjle 2 på 2,6%
  • Forenkling
    –>Betalingsrettigheder forsvinder
    –>Eco-schemes frivillige for landmanden

Negative elementer – Som vil være fokus for L&F’s indsats

  • Ufuldstændig kompensation for udjævning af støtten
    –>Især for mælkeproducenter
  • Intet ”bredt” Eco-scheme
  • Ingen sikkerhed for fuld udnyttelse af midler afsat til Eco-schemes
  • Ingen midler til staldinvesteringer
  • Ingen mulighed for at bruge læhegn til opfyldelse af 4%-krav
  • Bruttoarealmodellen (for) kompliceret

I næste udgave af nyhedsbrevet Nyt fra VKST vil du få synspunktet fra en planteavlskonsulent i VKST, der giver gode råd til, hvordan du som landmand skal forholde dig til næste års markplanlægning.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.