“Dyrkning af Økologisk Bælgsæd til Konsum: Erfaringer fra Marken og Vejen Frem”

15. december 2023

Af Josefine Adler og Darran Thomsen, Økologisk VKST

I et år med store dyrkningsmæssige udfordringer for bælgsæden generelt, opnår bælgsæden til konsum ikke tilfredsstillende DBII. Især for specialafgrøderne linser, specialærter og kikærter ser det ud til at afregningen pr kg konsumegnet vare ikke er høj nok. Prisen skal op for at opveje risiko og besvær. I år har vi fulgt 8 bælgsædsmarker til konsum på Sjælland og Falster.

Linser, kikærter, hestebønner og ærter

I Økologisk VKST arbejder vi med projektet ”Forbedret dyrkningsvejledning og formidling af bælgsæd til konsum”.

Danske landmænd har længe dyrket forskellige former for bælgsæd som ærter og hestebønner til dyrefoder og vi har et godt kendskab til hvordan vi skal håndtere de arter. I de senere år er der dog kommet fokus på hvordan vi kan producere mere hjemmeavlet økologisk bælgsæd til konsum, og det sætter andre krav til hvordan vi dyrker den form for bælgsæd.

De arter som landmændene i projektet har dyrket, har både været moderne sorter som f.eks. Ingrid, og ældre grå-ært typer. De ældre sorter har ofte en anden morfologi end de mere moderne ærtesorter, og derfor kræver de nogle helt andre dyrkningstekniske forhold.

Derudover er der interesse for dyrkning og afsætning af andre arter af bælgsæd til konsum. Det kan fx være arter som linser og kikærter.

I dette projekt har vi fulgt forskellige landmænd der dyrker bælgsæd til konsum på 8 forskellige marker. Vi følger landmænd der dyrker ærter, linser, hestebønner og kikærter. Vi har været i kontakt med landmændene 3 gange i løbet af sæsonen hvor vi under besøgene kigger på afgrødestatus, ukrudtstryk, markens dyrkningshistorik, gødskning og en række andre parametre. Derudover har vi set på økonomien i dyrkning af bælgsæd til konsum, og hvad det kræver af afsætningsmuligheder før det er attraktivt at kaste sig ud.

Ukrudt er en stor udfordring

Som udgangspunkt har alle arter en ringe konkurrenceevne over for ukrudtet, så det er virkelig vigtigt at man både har styr på ukrudtspuljen i jorden inden man overvejer at begynde at så, samt at man er over marken i forhold til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. For nogle arter (ærter, hestebønner og kikærter) er det muligt at radrense, mens det for linserne udelukkende er muligt at strigle. Dette skyldes at linserne er så lave og sætter bælge tæt ved jorden, at man skal være forsigtig med at få for meget jord op omkring planterne når afgrøden skal afsættes til konsum. Det er nemlig særdeles vigtigt at man ikke får jord med ind i mejetærskeren da det er svært at rense de små sten fra. Man vil for alt i verden undgå at få småsten med i poserne ud til forbrugeren.

I løbet af sæsonen har vi set hvor vigtigt det er at udvælge en helt ren mark til dyrkning af de forskellige arter. Er du i tvivl om din mark er ren nok? Jamen så er den det højst sandsynligt ikke. Det er især vigtigt at der er styr på rodukrudtet. Marker med skørtidsler kan formere sig eksplosivt hen over sæsonen uden at du har mulighed for at gøre ret meget ved det. Da bælgsædens konkurrenceevne er så ringe, har vi ikke set en fordel i en større udsædsmængde, på dette område. Vi havde en enkelt mark med hestebønner med i projektet, og her formåede landmanden at sænke niveauet af ukrudt betragteligt, ved at være rettidig med striglen og radrenseren. I starten af sæsonen havde han meget agersennep, men formåede at sænke niveauet til et acceptabelt niveau i løbet af forsommeren, inden tørken indtraf.

