Grundvand

Grundvandsbeskyttelse er en af VKST’s mærkesager fordi den måde, hvorpå kommuner og forsyningsselskaber forvalter området, har stor betydning for landbruget og hvor politik ofte fylder mere end faglighed. I VKST vil vi have fagligheden i højsædet.

VKST deltager i grundvandsråd og er i dialog med kommuner og forsyningsselskaber om grundvandsbeskyttelsen. Som en del af vores interessevaretagelse skriver vi også høringssvar til indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse – og der bliver lyttet til vores faglige argumenter og det er flere gange lykkedes os at skabe store ændringer i indsatsplanerne, til gavn for medlemmerne.

Du kan læse vores høringssvar til indsatsplanerne her.

Grundvandsbeskyttelse og BNBO på fair og faglige vilkår

BNBO på rimelige vilkår og erstatning efter taksationskommissionens afgørelse

BNBO står for BoringsNære BeskyttelsesOmråder og er områder nær en drikkevandsboring, som skal have særlig beskyttelse. Størrelsen af et BNBO bestemmes af grundvandets strømningsretning, transporttid (typisk 1 år), geologiske forhold (lerlag, sandlag mv.), grundvandets mægtighed, og boringens indvindingskapacitet. Disse faktorer afgør, hvor sårbart området er over for forurening.

Inden for BNBO er det den enkelte kommunes opgave at risikovurdere, hvilke tiltag der kan være nødvendige for at beskytte grundvandet. Det kan fx være pesticidfri drift, flytning af vaskepladser eller noget helt tredje.

Det mener vi:

Kommunerne har sløset med risikovurderingen af BNBO i sådan en grad, at det har forsinket hele processen
I praksis har det stort set været umuligt for vandværker og lodsejere at nå at lave frivillige aftaler, som følge af bl.a. uafklaret og sen lovgivning
Vandværkerne har manglet motivation for at lave aftaler med lodsejerne
Vi vil ikke acceptere, at landbruget får skylden for, at der ikke er lavet tilstrækkeligt med frivillige BNBO-aftaler
Jordfordeling skal i spil som et reelt alternativ til erstatninger

Jeg har brug for at vide, hvornår jeg er ved at gøre noget forkert, og hvad jeg kan gøre bedre, og det får jeg med den her sparring med VKST.

Rådgivning / Flemming Risbjerg / Skibby

Hvad betyder BNBO for mig som landmand?

Den politiske baggrund for BNBO er at sikre rent drikkevand ved at beskytte grundvandet tæt på vandindvindingsboringer. Dette udspringer af en national strategi, hvor forebyggelse prioriteres for at undgå forurening fra pesticider og andre miljøskadelige stoffer, som led i ændringer i miljøbeskyttelses- og vandforsyningsloven.

Et påbud eller forbud indebærer, at lodsejer får pålagt restriktioner inden for BNBO, f.eks. forbud mod brug af pesticider og begrænsninger i gødskning afhængig af hvilken påbudsbestemmelse, kommunen gør brug af. Påbuddet eller forbuddet er bindende, tinglyses på ejendommen, og udløser ret til kompensation for økonomiske tab forbundet med restriktionerne.

Lodsejer får et påbud eller forbud, hvis kommunen vurderer, at aktiviteter inden for BNBO udgør en risiko for grundvandet, og der ikke kan opnås en frivillig aftale. Påbuddet eller forbuddet skal sikre, at nødvendige restriktioner implementeres for at beskytte drikkevandet.

Påbuddet skal indeholde en beskrivelse af samt baggrund og begrundelse for påbuddet baseret på den konkrete risikovurdering, herunder hvilke arealer, der vil være omfattet. Påbuddet skal tillige indeholde tidsfrister i forhold til hvornår det træder i kraft, oplysning om kompensationsmuligheder, som skal erstatte de økonomiske konsekvenser, som påbuddet vil medføre.

Derudover skal påbuddet indeholde en klagevejledning indeholdende information om hvordan og inden for hvilken tidsramme påbuddet kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Påbud og forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 a kan være ganske indgribende over for en landmand, der allerede har tilsået sine marker inden for BNBO. På den baggrund er det bestemt, at påbud og forbud først skal efterkommes, når eksisterende markplaner er afviklet, dog senest ved høsten af afgrøderne eller to år fra påbuddet eller forbuddet er udstedt, alt efter hvilken af de to, der kommer først.

I en frivillig aftale vil dette udgøre et forhandlingsparameter.

Ja, en erstatning som følge af påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens §24a vil normalt være skattefri. Dette skyldes, at erstatningen har karakter af godtgørelse for et formuetab, og ikke er en indkomst, der erstatter almindelige driftsindtægter.

