InterCount | Introduktion til modul 1 og 2

Kursus | Jordens frugtbarhed
– forstå principperne i regenerativt jordbrug.
Kom med på 2-dags kursus den 28.-29. oktober 2025 og blive klogere på din jords frugtbarhed og regenerativt landbrug.
Din jords frugtbarhed danner grundlaget for dine afgrøders vækst, sundhed og udbytter. At arbejde aktivt med at forbedre jordens frugtbarhed er også grundprincippet i regenerativt jordbrug. På dette kursus lærer du; hvad en sund jord er, hvordan du vurderer din jord og hvilke tiltag der forbedrer din jords tilstand.
Vi vil arbejde med de samme principper, som ligger til grund for regenerativt jordbrug. Kurset er for alle med interesse for jordens frugtbarhed. Fokus vil være på tiltag i planteavlen. Du vil gå fra kurset med en god forståelse for, hvad jordfrugtbarhed er og en plan for konkrete tiltag til forbedring af jordens frugtbarhed, som er relevant på din bedrift.
Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Ninna Rieper Boesen på mail nrb@vkst.dk eller telefon 2921 7647.
Undervisere:
Thomas Vang Jørgensen, Planteavlsrådgiver ved Økologirådgivning Danmark
Ninna Rieper Boesen, Planteavlsrådgive ved VKST Økologi.
Praktisk information
Kurset afholdes på Oremandsgård Gods, Oremandsgaard Alle 2, 4720 Præstø.
Pris: 5.000 kr. med overnatning, pris uden overnatning 3.500. Medlemmer af landboforeningen VKST sparer 500 kr. uanset hvornår tilmelding sker,
Er du ikke medlem, så tilmeld dig inden 31. august 2025 og spar 500 kr.
Rabatterne kan ikke kombineres.
Tilmeld dig her på siden senest den 30. september 2025.
Skriv i bemærkningsfeltet, hvis du IKKE ønsker overnatning. Vi anbefaler overnatning for at få det optimale ud af kurset. Du må også meget gerne skrive din driftsgren i bemærkningsfeltet.
Vejledende program
Dag 1 – den 28. oktober 2025
9:00-9:30 Morgenmad
9:30-10:00 Velkomst, præsentationsrunde samt præsentation af program
10:00-11:00 Hvad er sund jord – fokus på kulstof
11:00-12:00 Efterafgrøder – strategi
12:00-13:00 Frokost
13:00-15:00 Øvelse: Forstå din jords tilstand
15:00-15:30 Kaffe og kage
15:30-16:30 Jordbearbejdning – effekt og strategi
16:30-17:00 Maskinstrategi og jordsundhed – trafik og jordpakning (teranimo øvelse)
18:00-19:00 Aftensmad og efterfølgende hygge
Dag 2 – den 29. oktober 2025
9:00-9:30 Morgenmad
9:30-10:30 Mikroorganismer – kulstof og jordsundhed
10:30-12:00 Mikroorganismer i jorden (mikroskop øvelse)
12:00-13:00 Frokost
13:00-14:00 Jordsundhedstiltag og klima
14:00-14:30 Kaffe og kage
14:30-15:30 Sædskifteøvelse
15:30-16:00 Opsamling og tak for nu