Få mest muligt ud af din digitale bogføring
26. marts 2024Den nye bogføringslov kræver, at langt de fleste virksomheder benytter et digitalt system til deres bogføring. For at lette overgangen og sikre, at alle kunder overgår til en løsning, der matcher netop deres forretning og behov, har VKST etableret et support-team.
Udskiftningen af de traditionelle mapper med bilag til at det hele foregår bag en skærm, kan for tiden observeres på mange driftskontorer.
Som bekendt, fremsætter den nye bogføringslov en række krav til digitaliseringen af bogføring. De har bl.a. til formål at gøre det lettere for dig at bogføre korrekt, sende og modtage e-fakturaer, afstemme med banken, og indberette årsregnskab samt moms.
En skræddersyet løsning
I VKST mener vi, at InterCount-løsningen er den, der bedst imødekommer de fleste landbrugeres behov, og samtidig møder kravene på en brugervenlig måde. Ikke mindst fordi løsningen er nem at navigere i, men også tillader den enkelte kunde at skræddersy løsningen til netop deres virksomheds behov.
Trods fordelene ved at skifte til InterCount, finder nogle landbrugere stadig processen overvældende. Derfor har VKST sat et hold af dedikerede rådgivere, der ikke blot kan hjælpe og rådgive med implementeringen af løsningen, men også yder løbende support for at sikre en problemfri oplevelse.
Bedre styring giver større frihed
Fra support-teamet lyder det, at mange brugere med glæde konstaterer, at overgangen faktisk giver dem større fleksibilitet og mere frihed i det daglige arbejde med bogholderi, økonomistyring og regnskab, end de har været vant til førhen.
Er du allerede InterCount-bruger eller nysgerrig på at blive det? Så kan du kontakte InterCount support-teamet på telefon 5786 5070 eller e-mail intercount@vkst.dk.
Hvis du vil høre mere om løsningen, kan du også komme til et gratis introkursus hos VKST. Vi afholder dem løbende, så hold øje med vores kalender.