Opfølgningskursus til sprøjtecertifikat

VKST Planteavl tilbyder opfølgningskursus til sprøjtecertifikat. Kurset er lovpligtigt, og ønsker man at købe og anvende plantebeskyttelsesmidler, skal man ifølge lovgivningen på opfølgningskursus hvert 4. år. Var du sidst på kursus i 2019, skal du have fornyet dit bevis i 2023.

Der er tilmelding til kurserne på voksenuddannelse.dk. Klik på linket ud for kursusdatoen herunder, så starter du det rigtige sted.

Kurset afholdes fra kl. 9.00 – 16.00

Tilmelding:

Du skal logge på med MitID, vælge at forsætte som virksomhed/ledelsesrepræsentant og derefter udfylde tilmeldingen med de relevante oplysninger.

Kurserne afholdes som AMU-kurser

Kurset holdes som et AMU-kursus med mulighed for at søge VEU-godtgørelse. Ved tilmelding angiver man, om man vil søge VEU-godtgørelse, og efter kurset vil godtgørelsen så automatisk blive udbetalt, og man slipper for at skulle huske at søge. VEU-godtgørelsen udgør i 2023 911 kr. pr. dag. Deltagere med en videregående uddannelse er ikke i AMU-målgruppen og kan derfor ikke søge om VEU-godtgørelse.

Kurserne afholdes i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole (RTS)

Betalingen for kurset sker ved to tilsendte faktura.

  • Administrationsgebyr AMU, kr. 128,- faktureres af RTS via din erhvervs e-boks. Hvis du har en videregående uddannelse, opkræves et administrationsgebyr på kr. 930,-
  • Pris for forplejning og kursusmateriale, kr. 795,- faktureres af VKST efter kurset.

Program og praktiske oplysninger sendes på mail 5-10 dage før kurset afholdes.

Har du spørgsmål kan du kontakte planteavlssekretær Majbrit Jespersen på 5786 5029 eller mje@vkst.dk

Praktisk Information

Dato:
Tidspunkt:
Lokation:
Dato: 01. nov 2023
Tidspunkt: 09.00-16.00
Lokation: VKST Sorø
Dato: 09. nov 2023
Tidspunkt: 09.00-16.00
Lokation: VKST Nykøbing
Dato: 23. nov 2023
Tidspunkt: 09.00-16.00
Lokation: VKST Sorø
Tilmeldingsfrist:
Pris:
Tilmeldingsfrist: En uge før
Pris: 795 kr. + 128 kr.

Arrangementer

Vores kommende arrangementer