Det er dog vigtigt for lodsejer at få specifik rådgivning om skattemæssige konsekvenser fra en revisor eller skatterådgiver, da undtagelser kan gælde afhængigt af den konkrete sag.

Ja – Der er mulighed for at påklage kommunale påbud/forbud til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Erstatningens størrelse kan efterprøves af taksationsmyndighederne.

Ja, der kan indgås frivillige aftaler i forbindelse med BNBO, men de kan ikke tidsbegrænses. Aftalerne skal være varige og tinglyses, hvilket betyder, at de gælder permanent, også hvis boringen ophører med at være aktiv, eller hvis ejendommen skifter ejer. Dette sikrer langsigtet beskyttelse af grundvandet.

Har du ikke modtaget et påbud/forbud eller indgået en frivillig aftale, må du fortsat dyrke jorden, som du plejer.

Det vil fremgå af aftalen, påbuddet eller forbuddet, hvad der gælder i forhold til at sprøjte inden for BNBO. Inden for BNBO må der som udgangspunkt ikke anvendes erhvervsmæssige sprøjtemidler, hvis en risikovurdering viser risiko for grundvandet. Dog kan økologiske jordbrugere anvende pesticider, der er tilladt i økologisk produktion, som specificeret i Landbrugsstyrelsens gældende vejledning. Disse midler vurderes at udgøre en mindre risiko for grundvandet, men deres anvendelse kan stadig være underlagt restriktioner afhængigt af risikovurderingen og eventuelle aftaler eller påbud.

Påbud/forbud
De generelle rådighedsindskrænkninger i 25 m zonen ophæves, hvis der er givet påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24, § 26a og § 24a, når påbuddet gælder længere væk end 10 meter fra boringen og når påbuddet indebærer en tilsvarende rådighedsindskrænkning.

Det er ikke muligt at lade et påbud eller forbud gælde fra 25 meter fra boringen for at bevare 25 meter beskyttelseszonen.

Frivillig aftale
Det er alene påbud og forbud, der kan ophæve 25 meter beskyttelseszonen. En frivillig aftale medfører dermed ikke ophævelse af forbuddet mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning inden for 25 meter beskyttelseszonen.

Gennemgå påbuddets vilkår og erstatningstilbud – er du uenig i vilkår f.eks. bodsbestemmelser (bødeforlæg i forbindelse med overtrædelse af påbuddet) eller uenig i erstatningstilbuddets størrelse skal du klage. Søg sagkyndig bistand for at få gennemgået påbuddet og/eller den frivillige aftale inden underskrift.

VKST mener, at der ikke er fagligt belæg for at standse brugen af pesticider i BNBO, men i den aktuelle situation, hvor stort set alle partier på Christiansborg vil sikre sprøjtefri BNBO, ser vi en kommunal handlepligt som den bedst mulige løsning.
Når kommunerne pålægges en handlepligt, vil det fjerne truslen om et generelt nationalt sprøjteforbud i BNBO, som vil omfatte langt flere landmænd end de individuelle aftaler, og som ikke vil give mulighed for fuld erstatning, men i bedste fald en ensartet lav kompensation, som landmanden vil skulle søge år efter år inden for de minimis reglernes snævre rammer.
Ved kommunale påbud er lodsejeren sikret en ret til at tage erstatningsbeløbet til taksation, hvis erstatningen ikke er dækkende for værditabet, hvilket VKST mener er positivt og en fundamental vigtigt rettighed lodsejeren er sikret.

VKST opfordrer lodsejere til, hvis ikke du har fundet svar på dine spørgsmål her på siden, at søge sagkyndig bistand til gennemgang af aftalevilkår i forbindelse med frivillige aftaler, samt vilkår i forbindelse med påbud eller forbud.

I VKST kan følgende rådgivere hjælpe dig med BNBO-sager:

Piet Galsøe Wireschou, erhvervsjurist | E-mail: pgw@vkst.dk, tlf.: 2021 8201
Karl-Åge Hornshøj Poulsen, ejendomsrådgiver | E-mail: khp@vkst.dk, tlf.: 2118 5981
Finn Hallberg, ejendomsrådgiver | E-mail: fiha@vkst.dk, tlf.: 2037 3887
Hans-Jacob Kjøller, ejendomsrådgiver | E-mail: hak@vkst.dk, tlf.: 5786 5152

Læs også om

Vi arbejder for et godt vandmiljø i vandløb og fjorde, og det skal ske på et fagligt fundament og med en nuanceret tilgang, så vi har størst mulig sikkerhed for, at de tiltag, vi som samfund sætter i gang, har den effekt, vi ønsker.

Klik her