Dåvildt og markskader
31. maj 2023I en årrække har forvaltningen af dåvildt været fokuseret på at få større bestande og en bedre alders- og kønsfordeling i bestandene. Lokalt er der stor forskel på bestandsstørrelser, hvor især Sydøstlolland har haft en massiv bestandsforøgelse i en årrække.
Hjortevildtgruppen for Lolland, Falster og Møn, havde den 18. april 2023 inviteret til åbent dialogmøde, for alle med interesse i forvaltning af då- og hjortevildt. Omkring 150 lodsejere og jægere deltog i mødet, hvor Henning Juul, formand for hjortevildtgruppen på Lolland, Falster og Møn, gav et godt indblik i den lokale dåvildtbestands udvikling.
Hjortevildtgrupper sætter mål for vildtet
Forvaltningen af då- og kronvildt tager udgangspunkt i 12 lokale hjortevildtgrupper, hvor landbruget også er repræsenteret, grupperne afrapporterer til Vildtforvaltningsrådet og har på den måde mulighed for at påvirke udviklingen.
Formålet grupperne er at sætte regionale mål for hjortevildt, skabe overblik over den lokale bestandsudvikling og sammensætning, udbrede kendskab til De jagtetiske Regler, få et overblik over de skader bestandene forvolder i landbruget og understøtte lokale forsøg på fælles forvaltning.
Bestandsudvikling på Lolland Falster og Møn
Hvis de lovpligtige indberetninger for afskydning er retvisende for den lokale forvaltning og jagt, så har jægerne i perioden 2015 -2022 fulgt de nationale ønsker om at skyde flere kalve og hunner samt sænke afskydningen af gamle hanner.
Afskydningstal i % Kalv/då/hjort
Lolland | Guldborgsund | |
---|---|---|
2015 | 30/27/43 | 27/25/48 |
2016 | 28/25/47 | 27/25/48 |
2017 | 33/32/35 | 30/25/45 |
2018 | 29/31/40 | 25/25/50 |
2019 | 29/42/29 | 35/33/32 |
2020 | 37/35/28 | 38/33/29 |
2021 | 36/36/28 | 40/34/26 |
2022 | 33/38/29 | 40/36/34 |
Indberetninger viser, at der er var 651 afskydninger i 2014-2015, mens tallet steg til 1082 i 2021-2022. Tallene stemmer overens med, at mange lodsejere oplever, at bestanden vokser betydeligt Lolland og Falster.
Bestandsopgørelse Falster og Lolland
Falster: | Lolland: | Møn |
---|---|---|
A. Corselitze 75-100 | E. Sydlolland 1000-1100 | O. Møn 0 |
B. NST Storstrøm 50 | F. Frejlev Sakskøbing 200-250 | |
C. Vennerslund 40-50 | G. Bursø 60 | |
D. Bøtø 75-100 | H. Vestlolland 50 | |
N. Pandebjerg 25-30 | I. Nord-Vest Lolland 70 | |
Q. Skørringe 25 | J. Rågø 150 | |
S. Orupgaard 25-30 | K. Enehøje 100 | |
L. Christianssæde 600 | ||
M. Fejø 55 | ||
P. Roden 600 | ||
R. Nordøst Lolland 20-30 |
Markskader er et stigende problem
Men med så kraftig en bestandsudvikling som fx på Lolland, udgør dåvildtet visse steder et meget stort problem for landbruget. Det er enkelte steder kommet så vidt, at lodsejere har set sig nødsaget til at hegne marker inde for at undgå skader i afgrøderne og nogle har ansat jægere, som kun har til opgave at nedlægge dåvildt.
På hjortevildtgruppens møde var der debat om de markskader, alt for mange landmænd oplever efter dåvildt. Der var enighed om, at lovgivning og De Jagtetiske Regler er til for at sikre, at det omkringliggende samfund vil acceptere en forsat jagt i Danmark – og at de skal overholdes.
Men for at undgå markskaderne kræver det, at lodsejere tænker nyt.
Tilpasning af bestandsstørrelserne
Helt overordnet må det konstateres, at der nedlægges for lidt dåvildt til at kunne regulere bestandene tilstrækkeligt. Og det er der kun jagtlejerne – og i sidste ende landbruget selv, der kan medvirke til en bedre regulering. Løsningen er et bedre lokalt samarbejde, for at fastholde gode, sunde dåvildt bestande, der ikke udgør et problem for afgrøderne:
På mødet blev deltagerne enige om nogle forslag, som kan være med til at reducere bestanden:
- Lodsejere kan stille krav til jagtlejer om afskydning af kalv og då så snart jagttiden begynder. Der kan også stilles krav om, at der ikke nedlægges hjort førend der er 4-5 nedlagte dåer/kalve.
- Samarbejde mellem naboer for opsætning af skydetårne i skel samt afholdelse af fællesjagt.
- Oprettelse af lodsejerlaug omkring skovene, hvor der i samråd med skovejer, fastsætte et lokalt bæredygtigt afskydningsmål.
- Etablering af vildt-ager inde i skovene og undgå kun at fodre i jagtsæsonen.
Affald i naturen
På mødet blev problematikken omkring affald i naturen drøftet. Og der var enighed om, at plastic fra wrap, gammelt hegnstråd og lignende ikke hører til i naturen og kan være til stor skade for dyrene. Hermed en opfordring til at rydde op.
Hjortevildtgruppernes repræsentanter på Sjælland
Som landmand kan du altid kontakte den lokale landbrugsrepræsentant i hjortevildtgrupperne, hvis der er særlige udfordringer med då eller kronvildt i dit lokalområde, eller hvis du vil vide mere om gruppens arbejde. Læs mere om hjortevildtgruppernes arbejde her
Kontaktoplysninger på landbrugets repræsentanter i hjortevildtgrupperne på øerne.
- Lolland, Falster og Møn; Jens Ringsing, Øster Ulslev, jens.ringsing@outlook.dk
- Nordsjælland; Philip Madsen, Helsinge, phima@phima.dk
- Sydsjælland; Poul Fritzner, Herlufmagle, pf@viborggaarden.dk