skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
Ejendomsmarkedet Lige Nu: Bare Kom I Gang Med At Købe Eller Sælge

Ejendomsmarkedet lige nu: Bare kom i gang med at købe eller sælge

Går du med salgs- eller købstanker, kan du roligt tage skridtet videre og gå i gang. Det mener ejendomsmægler og valuar Pia Nielsen fra VKST Ejendomsmægler, der fortæller, at corona-frygten ikke hviler på ejendomsmarkedet mere.

I de første uger af corona-nedlukningen gik alt i stå. Også boligmarkedet. Det mærkede alle ejendomsmæglere uanset, om man sælger villaer i byerne eller landbrugsejendomme i provinsen. Og tal fra boligsiden.dk viste også corona-frygten på danskernes søgninger og ejendomsaktivitet.

Men nu er det vendt på en tallerken, og man kan som sælger eller køber af landbrug roligt gå i gang med handlen.

– Du kan sagtens gå i gang nu, der er sådan set ikke nogen grund til at vente, for der er godt gang i markedet igen, siger Pia Nielsen fra VKST Ejendomsmægler.

Ingen store corona-konsekvenser i kikkerten

Der er ifølge ejendomsmægleren intet, der tyder på, at boligmarkedet i landbruget skulle kollapse som følge af corona, eller at det kommer til at gå så galt som under finanskrisen for godt ti år siden, hvor boligpriserne pludselig raslede ned.

– Som det ser ud nu, så er der intet, der tyder på, at corona behøver at få store konsekvenser for landbrugsejendomsmarkedet på bagsiden af alt det her, siger Pia Nielsen.

Faktisk oplever de stadig stor efterspørgsel på landbrugsejendomme hos VKST Ejendomsmægler.

– Vi oplever jo, at den lave rente på 30 årslånene har åbnet for, at den yngre generation af landmænd nu har større mulighed for at generationsskifte eller erhverve sig sin egen ejendom, og det kan mærkes på landbrugsboligmarkedet, forklarer ejendomsmægleren.

Rådgivning fra tanke til husnøgle

Hos VKST Ejendomsmægler arbejder de tæt sammen med ejendomsholdet hos VKST, der rådgiver inden for ejendomshandel, og hun påpeger derfor, at det er en god ide at starte hos VKST, hvis man går med tanker om at sælge eller købe landbrugsejendom.

– Vi er et hold af specialister, der kan hjælpe med alt fra køberrådgivning til salg af ejendom og vurderinger, og vi er med dig hele vejen igennem forløbet fra tanke til handling, og til det hele er afsluttet, og der er sat to streger under resultatet, siger Pia Nielsen.

Besøg VKST Ejendomsmæglers hjemmeside her, og se udbuddet af landbrugsejendomme til salg lige nu. Du er også mere end velkommen til at kontakte ejendomsteamet hos VKST, som yder uvildig rådgivning ved køb og salg af fast ejendom.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV