skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000

Vi tilbyder en inspirationspakke til dig, der har brug for at få nye ideer

Pakken sætter fokus på udviklingen af lokale fødevarer og tager udgangspunkt i lige præcis dine ønsker om udvikling og afsætning af fødevarer.

Med pakken tilbyder VKST og Jesper Zeihlund dig et målrettet forløb, der giver dig ny inspiration til, hvordan du kan arbejde videre med dine produkter eller starte en helt ny produktion op.

Det er et skræddersyet forløb til dig, der gerne vil udvikle nye, spændende fødevarer, men som mangler viden og inspiration til, hvordan du kommer ud over stepperne med din ide og dit produkt.

Læs også om vores inspirationstur til København og vores kursus: fra Idé til iværksætteri.

2 timer med rådgivning og idekatalog

Virksomhedsrådgiver Bente Poulsen og fødevarespecialist Jesper Zeihlund besøger dig i to timer, hvor I sammen sætter fokus på nye ideer:

  • Skal du producere helt nye varer?
  • Hvordan skal emballagen se ud?
  • Hvem kan du afsætte til og i hvilke mængder?

Inden mødet beskriver du dine ideer, mål og strategi for de næste tre år, så vi har et fælles udgangspunkt, når mødet går i gang.

Efterfølgende modtager du et struktureret idekatalog sammen med referencer og ideer til netværk og samarbejdspartnere. Sammen med idekataloget får du også rådgivernes anbefalinger til, hvordan du kan arbejde videre med dine nye fødevarer.

Noget for dig?

Forløbet henvender sig både til landmænd, der gerne vil i gang med at producere fødevarer, og som har lyst til at starte noget nyt op. Og til fødevareproducenter, der allerede har en produktion, men som savner inspiration til at komme videre og øge salget/produktionen.

Pakken tilbydes til en fast pris på 5.000 kr. + moms for hele forløbet.

Unikt samarbejde

VKST og Jesper Zeihlund fra NCFL (Nordisk Center for Lokale Fødevarer) har indgået et samarbejde, der giver dig en unik mulighed for at få adgang til rådgivning og inspiration, der kombinerer stor erfaring med fødevareproduktion og viden om økonomi og virksomhedsdrift.

Bente PoulsenJesper Zeihlund er selvstændig konsulent og kok med mange års erfaring fra den gastronomiske verden og fødevarebranchen. Jesper har et stort netværk inden for fødevareproduktion og bidrager med en enorm iderigdom og sin praktiske erfaring.

Bente Poulsen er virksomhedskonsulent med speciale i forrentningsudvikling. Hendes økonomiske baggrund betyder, at hun ved, hvad der skal til for at gøre virksomheden rentabel og hjælper dig med at finansiere dine ideer.

Fødevareproduktion er et samarbejde mellem VKST og NCFL.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV