De frivillige efterafgrøder betaler sig

En vellykket efterafgrøde med kvælstoffikserende arter giver nemt 100 kg kvælstof til den næste afgrøde. Er du skeptisk? Så få taget N-min prøver efter dine efterafgrøder i februar/marts, så får du syn for sagen. På billedet ser du en efterafgrøde fra efteråret 2020 bestående af olieræddike, fodervikke, aleksandrinerkløver og spildkorn. N-min prøven viste i februar 137 kg N/ha.

I tabel 1 (nederst i artiklen) viser jeg en række gode blandinger til frivillige efterafgrøder. For en blanding bestående af olieræddike, fodervikke og havre, vil du komme til at give 17 kr./kg N ved en veletableret afgrøde med 100 kg N/ha i forfrugtsværdi. Skal du købe kvælstoffet i form af hønsepiller eller Øgro, kommer du i gennemsnit til at betale 30 kr./kg N. Med de kommende krav til import af ikke-økologisk husdyrgødning, vil kvælstoffikserende efterafgrøder blive en vigtig del af næringsstofregnskabet på de økologiske bedrifter.

Derudover sikrer efterafgrøderne hold på andre nærringstoffer som svovl, kalium mm., de beskytter og fodrer livet i jorden og forbedrer jordens struktur. Du skal derfor prioritere etableringen af dine efterafgrøder med min. en god harvning og såning med såmaskine i et godt såbed – og så tidligt som muligt (helst før d. 15. august).

Sædskiftetommelfingerregler:

• Rapssædskifte: Undgå gulsennep, er det stramt (4 år eller under ml. rapsen) undgå også olieræddike
• Roe-, kartoffel- og grøntsagssædskifte: Undgå gulsennep og vælg nematoderesistente sorter af olieræddike
• Ærter, hestebønner, lupin, Kløvergræs eller kløverfrø: Undgå kvælstoffikserendearter i efterafgrøden efter bælgsæd. Er sædskiftet stramt (4 år eller under ml. bælgsæden eller mindre end 3 år mellem kløvergræs/kløver til frø), så undgå kvælstoffikserende arter i efterafgrøden 2 år efter den kvælstoffikserende hovedafgrøde.

I midten ses en tidligt blomstrende olieræddike (sorten Romesa) og til højre en sen blomstrende olieræddike (sorten Barraccuda). De tidligt blomstrende sorter ser flotte ud, men forsinker frigivelsen af kvælstof i foråret pga. de vedet stængler.

Tips til næringsstofoptimering med efterafgrøder:

1. Foregående afgrøde
2. • Bælgsæd: Vælg en efterafgrøde uden kvælstoffikserende arter. Inkludér arter som samler kvælstof i dybden (f.eks. olieræddike) og arter, som er effektive til at optage og holde på kvælstoffet i den øverste del af jorden (f.eks. korn)
3. Efterfølgende afgrødes kvælstofbehov
   • Bælgsæd: Vælg en efterafgrøde uden kvælstoffikserende arter
   • Havre, roer: Vælg en efterafgrøde med kvælstoffikserende arter, ved mindre forfrugten er en bælgsæd
   • Vårbyg, vårhvede: Vælg en efterafgrøde med kvælstoffikserende arter, ved mindre forfrugten er en bælgsæd. Gå efter en olieræddikesort med sen blomstring og undgå korn, da de kan sænke frigivelsen af N i foråret
4. Overvintrende arter?
   • Sandjord = ja
   • Lerjord = nej
5. Nedmuldningstidspunkt:
   • Forholdet ml. kulstof og kvælstof (C/N) i efterafgrøden (vurderes ud fra plantemassen på marken)
     • Lavt C/N = pløjning tidligst 1 måned før såning (Høj andel af kvælstoffikserende arter som kløver og vikke, mest saftige blade og få tykke stængler)
     • Højt C/N = pløjning i december/januar/februar (meget lidt eller ingen kvælstoffikserende arter, mange tykke stængler, meget korn)
   • Vinterpløjning ok på lerjord, men frarådes på sandjord
   • Pløj kun når jorden kan holde til det!
   • Hovedafgrødens kvælstofbehov ved spiring
     • Vårbyg skal have en god mængde kvælstof fra start – derfor kan en tidlig nedmuldning sikre at mere kvælstof er tilgængeligt

Yderligere oplysninger kontakt Ninna Rieper Boesen