Forbedret dyrkningsvejledning og formidling af bælgsæd til konsum

24. januar 2024

I et år har vi fulgt 8 forskellige marker med bælgsæd dyrket til konsum, som et projekt under Fonden for Økologisk Landbrug.

Der har været 4 marker med ærter, 2 med linser, 1 med hestebønner og 1 med kikærter.

De erfaringer vi har fået gennem året er her samlet i en opdateret dyrkningsvejledning, som du finder her:

Sædskifte

MarkærtHestebønneLupinLinser
Markært5 frie år5 frie år3 frie år5 frie år
Hestebønne5 frie år3 frie år5 frie år
Lupin3 frie år3 frie år
Linser5 frie år

Tabel 1: Dyrkningsfrie år mellem de forskellige bælgsædsarter. Det anbefales generelt at der er 5 dyrkningsfrie år mellem de forskellige bælgsædsarter, på nær lupiner hvor man kan gå ned til 3 år (Tabel udarbejdet af Inger Bertelsen, ICOEL).

 Canadiske erfaringer viser at der skal være minimum 4 dyrkningsfrie år mellem kikærter.

Podning og gødskning: Da bælgsæd er kvælstoffikserende, er der normalt ikke behov for at gøde med kvælstof. Det er dog ikke alle bælgsædsarter, hvor man kan være sikker på at der er bakterier i jordpuljen der matcher med bælgsædsarten. Det vil derfor være nødvendigt at pode linser og kikærter, medmindre man giver dem gødning. I projektet var linserne podet, mens kikærterne fik kalkunmøg. Det var derfor muligt at finde noduler på linserne i projektet, mens vi ikke observerede nogen på kikærterne. Om kikærterne ville have været kommet bedre fra start med en podning, kunne have været interessant at undersøge.

De andre arter i projektet har ikke været gødet med nogle former for gødning. Enkelte projektdeltagere vendte at de muligvis ville give en PK-gødning, men ingen deltagere endte med at gøde. Normalvis vil, især de tungere jorde der ofte får tilført husdyrgødning, kunne levere de mængder bælgsæden har brug for, mens der på de lettere jorde evt. kan være behov for gødskning med svovl og kalium.

Sygdomme: Det er kendt, at der er både jord- og udsædsbårne sygdomme ved alle former for bælgsæd. Det er derfor vigtigt at overholde de ovennævnte dyrkningsfrie år, samt bruge certificeret såsæd.

Der var ikke sygdomme i nogen af projektdeltagernes marker i år, og dette har sandsynligvis været grundet tørken. Mange af sygdommene (ofte svampesygdomme) trives nemlig ekstra godt når det er varmt og fugtigt. Visse svampesygdomme kan angribe forskellige former for bælgsæd: Ærterodråd angriber både ærter og linser, og da den kan opholde sig i jorden i 15-20 år, er denne især vigtig at holde øje med. Det samme gør sig gældende for rodbrand og knoldbægersvampe der både angriber ærter, linser, kikærter og hestebønner.

Det er derfor vigtigt at man har styr på sit sædskifte og evt. får taget en jordprøve forud for dyrkningen af bælgplanter, for at se populationen af svampe i jordpuljen.

Rodukrudt: Alle former for bælgsæd er meget lidt konkurrencedygtige overfor ukrudt. Især ærter og linser kan komme i vanskeligheder, hvis ikke man har helt styr på rodukrudtet. For de fleste af afgrøderne er kan man radrense, men lige præcis hos linserne og de ældre ærtesorter, er dette ikke muligt, da afgrøderne er så lave at man risikerer at få småsten op omkring bælgene som kan komme med i mejetærskeren under høst. Disse sten er utroligt vanskelige at rense fra, og da afgrøderne dyrkes til konsum, påvirker det spisekvaliteten betydeligt.

Høst, tørring og lagring: Det er vigtigt at have fokus på (spise-)kvaliteten når man høster og lagrer bælgsæd til konsum. Bælgsæden skal høstes på det rigtige tidspunkt så nænsomt som muligt så ærterne fx ikke flækker. De fleste typer bælgsæd har gavn af at blive skårlagt inden høst, mens nogen typer (fx hestebønner), også kan høstes direkte. Afgrøden skal tages højest muligt for ikke at få sten med ind igennem maskinen, som kan være svære at sortere fra. Dette kan være udfordrende da fx linserne er meget lave.

Det er vigtigt at få tørret bælgsæden ned efter høst så den ikke udvikler toksiner og dermed ikke kan anvendes til konsum. Til sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at man følger de retningslinjer der er for opbevaring af konsumafgrøder jævnfør ens kontrakt.

Markært:

Udsædsmængde: Ofte ligger anbefalingen på ca. 90 planter pr. kvm, hvilket svarer til 250-420kg pr. ha afhængig af tusindkornsvægt og spiringsprocent (Dyrkningsvejledning – Økologisk markært, ICOEL 2023). De fleste af markerne der har været med i projektet, har ligget på et plantetal på 40-70 planter pr. kvm ved fremspiring, mens en enkelt har ligget på 100 planter pr. kvm. Nogle af markerne har været påvirket af en svag fremspiring og angreb af gæs. Der er også en fin overensstemmelse mellem plantetallet og udbyttet. Vores anbefaling er derfor at man fortsat holder fast i et plantetal på ca. 80-90 planter pr. kvm.

