Foderhandel bygget på tillid kan koste dig dyrt: Her betaler du 13 kr. mere

Du risikerer at betale mere, end du behøver, hvis du ikke sørger for løbende at følge op på priserne på dit indkøbssamarbejde med foderleverandøren.

Dansk landbrug er historisk set bygget op om stor tillid mellem de forskellige parter i værdikæden, blandt andet i andelsbevægelsen. Det har betydet, at en landmand har kunnet købe og levere forskellige varer til følgevirksomhederne og være nogenlunde sikker på at få en god behandling.

Men forholder det sig stadig sådan, eller skal du som landmand til at ændre din måde at agere på over for foderleverandører?

Det har griserådgivere i VKST, Svinerådgivningen, velas og LandboNord undersøgt med en række beregninger af priser.

“Det tal bør have fuld opmærksomhed”

Når man kigger på foderindkøb, er der efterhånden mange firmaer, der tilbyder forskellige partnerskabsmodeller, som tæller alt fra indkøbsforeninger, hvor man betaler foreningen for at styre sine indkøb, til, at man køber dele af foderblandingen på forskellige tidspunkter og derefter laver det om til en færdigfoderblanding.

Om end modellerne er forskellige i selve opbygningen, har de alle til formål, at landmanden slipper for at bekymre sig om, hvornår han skal handle foder, eller hvordan blandingen skal sammensættes.

-Med mere og mere data til rådighed er det muligt at sammenligne prisen for at lave et kg tilvækst på tværs af forskellige foderstrategier, og omkostningen for at lave et kg kød er helt afgørende. Det tal bør have fuld opmærksomhed, understreger Peter Mark Nielsen, griserådgiver i Velas.

Det er et forbedringspotentiale, der virkelig er værd at gå efter

En af partnerskabsmodellerne er Andelstanken 2.0, der har et erklæret mål om at sænke produktionsomkostningerne med 30 øre/kg kød.

-Det er et forbedringspotentiale, der virkelig er værd at gå efter. 30 øre pr. kg kød er mange penge. Det bliver til en kvart million kroner om året, hvis du producerer 10.000 slagtegrise, og så er det et meget konkret mål, der er let at følge op på, understreger Peter Mark Nielsen.

Store prisforskelle

Men hvordan går det med at opnå resultaterne?

Rådgiverne har taget et kig på foderprisen og har sammenlignet en række griseproducenters opnåede priser med det, som man har kunnet købe foder til på det frie marked i 2. halvår 2023.

Hvornår man har valgt at indgå en kontrakt, kan gøre en forskel, men resultaterne viser, at dem, der har handlet i Andelstanken 2.0 gennemsnitligt har givet 13 kr./100 FE mere, end hvis de havde købt foder til dagspriser i hele perioden.

Fordi 2. halvår af 2023 har været præget af faldende foderpriser og en usikker verdenssituation, har det ikke være nemt at afdække foderet den rigtige dag. Derfor kan man ikke vurdere, om et indkøbssamarbejde er det rigtige valg udelukkende ud fra dette halvår.

Omvendt skal den kommende periode, eller tidligere perioder, være meget bedre for at indhente det tabte

-Omvendt skal den kommende periode, eller tidligere perioder, være meget bedre for at indhente det tabte, understreger Kim Kofoed, griserådgiver i VKST.

Foderprisen er imidlertid ikke det eneste tal, der påvirker resultatet, men er foderet 13 kr./100 FE dyrere, skal foderforbruget forbedres med 0,1 FEsv/kg tilvækst for at komme på niveau igen.

Hvis målet er at producere kød 30 øre billigere/kg, skal foderudnyttelsen være i omegnen 0,2 FEsv/kg tilvækst bedre med den samme foderpris.

Altså skal du opnå en foderudnyttelse, der er 0,3 FE/kg tilvækst bedre, hvis du har købt foderet 13 øre for dyrt og skal indfri målet om at sænke produktionsomkostningen med 30 øre/kg kød.

-Den sammenligning, vi har lavet, er lavet med sammenlignelige blandinger, og derfor vil foderudnyttelsen og øvrige produktivitetstal være de samme, siger Bjarne Knudsen fra Svinerådgivningen.