Det vil vi huske 2021 for
3. december 20212018 var året med den tørre høst. 2019 var året med de høje svinepriser, og 2020 vil langt ud i historien blive husket for året, hvor corona-pandemien spredte sig til hele verden. Uanset hvilket erhverv, der er tale om. Men hvad har 2021 budt på – og vil blive husket for i landbruget? Det svar får du her.
Selvom coronaen stadig spøger og har et godt tag i det danske samfund og verden over, har 2021 også budt på mange andre vigtige ting i landbruget. Herunder giver rådgiverne i VKST et overblik over de forskellige aspekter inden for økonomi, husdyr, planteavl og på den politiske scene. Klik på den boks, du gerne vil læse om, så kommer teksten frem.
Råvaremarkedet vendte på hovedet
2021 i økonomiens verden kan ikke undgå at omhandle råvaremarkedet, hvor afgrødepriserne blev sendt mod himlen.
Udbytterne kunne have været bedre, men samlet set fik langt de fleste planteavlere et bedre resultat, end de havde turde håbe på, da vækstsæsonen startede. Afgrødepriserne er steget, fordi det globale forbrug har nået nye højder kombineret med, at den globale produktion i flere af de store dyrkningsområder blev ramt vejrlig modgang med store udbyttetab til følge. Vigtigst i den sammenhæng var, at de brasilianske majshøst blev ødelagt af den tørreste vækstsæson i 91 år, og at Nordamerika også blev ramt af en voldsom tørke, som gik hårdt ud over hvede- og især rapsproduktionen.
Lagrene af hvede, majs og raps har aldrig været lavere hos de eksporterende nationer, og da efterspørgslen er usvækket, er den velkendte regel om udbud og efterspørgsel med at sende afgrødepriserne op i hele verden.
Der forventes meget små overgangslagre til næste sæson, og derfor har vi allerede nu høje priser på 2022-høst. Selv det mindste globale produktionssvigt vil sende priserne endnu højere op. Omvendt skal man også huske, at lavere priser kun et en vellykket vækstsæson borte.
Mens planteavlerne kan glæde sig over de høje priser, har vores griseproducenter den modsatte oplevelse. Noteringen er endnu ikke fulgt med op, hvilket gør griseproduktionen til en elendig dårlig forretning. Bytteforholdet vil erfaringsvis ændre sig til det bedre i løbet af relativ kort tid. Enten skal noteringen op, eller også skal afgrødepriserne ned. Lad os håbe, at det første bliver tilfældet!
Når planteavlerne tjener penge, vil leverandørerne også have en del af kagen. Derfor er vi også vandt til, at høje afgrødepriser giver høje gødningspriser. Det skete også i løbet 2021, men når kvælstofprisen er endt med at blive tre gange så høj, skyldes det også, at gaspriserne blev firdoblet. Modsat kalium og fosfor graver man ikke kvælstof op af jorden, men lave det i en særdeles energikrævende kemisk proces. Der er ikke grund til at tro, at gødningspriserne falder afgørende på denne side af foråret 2022, men da de høje gaspriser er politisk uholdbart, skal de nok falde, og uagtet fortsat høje afgrødepriser vil det sende gødningspriserne ned i løbet af 2022.
Kontakt Jakob Kjærsgaard fra KornBasen for yderligere information
Nye ESG-krav ift. finansiering
ESG vil få stort fokus i 2022. Men 2021 vil nok blive husket for året, hvor ordet ESG-krav flød over manges læber for første gang.
ESG er et nyt dokumentationssystem, som EU har pålagt alle pengeinstitutter i unionen. Kort fortalt går det ud på, at det enkelte pengeinstitut skal kunne dokumentere, at du som kunde i deres bank arbejder ansvarligt og går ind i kampen som landmand mod at forbedre forholdene på klima (Enviroment), sociale forhold (Social) og forretning (Governance).
Allerede fra i år er den finansielle sektor begyndt at stille krav til den enkelte landmand og landbrugsvirksomhed. Du skal dokumentere, hvor ansvarlig og bæredygtig din virksomhed er, og de vil måle dig og din produktion og vurdere, om du har de nødvendige tilladelser, en robust forretningsmodel, om du har indsatser inden for miljø og klima, samt om du tager hånd om øvrige risici.
Nordea og Vækstfonden har allerede meldt ud, at de fremover vil benytte sig af ESG-modellen, når landmænd skal ansøge om nye lån.
Kontakt Henrik Søndergaard for yderligere information.
116 %-reglen
2021 blev året, hvor 116%-reglen trådte i kraft. Det betyder, at man nu kan afskrive et højere beløb, end man faktisk investerer.Hvis man køber en traktor til 1 million kr., kan man afskrive 25% på 1.160.000 kr. Skattefradraget i år 1 er dermed 290.000 kr. På fem års sigt er merafskrivningen ca. 122.000 kr. pr. million.
Man kan sige, at kapitalværdien af 116% skattefordelen er ca. 5%., så maskinen reelt koster 950.000 kr, afhængigt af, om man har topskatteevne eller ej.
Maskinen skal være fabriksny, og være købt på købekontrakt, og skal være indregistreret med nummerplader.
Kontakt Heidi Rosenkilde Madsen for yderligere information.
Generationsskifte og salg af forældrekøbte lejligheder
2021 vil også skattemæssigt blive husket for meget snak om generationsskifter og salg af forældrekøbte lejligheder – så man har gjort sig klar til de nye vurderinger. Det er stadig muligt at anvende værdiansættelsescirkulæret for fast ejendom, og man kan derfor, som udgangspunkt handle til 85 % af vurderingen (+/- 15 % af den offentlige vurdering).
Dette skubber en stor skatte- og afgiftsfri formue over til næste generation.
Kontakt Heidi Rosenkilde Madsen for yderligere information.
Befordringsfradraget på selvangivelsen
2021 er vist også året, hvor befordringsfradrag blev fjernet som fortrykt på selvangivelsen. Det betyder, at hvis man skal have befordringsfradrag, så skal man selv gå ind og rette oplysningsskemaet (som selvangivelsen hedder nu), og man bør derfor også rette sin forskudsopgørelse, hvis man ønsker, at fradraget skal ligge delt ud over året.
Kontakt Heidi Rosenkilde Madsen for yderligere information.
Non-gm og mindre soja
Alle besætninger er blevet lagt om til Non-gm, det betød et ekstra pres på prisen på non-gm sojaskrå. Mange lærte, at det er muligt at fodre sine køer uden soja eller med meget mindre soja, og samtidig holde ydelsen oppe.
Stigning på 22 øre på én gang
Der har i løbet af året været en lille stigning i mælkeprisen, ind til sidst på sommeren, hvor der kom et lille fald, som gjorde mange nervøse på grund af stigende produktionsomkostninger. Foder, energi og løn. Året vil derfor nok blive husket for en for en stigning på 22 øre på én gang.
Kødpriserne er steget ca. 20%, og der er store malkekøer, som indbringer det samme til slagtning, som det koster at købe en kælvekvie.
Stigende foderpriser
Alle på non-gm satte pres på non-gm-soja, som havnede over 5 kr. kg. Det resulterede i øget efterspørgsel på rapskager og rapsskrå, som steg op til 40%.
Økologisk sojakage blev næsten umulig at anskaffe, og mange blandinger blev ændret til ingen eller kun lidt sojakage. Det førte til fokus på alternative hjemmeavlede proteinkilder som hestebønner, lupiner og ærter.
Hjemmeavlet protein og ingen soja er noget, der er blevet snakket om i økokredse i flere år, men det ser ud til, at det er blevet boostet. Der bliver udviklet flere sorter, der passer til dansk klima, end tidligere.
Prisen på grisen
På grund af den afrikanske svinepest i Polen og Tyskland har der været et absolut kæmpe udsving internt på året i forhold til eksportmarkedet. Faktisk var lavpunktet i år det laveste nogensinde.
Vi startede 2021 ud med en eksportpris på 210 kr. for en 30 kg. gris i uge 1. I uge 21 nåede prisen op sit højeste med en pris på 495 kr. pr. 30 kg. gris, og i uge 42 når vi lavpunktet med 150 kr. for samme gris. Så lav har vi aldrig set prisen før. Nogensinde.
Kombineret med kornpriserne og den meget høje foderpris, der kun går opad, har vi i år set en økonomisk gyser med den konsekvens, at vi dræner landmandens likviditet. Hvis man lægger tallene sammen har vi en omkostningspris på 400 kr. og en eksportpris på kun 150. Det hænger ikke sammen.
Heldigvis spår eksperterne, at vi allerede på den anden side af nytåret gerne skulle se stigende eksportpriser igen.
Kontakt Finn Skotte for yderligere information.
Svin bliver til gris
2021 vil også være året, hvor Seges på den årlige Grisekongres officielt gjorde svinet til en gris, og dermed tog første step til at gøre kødet mere spiseligt hos forbrugeren. Hos VKST fulgte vi trop og har nu ændret navnet til Griserådgivning, ligesom alle vores svinerådgivere nu er griserådgivere.
Sorte nødmodne aks
I 2021 var vi vidne til et af de helt sjældne fænomener. I hvedemarkerne begyndte det op mod høst at stritte med lodrette aks, som blev lidt sorte i det. Disse aks var nødmodnet, og det var svært at finde en sammenhæng i fænomenet, som kunne give en god forklaring.