Billede 1: Markært (sort: Ingrid), sået 22/4 i 5-6cm’s dybde på dobbeltrække-afstand. Plantetal: 65-70 planter pr. kvm og plantetal for ukrudtet: 78 ukrudtsplanter pr. kvm. Harvet, dernæst striglet og sået med Kamelion. Radrenset med kamelionen. Afgrøden blev efterfølgende angrebet hårdt af bladlus og kasseret.

Billede 2: Markært (sort: Rainbow), sået 10/4 i 3-4cm’s dybde med 12,5cm mellem rækkerne. Plantetal: 40 planter pr. kvm og plantetal for ukrudtet: 181 ukrudtsplanter pr. kvm. Pløjet, tromlet og sået med Rapid m. skiveskær. Blindstriglet inden fremspiret og ukrudtsstriglet en enkelt gang. Angrebet af bladlus og gæs i løbet af sæsonen. Udbytte: 320 kg/ha.

Linser:

Udsædsmængde: Den gængse anbefaling ligger på et plantetal på 110-150 planter pr. kvm. (Dyrkningsvejledning – Økologiske linser, ICOEL 2023). Markerne i projektet har haft et plantetal på 170-210 pr. kvm. Altså et plantetal betydeligt højere end hvad der før har været anbefalet. På marker med et højt plantetal observerede vi ikke et betydeligt mindre ukrudtstryk, eller betydeligt højere udbytte. De to marker med linser havde henholdsvis det mindste og det største ukrudtstryk sæsonen igennem, af de marker der var med i projektet. Udbyttet for den mark der var sået med et plantetal på 170 planter pr. kvm og et lavt ukrudtstryk, var 1350 kg renvare pr. ha, mens det for marken med et plantetal på 200 planter pr. kvm og et højt ukrudtstryk, kun blev til et udbytte på 500 kg pr. ha, i en kvalitet der ikke var konsumegnet. Begge marker var sået med sorten Samos, der er en brun linse. Der har været både konventionelle og økologiske sortsforsøg med linser i 2020 og 2021. Her lå udbytterne på brune linser på 550-2320 kg/ha over de to år, som ikke har haft nær samme dyrkningsmæssige udfordringer som 2023. En anbefaling kunne derfor være at lægge sig på et plantetal på omkring 170 planter pr. kvm, og forsøge at sænke det til ned under 150 planter pr. kvm på marker helt fri for rodukrudt.

Billede 3: Linser (sort: Samos), sået 29/4 i 3,5cm’s dybde med 12,5cm mellem rækkerne. Plantetal: 175 planter pr. kvm og plantetal for ukrudtet: 8 ukrudtsplanter pr. kvm. Vinterpløjet, harvet x 2, tromlet og gennemskåret to gange inden såning med rotorsæt. Ukrudtsstriglet to gange. Skårlagt 9/8 pga. grønne skud og høstet 13/8 med pick-up. Udbytte: 1130 kg/ha.

Hestebønner:

Udsædsmængde og ukrudtsbehandling:

Den generelle anbefaling ligger på at opnå et plantetal på 45-50 planter pr. kvm (Dyrkningsvejledning – Økologisk hestebønne, ICOEL 2023). Den ene mark vi har haft med i år, ligger på 50 fremspirerede planter pr. kvm. Det er en af de marker i projektet, som havde det største ukrudtstryk ved første besøg i starten af sæsonen (bl.a. agersennep, skræpper, pileurt og tidsler), men hvor det ved hjælp af radrensning og strigling er lykkedes at komme af med en betragtelig mængde ukrudt.

Billede 4: Hestebønner (sort: Lynx), sået 22/4 i 4-7cm’s dybde med 25cm mellem rækkerne. Plantetal: 50 planter pr. kvm og plantetal for ukrudtet: 160 ukrudtsplanter pr. kvm. Forårspløjet og sået direkte med en 8 m Horse 4-5 dage efter pløjning. Ingen ukrudtsbehandling overhovedet, skårlagt 3/9 og høstet 8/9 med pick-up. Udbytte: 3000 kg/ha.

Kikærter:

Udsædsmængde: Den normale anbefaling er at så så der kommer ca. 45 planter pr. kvm (Økologisk kikært – Dyrkningsvejledning, ICOEL 2023). Vi kunne tælle 20-40 planter pr. kvm i den mark, som var med i projektet. Da der er anvendt egen udsæd, kan der evt. have været udfordringer med spiringsprocenten, men det er ikke noget vi har vendt med projektdeltageren. Ved projektets start var marken groet til med ukrudt i middel grad, hvor ukrudtet begyndte at fylde mere og mere længere ud på sæsonen. Foruden den nedgang i udbytte meget ukrudt kan have, er det også et problem der er mere udbredt hos kikærterne. Kikærter er tvemodne, og det er sværere at holde de nederste bælge fri fra mug når der er meget plantevækst fra ukrudt til at holde på fugten i en våd høstperiode.

Det anbefales derfor at man forsøger at ramme ca. 45 planter pr. kvm og gør sig umage med at holde marken ren ved at strigle og sidenhen radrense indtil planterne får noget størrelse og lukker rækkerne til.

Billede 5: Kikærter (sort: egen udsæd, oprindeligt fra Canada), sået 22/4 i 4cm’s dybde med 30cm mellem rækkerne. Plantetal: 20-40 planter pr. kvm og plantetal for ukrudtet: 95 ukrudtsplanter pr. kvm. Vinterpløjet og sået direkte med en Horse Focus. Striglet 2 gange og radrenset en enkelt gang. Høstet direkte i slut september med meget tvemodne bælge. Udbytte: 225 kg/ha i dårlig visuel kvalitet, der dog holdt konsumkvalitet.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.