Bladlus og tørke kostede mest i ærter

I år har været et rigtig luseår i ærterne. De har været kraftigt angrebet, og i nogle områder har de ryddet alt, så der ingen bælge er tilbage. Hestebønnerne har også været en smule angrebet, mens vi stort set ikke har set angreb i linserne og kikærterne.

Især ærterne virker til at have været meget presset af tørken, mens linserne virker som om de har tolereret tørken bedre. Vi ved dog endnu ikke hvad det har gjort ved udbyttet.

Tørken og lusene gør derfor også at de landmænd vi har haft med i projektet enten har opgivet at høste ærterne, eller har høstet meget lidt. Udbytterne på ærterne har ligget på 350-750kg/ha

Hestebønne klarer 2023 bedst

Udbyttet for den eneste mark med hestebønner i projektet ligger på 3.000kg/ha. Andre hestebønnemarker på Sjælland og Falster har givet mellem 1200 og 2700 kg/ha. Tørken i forsommeren 2023 har ikke ramt hestebønnerne lige så hårdt som tørken i 2018. Her blev der ofte kun høstet samme mængde som der blev brugt i udsæd.

Linser og kikærter med svingende udbytte og kvalitet

Den ene linsemark høstede 1.130kg/ha hvilket må siges at være pænt for et år som i år, mens den anden landbruger med linser høstede ca. 500kg/ha, i en kvalitet der ikke var egnet til konsum. Marken med det høje udbytte har under hele sæsonen været forholdsvis fri for ukrudt, og landbrugeren har været god til at komme ud med striglen i tide, mens marken med det lave udbytte var præget meget af skørtidsler og bynker. Dette har haft en stor indflydelse på udbyttet og kvaliteten. Der blev høstet ca 225kg kikærter pr. ha i en ringe kvalitet påvirket af tørken, en uens afmodning og våd høst.

Dækningsbidrag

På de marker som har høstet en konsum-egnet mængde, er der stadig vej op til at nå et DBII hvor det bliver interessant, sammenlignet med en afgrøde der kunne optage samme plads i sædskiftet, som fx hestebønner og ærter til foder. Sammenligner vi specialærterne med et normalt udbytte på moderne ærter, så bør specialærter koste 7,5-8kr/kg, mens linserne skal op og koste 16-18kr/kg før det er mere interessant end fx hestebønner til foder.

Knoldbakterier kommer ikke altid af sig selv

Derudover observerede vi om planterne udviklede symbiotiske forhold med knoldbakterier. Nogle af arterne er ikke hjemmehørende i Danmark, eller har ikke været dyrket her længe, og der vil derfor sandsynligvis ikke findes de nødvendige knoldbakterier i jordpuljen. På ærter, hestebønne og linser har vi fundet knoldbakterier, mens vi på kikærterne ikke observerede symbiose med knoldbakterier. Kikærterne var til gengæld som den eneste af arterne i projektet, gødet.

Det er muligt at pode kikærterne med knoldbakterier, men det vil kræve flere observationer at vurdere hvordan knoldbakterierne trives under danske forhold og hvor meget de bidrager til udbyttet.

Hvad så nu?

Som landmand skal du udvælge de rigtige marker til bælgsæd til konsum. Ukrudtstrykket skal være kendt og under kontrol. Skal bælgsæd til konsum blive en større afgrøde i Danmark, så er der nødt til at være bedre afsætningsmuligheder og højere pris på afgrøderne.

Fra politisk side er der interesse i at der dyrkes flere afgrøder til fødevarer. Senest i handlingsplanen ”Fra foder til føde II” (Danmarks Naturfredningsforening et al, 2023), bliver der redegjort for at landbrugsarealet hvor der bliver dyrket konsumafgrøder, skal stige fra 11% til 27% for at være med til at opfylde et mål om at landbrugets klimaaftryk skal gå i netto-nul i 2024. For at nå det mål foreslår rapporten fx klimaafgifter og differentieret moms, og det kan være at det er den udvikling der skal være med til at gøre det interessant at dyrke bælgsæd i Danmark.