Derfor er det vigtigt at udtage N-min og jordprøver nu

Næringsstofferne har aldrig været dyrere, og det er blot endnu en god grund til, at du skal tage jordprøver og N-min-prøver nu. Så du rammer dit behov for nærringsstoffer helt korrekt. Kan du måske ovenikøbet spare på nogle nærringsstoffer, hvis du har et højt niveau i marken? Det kan du kun finde ud af, hvis du ved, hvad indholdet er i din jord.  

På grund af de høje gødningspriser i øjeblikket, er der en rigtig god grund til at tage både jordprøver og N-min-prøver nu. Det fortæller afdelingsleder i VKST Planteavl, Christian Iuel, der herunder fortæller, hvorfor jordprøverne og N-min-prøverne er vigtige at få udtaget nu.

N-min-prøver kan fastlægge dit behov

N-min prøver udtages i 0,5 m til 0,75 m dybde og fastlægger plantetilgængeligt kvælstof i rodzonen. Det er vigtigt at kende markens forfrugtshistorie f.eks. forfrugt, tildeling af husdyrgødning og konditionen af en eventuelt efterafgrøde.

Gode forfrugter er raps, ærter, og græsblandinger eller frø med kløver, og ofte er der mere N tilbage, end man umiddelbart skulle tro.

Organisk gødning er meget forskelligt, gylle fra kvæg og svin, slam, fosforgro osv. Eftervirkningen fra organisk gødning er afhængig af indholdet af ammonium N.

Det er meget forskelligt, hvor stor eftervirkningen reelt er fra efterafgrøder. Forhold som artsammensætning, mængde og type af biomasse, jordtype, vejret og nedmuldningstidspunkt har stor indflydelse på eftervirkningen. Derfor er N-min prøver et godt redskab til at prioritere din gødning bedst muligt. N-min prøver giver indsigt i det aktuelle kvælstofsniveau på den enkelte mark, hvormed det synliggøres, hvilke marker der er rigelig forsynet eller mangler kvælstof.

Derfor er det en fordel at få taget N-min analyser, så kvælstofkvoten kan fordeles optimalt mellem afgrøderne og mellem de enkelte marker på bedriften. N-min egner sig til korn og vårafgrøder.

N-min er specielt egnet på arealer, hvor du er usikker på, hvor meget kvælstof der er tilgængeligt i rodzonen. F.eks. efter tidligere års husdyrgødningsanvendelse og efterafgrøder med stor kvælstofeftervirkning (raps, ærter, grønsagsafgrøder samt græs og mellemafgrøder, der er pløjet i efteråret forud).

Desuden er metoden velegnet ved dyrkning af højværdiafgrøder. Metoden går i al sin enkelthed ud på at beregne afgrødens kvælstofbehov og fratrække den mængde plantilgængeligt kvælstof, der findes i rodzonen, samt den mængde plantetilgængelige kvælstof, der frigives i vækstperioden.

Tabel 1

I tabel ses en beregning efter N-Min metoden. Resultatet er anvendt i dette års afgrøde, og der kan spares ca. 125 kg N – 81 kg N = 44 kg N

Svarende til 440 kr./ha ved en kvælstofpris på 10 kr./kg N – Og det er da værd at tage med!

Spar på P og K

At spare på P og K er ikke nogen god idé, men i enkelte år kan det være en mulighed. En forudsætning for at spare er at du kender dine jordbundstal. Ligger tallene over middel vil jeg ikke have betænkeligheder ved at spare på P og K. Der er dog afgrøder hvor jeg aldrig vil spare. Etablering af majs og vårbyg særligt i kolde og våde forår er det vigtigt, at der placeres fosfor ved såning. På arealer, hvor kali er udvasket fra rodzonen efter vinteren, kan der heller ikke spares. Men hvis du er i tvivl, så tag en snak med din konsulent.

Der er flere håndtag, der kan skrues på til foråret, når der skal tildeles gødning til afgrøderne, så det er bare med at komme i gang. Selvfølgelig koster jordprøver og N-min-prøver penge, men med de høje priser på gødning, skal der ikke spares mange næringsstoffer, for at det er en god forretning for din bedrift.

Du kan læse mere i næste udgave af magasinet Mark fra landbrugsavisen, hvor Christian Iuel fremlægger flere muligheder i forbindelse med de høje gødningspriser lige nu.

Læs mere om jordprøver her.