skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000

Bælgplanter til konsum – dyrkning og afsætning

Økologisk VKST og Økologisk Landsforening inviterer til spændende formiddag d. 24. juni kl. 9.30-13 på KU’s forsøgsgård Højbakkegård, Højbakkegård Alle 30, 2630 Taastrup

På højbakkegård er man tit foran i udviklingen, og prøver nye ting. De undersøger blandt andet, om det er muligt at dyrke kikærter og linser i Danmark til konsum, og om kan vi få hestebønnerne med. Hør om deres erfaringer med dyrkning af proteinafgrøder generelt.

Du får også mulighed for at møde 3 virksomheder, der gerne vil købe dansk producerede bælgplanter til det stigende marked for bælgplanter til humankonsum – Måske mangler de lige dig, til at dyrke noget til dem!

Tilmelding og pris:

Arrangementet er gratis og alle er velkomne – tilmelding er nødvendig og efter ”først til mølle-princippet”, da der pga. COVID-19 er begrænset deltagerantal. Vi følger myndighedernes anbefalinger.

Arrangement støttet af: Promilleafgiftsfonden for landbrug via projekt økologisk protein til human ernæring

økologisk VKST

Program

09.30

Ankomst - kaffe og brød.

10.00

Vi starter med at se på afprøvningen og dyrkningen af kikærte-, linse-, og hestebønnesorter. Gabriela Alandia, KU, fortæller om sine erfaringer fra projektet Smart Protein og Protein to food. Her håber vi på god diskussion om de nye afgrøder.

11.00

Virksomhederne PURE Dansk, Foodture, og Nielsen & Smidth fortæller om deres forventninger til afsætningen og udviklingen inden for bælgplanter til humankonsum. Hvad mangler de af afgrøder. Måske er det noget for dig? Vi tager en generel snak om muligheder. Ved Ninna Rieper Boesen, Økologisk VKST og Jesper Fog-Petersen, Økologisk Landsforening.

12.00

Frokost: Der serveres lækker frokost med inspiration fra dagens bælgplanter og årstidens friske grøntsager. Her bliver der tid til erfaringsudveksling og måske en aftale om levering af råvarer.

13.00

Dagen slutter

Dato
Onsdag den 24. juni 2020
Sted
Højbakkegård Alle 30, 2630 Taastrup
Tilmeldingsfrist
22. juni 2020
Pris
Gratis

Arrangementet kan ikke længere tilmeldes.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV