CAP-reformen: Hvad betyder den for dig?
24. marts 2022Den 1. januar 2023 vil den nye CAP-reform træde i kraft, og den vil have konsekvenser for de danske landmænd. Der indtræder nemlig flere nye krav og regler for, hvordan Danmark skal bruge pengene fra EU, og krav til, hvordan man som landbruger kan modtage sin støtte.
Det overordnende formål med den fælles landbrugspolitik er at fremme en bæredygtig udvikling i jordbruget, fødevareproduktionen og landdistrikterne. Det skal ske ved at fremme og styrke en robust og mangfoldig sektor, miljøbeskyttelse og klimatiltag samt den socioøkonomiske udvikling i landdistrikterne.
Ved nytår var der deadline for den danske plan for, hvordan landbrugsstøtten skal forvaltes i Danmark, når den nye landbrugspolitik træder i kraft den 1. januar 2023. I faktaboksen herunder kan du se nogle af de vigtigste punkter, der vil få konsekvenser for den danske landmand. Og længere nede i artiklen kan du se, hvad L&F kæmper for at få ændret lige nu.
Indførelse af seks nye Eco-Schemes
Kilde: Landbrug & Fødevarer, Effektiv Landbrug
L&F: Kæmper for suspendering af 4% brak
Der er mange holdninger og ikke mindst forvirring over de nye krav i CAP-reformen hos de danske landmænd. Især står mange både landmænd og konsulenter tilbage med tvivl om, hvordan markplanen for 2023 skal planlægges.
Og set i lyset af den nuværende situation med Ukraine og Rusland og hele den ændrede forsyningssituation heraf, bliver der i Landbrug & Fødevarer i øjeblikket kæmpet benhårdt for, at produktionen ikke skal sættes ned, men derimod op.
-Vi er nødt til at tænke en større produktion ind. Vi kigger ind i en fremtidig fødevarekrise, og derfor skal vi have produceret optimalt i Danmark, og derfor kan vi ikke have yderligere braklægning, siger Torben Hansen, der er formand for L&F Planteproduktion og medlem af bestyrelsen i VKST.
-Det ville være vanvittigt, hvis vi som det eneste EU-land ikke forøger produktionen. Vi vil i hvert fald kæmpe for at gøre kravet om de 4% brak til en frivillig ordning i stedet for, siger formanden.
Kæmper for mere fleksibilitet
I forhold til CAP-reformen arbejder Landbrug & Fødevarer massivt på at få mindsket tabet og få lavet noget mere fleksibilitet i reformen og ikke mindst noget anerkendelse af, at kvægbønderne kommer til at lide store tab.
Torben Hansen fortæller, at der eksempelvis i forhold til de strammere GLM-krav i øjeblikket bliver arbejdet intenst på at få flere af kravene justeret yderligere, så problematikkerne for de danske planteavlere minimeres.
-Vi fik kæmpet nogle forhold frem i den danske udgave, så vi får flere nuancer i reglerne for kravet om årligt afgrødeskifte. Nu kæmper vi benhårdt for muligheden for at medregne læhegn og kvælstoffikserede afgrøder med i de 4% brak-krav og at listen bliver udvidet med yderligere arealtyper, siger Torben Hansen, der også henviser til nedenstående resultattavle som et overblik over, hvor Landbrug & Fødevarer vil gøre en ekstra indsats for at gennemføre ændringer.
CAP-resultattavlen – foreløbig status for L&F
Positive elementer:
- 2 mia. kr. til udtagning af lavbunds-jorde fra finanslove – ikke CAP
- Fælles niveau på 25% i EU-landene for andel til eco-scheme
- Ingen støttelofter el. degressivitet i DK
- 72% til ”hektarstøtte” – måske (?) den største andel blandt EU-lande
- Fleks fra søjle 1àsøjle 2 på 2,6%
- Forenkling
–>Betalingsrettigheder forsvinder
–>Eco-schemes frivillige for landmanden
Negative elementer – Som vil være fokus for L&F’s indsats
- Ufuldstændig kompensation for udjævning af støtten
–>Især for mælkeproducenter - Intet ”bredt” Eco-scheme
- Ingen sikkerhed for fuld udnyttelse af midler afsat til Eco-schemes
- Ingen midler til staldinvesteringer
- Ingen mulighed for at bruge læhegn til opfyldelse af 4%-krav
- Bruttoarealmodellen (for) kompliceret
I næste udgave af nyhedsbrevet Nyt fra VKST vil du få synspunktet fra en planteavlskonsulent i VKST, der giver gode råd til, hvordan du som landmand skal forholde dig til næste års markplanlægning.