skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000

Rottebekæmpelse på egen ejendom – R2 autorisation, 5. marts, Nykøbing F.

VKST er nu klar til at afholde kursus i rottebekæmpelse, så man kan opnå en R2 autorisation. Kurset udbydes i samarbejde med ZBC i Slagelse, som er ansvarlig for gennemførelsen af undervisningen.

Torsdag den 5. marts, kl. 8.00 – 16.00
VKST, Agrovej 1, 4800 Nykøbing F.

Når du har gennemført kurset og bestået eksamen opnår du mulighed for selv at bekæmpe rotter på din ejendom ved brug af visse kemiske bekæmpelsesmidler. Kurset er tilrettelagt, så der lægges vægt på praktiske problemer som fx årsag til rottetilhold, vurdering af bestandstørrelse og valg af bekæmpelsesmetoder.

Kursusindhold

  • Lovgrundlag
  • Rotters biologi og kendetegn
  • Forebyggelse og bekæmpelse i praksis
  • Vejledning til registrering i MAB (Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler)

Hvad kan og må du efter gennemført kursus?
Efter gennemført kursus i R2-autorisation og bestået eksamen kan du som ejer under særlige vilkår bekæmpe rotter med rottegift på egen ejendom samt købe og anvende visse kemiske bekæmpelsesmidler. R2-autorisationen gælder i en periode på 5 år, og kan fornys ved at deltage på et opfølgningskursus.

Adgangskrav
For at blive optaget på kursus til R2-autorisation kræver Miljøstyrelsen dokumentation for gennemført uddannelse eller kursus, hvori følgende emner indgår:

1) Lovgivning om kemikalier.
2) Arbejdsmiljø og personlige værnemidler.
3) Anvendelse af kemikalier, herunder læsning og forståelse af etiketter.

Dette kendskab kan eksempelvis være opnået ved erhvervelse af et sprøjtebevis/certifikat.

HUSK at medbringe dit sprøjtebevis/certifikat på kursusdagen eller en udskrift fra MAB, hvor det fremgår, at du har et lovligt opdateret bevis/certifikat.

Bemærk, at det kun er ejeren af ejendommen, der kan gennemføre kurset og opnå R2 autorisation til bekæmpelse på egen ejendom.

Alle kursusdage afvikles fra kl. 8-16 og afsluttes med en eksamen.

Efter bestået eksamen indberetter kursusudbyder (ZBC) dig til Miljøstyrelsen, hvorefter du selv skal registrere din autorisation i MAB. Prisen for registreringen er 230,- kr. og betales direkte i forbindelse med registreringen i MAB.

Hvis du er ordblind, vil der i forbindelse med eksamen være mulighed for at få hjælp til at få læst eksamensspørgsmålene højt.
Noter venligst ved tilmelding om du har behov for hjælp.

Program

08.00

Kursus ifølge program.

16.00

Kurset slutter

Dato
Torsdag den 5. marts 2020
Sted
VKST, Agrovej 1, 4800 Nykøbing F.
Tilmeldingsfrist
27. februar 2020
Pris
1.750 kr. ekskl. moms pr. deltager
Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV