Få succes med efterafgrøder: Underså dem

27. januar 2021

Veletablerede efterafgrøder øger og holder på næringsstofferne i dit sædskifte, holder ukrudtet nede og forbedrer din jords sundhed. Derfor skal efterafgrøderne lykkedes hvert år. Et godt redskab er undersåning:

Giver efterafgrøderne en længere vækstsæson
Øger potentialet for biomasse, rodlængde og kvælstoffiksering
Fjerner presset i efteråret
Giver mulighed for andre arter end i de efterårssåede blandinger

Når du vil underså dine efterafgrøder, skal du være opmærksom på følgende:

Konkurrenceforholdet mellem hovedafgrøden og efterafgrøden skal afstemmes via
- Artsvalg (se tabeller til sidst i artiklen)
- Rækkeafstand
- Såtidspunkt for efterafgrøden
- Mængde af gødning
Sørg for blivende jordfugt ved såning
Vælg arter, som ikke opformerer sygdomme i dit sædskifte
Design din blanding efter ønsket frigivelse til efterfølgende afgrøde
En fordel med mulighed for skårlægning, hvis efterafgrøden står for højt
Ved høj mængde af rodukrudt så efterafgrøden efter høst med forudgående pløjning

Efterafgrøde undersået i vinterhvede ved sidste radrensning. Billedet er taget sidst i oktober 2020. Blandingen består af rødsvingel, cikorie, røllike, lancetvejbred, kommen, bibernelle, kællingetand, lucerne og esparsette. Den høje stub har holdt væksten lidt tilbage.

God etablering

Blivende jordfugt ved såning af efterafgrøden er altafgørende for en god etablering. Derfor anbefaler jeg at så efterafgrøde og hovedafgrøde samtidig. Den bedste fremspiring får du ved at så de småfrøede arter øverligt og resten i samme dybde som hovedafgrøden. Er det ikke teknisk muligt for dig, kan du kompensere ved at så lidt mere ud af de småfrøede arter.

Er der en del frøukrudt i din mark, kan det blive nødvendigt at ukrudtsbehandle enten ved strigling eller radrensning. Du har to muligheder:

Vent med at så efterafgrøden til lige efter sidste behandling. Her risikerer du udtørring af jorden, samt at hovedafgrøden er så langt fremme at den udskygger efterafgrøden.
Så efterafgrødeblandingen i samme dybde som hovedafgrøden. Du risikerer en lavere fremspiring af de småfrøede arter, som cikorie og kløver.

Det er også muligt at etablere efterafgrøder i vintersæd om foråret. Her gælder det samme, som nævnt ovenfor; så tidligt med blivende jordfugt. Vil du ukrudtsbehandle, er det her ekstra vigtigt at så lige efter sidste behandling. Der er ekstra stor risiko for, at vintersæden er så langt foran på dette tidspunkt, at den udkonkurrerer efterafgrøden.

Afstem konkurrenceforholdet

En udfordring ved at så efterafgrøder om foråret er, at du risikerer at det giver høstbesvær og hæmmer hovedafgrøden. Vi har heldigvis et par håndtag, som vi kan trække i for at sikre, at dette ikke sker. Det åbenlyse er via artsvalg. Til sidst i denne artikel anbefaler jeg en række blandinger sammensat efter hovedafgrødens konkurrenceevne. Generelt skal rødkløver kun bruges i vinterrug eller en kraftig havre.

Dobbelt rækkeafstand giver efterafgrøden mere lys. Det kan være en god måde at sikre en god etablering i f.eks. en kraftig vinterhvede. Hvis du sår efterafgrøden i rækken, er det muligt at radrense. Er du derimod bange for at efterafgrøden bliver for voldsom, skal du undgå dobbeltrækkeafstand og evt. så den lidt senere end hovedafgrøden.

En høj tildeling af gylle, vil gøre hovedafgrøden kraftig. Det vil også favorisere ikke-fikserende arter i efterafgrødeblandingen – især græsser. Det er derfor en god overvejelse at have med; i hvor høj grad du ønsker en stor andel af kraftige bælgplanter i din efterafgrøde, når du laver din gødningsplan.

Undgå sædskiftesygdomme

Efterafgrøder opformerer også sædskiftesygdomme. Derfor er det vigtigt, at du tilpasser dit artsvalg efter dit sædskifte. Hovedreglen er ikke at have de samme arter i dine efterafgrøder, som du har i dit sædskifte. Derudover er der arter, som er så tæt beslægtet, at de opformerer de samme sygdomme. Typiske eksempler er vikke/markært, raps/gul sennep og hestebønne/markært. Er du i tvivl om dit artsvalg er uhensigtsmæssigt, er databasen: https://best4soil.eu/database, et godt opslagsværk.

Sædskiftetjek via Best4Soil’s database for et klassisk, sjællandsk planteavlssædskifte for sygdommene rodbrand, knoldbægersvamp og sortråd. Lilla = stor chance for opformering, gul = lille chance for opformering, grøn = ingen chance for opformering og hvid = ingen data. Er der flere afgrøder markeret med lilla ud for samme sygdom, er det vigtigt at holde min. 5 års mellemrum.

Skårlægning og halm-/stubhåndtering

I nogle år kan det blive nødvendigt med skårlægning, hvis efterafgrøden står højt i hoveafgrøden. Derfor er det godt at have skårlægning som en mulighed. Det kan også give lys til efterafgrøden, noget før, hvis planterne er meget små. Har du ikke mulighed for skårlægning, skal det dog ikke afholde dig fra at underså dine efterafgrøder. Her må du blot bruge de håndtag beskrevet ovenfor, og prøve dig frem, til du har fundet den teknik, som virker på din bedrift.

Snitter du halmen, er det vigtigt med en jævn fordeling. I år med store halmmængder og høj stub, kan det blive nødvendigt at afpudse marken efter høst eller fordele halmen med en strigle. Jeg har set marker med udlæg, hvor en høj stub har hæmmet væksten.

Opnå den ønskede eftervirkning

Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N-forhold) i den nedmuldede biomasse er afgørende for mængden af kvælstof, som frigives til den efterfølgende afgrøde. I tabellen nedenfor er der angivet vejledende C/N-forhold for de mest almindelige efterafgrødearter. Jo yngre planterne er, jo lavere er deres C/N-forhold. Er der meget stængel, vil C/N-forholdet typisk være i den høje ende.

Et gennemsnitligt C/N-forhold på under 20 vil typisk frigive kvælstof og et over 20 vil typisk bruge kvælstof fra jorden i begyndelsen. Du kan hjælpe frigivelsen på vej ved at findele efterafgrøden og evt. nedmulde den 1-2 måneder før såning af den efterfølgende afgrøde. Det vigtigt at du kun nedmulder tidligt på lerjord og ved efterafgrøder med et højere C/N-forhold.

Kilde: Manual for frivillige økologiske efterafgrøder, 2018, Økologisk Landsforening.

Anbefalede blandinger

Vårsæd med lav konkurrenceevne

Tabel 1. Forslag til efterafgrødeblandinger ved såning af udlæg i en vårsæd med lav konkurrenceevne. Ved såning straks efter såning af vårsæden anvendes en sildig diploid rajgræs og ved såning efter sidste radrensning vælges en middeltidlig diploid rajgræs. Farverne angiver plantefamilien for de forskellige arter; gul = græsfamilien, grøn = ærteblomstfamilien, grå = skærmplante og blå = kurveblomstfamilien.

Vårsæd med høj konkurrenceevne

Tabel 2. Forslag til efterafgrødeblandinger ved såning af udlæg i en vårsæd med høj konkurrenceevne. Farverne angiver plantefamilien for de forskellige arter; gul = græsfamilien, grøn = ærteblomstfamilien, orange = vejbredfamilien, rød = rosenfamilien og blå = kurveblomstfamilien.

*M/D = middeltidlig diploid

**Kun i havre

Vintersæd

Tabel 3. Forslag til efterafgrødeblandinger ved såning af udlæg i vintersæd. Farverne angiver plantefamilien for de forskellige arter; gul = græsfamilien, grøn = ærteblomstfamilien, orange = vejbredfamilien, rød = rosenfamilien og blå = kurveblomstfamilien.

*M/D = middeltidlig diploid

** Kun i rug eller anden langstrået vintersæd

Majs og hestebønner

Tabel 4. Forslag til efterafgrødeblandinger ved såning af udlæg i majs eller hestebønner efter sidste radrensning/strigling. Farverne angiver plantefamilien for de forskellige arter; gul = græsfamilien, grøn = ærteblomstfamilien, grå = skærmplante og blå = kurveblomstfamilien.

*S/D = sildig diploid. Hvis såningen af efterafgrøden trækker ud til senere end midt juni, brug middeltidlig alm. rajgræs og rødkløver

** Hundegræs og jordkløver er skyggetolerante, hvilket kan være godt i majsen.

Kan anvendes som lovpligtige

Tabel 5. Forslag til pligtige efterafgrødeblandinger ved såning som udlæg. Farverne angiver plantefamilien for de forskellige arter; gul = græsfamilien, lilla = korsblomstfamilien (kål) og blå = kurveblomstfamilien.