Nu da vi har fået det lidt på afstand, og vi har kunnet konkludere på nogle forsøg, er vi dog blevet meget klogere på det.
Vi husker alle sammen de enormt pæne hvedemarker, der var. Hen i maj lignede det hele en million. Men så gik det desværre galt. I midten af maj måned steg temperaturerne voldsomt med lokale hedebølger til følge. Det var et enormt uheldigt tidspunkt. Lige da aksene var fuldt gennemskredet, og der skulle fyldes indhold i kernerne, fik de en ”mavepuster”. Temperaturerne, som var over de 30 grader, gjorde at planterne skulle bruge energi på at holde sig i live, fremfor at fylde kernerne. Det var et meget uheldigt tidspunkt – og så i et år, hvor der i forsøgene blev observeret ekstremt stor biomasse, slog det rigtig hårdt.
Observationerne var også, at sen såning var positivt i forhold til antallet af sorte aks. Kort og kontant var det ekstremt uheldigt, og vi kunne ikke have gjort noget for at forhindre det. Så til kommende sæson kan vi være helt rolige.
Høje afgrødepriser
2021 vil også være året, som huskes for en rigtig prisfest for afgrødepriserne. Sjældent vil man også opleve et år, hvor det vil være så forskelligt, hvad man får afregnet til.
De hurtigste til at lave kontrakter vil opleve at have solgt foderhvede til 120, mens dem, der stadig sidder med 2021 høst, vil opleve at få 190 for hvede. De her prisstigninger går igen i raps, byg og rug. Da det som bekendt er udbud og efterspørgsel, som styrer prissætningen, så kan stigningerne forklares med et lille udbud på verdensplan og minimale lagre. Mens efterspørgslen er stadig stigende, er der kamp om kernerne. Indtil der er forhold, som øger udbuddet betragteligt, eller noget nedsætter efterspørgslen, vil priserne være høje.
Men høje priser vare ikke ved. De høje priser skal vi udnytte til at sikre fornuftige afregninger, også de næste par år. Dette er godt for dansk planteavl.
En lang proces
I økologiens verden vil 2021 blive husket for året, hvor der endelig blev sat dato på udfasningen af konventionel husdyrgødning.
Efter mange års overvejelser har Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Landsforenings bestyrelse nu sat en dato for første skridt i udfasningen, og der er lagt en konkret handlingsplan:
Fra d. 1. august 2022 må der maksimalt anvendes 43 kg udn. N/ha i konventionel, uafgasset husdyrgødning. Der kan suppleres op til 65 kg udn. N/ha i f.eks. afgasset ikke-økologisk husdyrgødning, recirkuleret gødning eller økologisk husdyrgødning. Afhængig af tilsagnstype kan der suppleres op til 107 kg udn. N/ha i f.eks. recirkuleret eller økologisk husdyrgødning.
Kontakt Per Jensen for yderligere information.
Historisk landbrugsaftale
Landbrugsaftalen er med god grund blevet kaldt historisk. Både fordi der er bred tilslutning blandt folketingets partier, og derfor risikerer vi ikke, at landbruget bliver kastebold mellem rød og blå blok i de kommende år. Men aftalen er også historisk, fordi den stiller flere og store krav til landbrugets rolle i den grønne omstilling. Det er blevet sagt om aftalen, at den startede som en atombombe for erhvervet, men er endt som en vejsidebombe – takket være en samlet blå blok og Landbrugs & Fødevarers store arbejdet for at trække aftalen i en mere tålelig retning. Massive krav til efterafgrøder er afværget, og samtidig er finansieringen af alle de mange tiltag i aftalen bedre end først.
Lad os se på aftalen som en mulighed for, at dansk landbrug kan få endnu en international førerpositiv som førende i forhold til den grønne omstilling af fødevaresektoren. Landbruget er en del af løsningen.
Kontakt Ane Popp-Kristensen for yderligere information.
Noget med mink
Man kan ikke se tilbage på 2021 uden at nævne mink-sagen. For 2021 var året, hvor sagen for alvor blev rullet ud og med afsløringen af manglede sms’er, minkkommissionens kulegravning af hjemmelsspørgsmålet eller mangel på samme og det, der tenderens magtfuldkommenhed i dele af regeringen, så er der stor sandsynlighed for, at vi i 2022 kommer til at tale og skrive meget mere om den novemberdag, hvor regeringen lukkede et helt erhverv.
Kontakt Ane Popp-Kristensen for yderligere information.
Du er velkommen til at kontakte en af vores konsulenter eller rådgivere, hvis du har spørgsmål til noget af ovenstående. Kontaktperson står under hvert enkelt emne i kaserne herover. Du kan også ringe på telefon 7027 9000, så sørger vi for, at du bliver stillet igennem til den rette person.
