Foretræde på Christiansborg skal gøre det lettere for lodsejerne at lave minivådområder

Der har været alt for mange problemer med udbetaling af tilskud, manglende fleksibilitet i ordningerne og kommuner, der har fokus på problemerne frem for løsningerne. Det gør VKST nu noget ved.

Erhvervspolitisk konsulent Erik Hansen Blegmand og oplandskonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe har fået foretræde for Folketingets Miljøudvalg sammen med bestyrelsesmedlem Poul Henrik Prahl. Formålet er at sætte fokus på de mange barrierer, der er for at lave minivådområder.

-Der er desværre en del landmænd, der ikke tør gå i gang med at lave minvådområder, fordi der har været så meget negativ omtale om den usikkerhed, der er i ordningen. Og det vil vi have ændret, og derfor går vi direkte til lovgiverne, siger Mikael Kirkhoff Samsøe.

Situationen forværres af, at landbrugsaftalen fra efteråret forudsætter, at der bliver etableret 8.000 minivådområder inden 2027, hvis der ikke skal tages jord ud af drift. I sig selv en svær opgave, og noget nær umulig, når man ser på, hvad der er sket frem til nu.

14 minivådområder er færdige

Siden ordningen trådte i kraft, er der søgt om 79 minivådområder i Østdanmark. I dag er 14 færdige, men af dem er der kun én lodsejer, der har fået pengene.

Imens er der 18 sager, der har ligget i kommunerne og ventet seks måneder på at blive behandlet fra ansøgningsrunden i 2021. Og der ligger flere ansøgninger fra 2020, der fortsat mangler godkendelse i kommunerne.

Kommunerne skal droppe de mange forbehold

Ifølge oplandskonsulenten er det især i kommunerne, der er barrierer for flere minivådområder:

jeg oplever, at kommunerne mere ser sig selv som myndighed mere end en samarbejdspartner for landbruget

-Der er en vis træghed i kommunerne, hvor der er en tendens til at se begrænsninger frem for mulighederne i minivådområderne, og jeg oplever, at kommunerne mere ser sig selv som myndighed mere end en samarbejdspartner for landbruget, når det gælder minivådområder, siger oplandskonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe, der har arbejdet med minivådområder siden 2018.

På foretrædet vil han også sætte fokus på de afslag, der kommer på ansøgningerne.

-Strandbeskyttelseslinjer, paragraf 3 og landskabsbeskyttelse er dem, der giver flest afslag. Vi fik fx afslag fra Kystdirektoratet på grund af strandbeskyttelseslinjen på trods af, at der lå en mindre granplantage mellem stranden og minivådområdet, så det på ingen måde ville have forstyrret landskabet, siger oplandskonsulenten.

Og det er netop nogle af de begrænsninger, udvalget bliver præsenteret for til foretrædet

Han håber, at kommunerne får øje på alt det positive ved minvådområderne, som at de faktisk bidrager til biodiversiteten, selvom de er tekniske anlæg med en helt anden funktion.

VKST efterlyser politisk handling

Men ifølge erhvervspolitisk konsulent Erik Hansen Blegmand skal man ikke give op – hverken som enkeltperson eller som erhverv:

Der bliver lyttet til os, og på spildevandsområdet har jeg oplevet, at et foretræde var med til i den grad at sætte fokus på nogle problemer

-Der er brug for, at vi fortsætter med at søge om minivådområder, så politikerne kan se, at landbruget gør alt, hvad vi kan for at reducere kvælstof uden for dyrkningsfladen. Og jeg synes, vi har gode erfaringer med både foretræde og den løbende dialog med folketingets medlemmer. Der bliver lyttet til os, og på spildevandsområdet har jeg oplevet, at et foretræde var med til i den grad at sætte fokus på nogle problemer.

Den erhvervspolitiske konsulent håber, at der kommer konkret lovgivning, der vil gøre det nemmere at etablere minvådområder, og så ønsker han en ændring af den nuværende lovgivning og et meget større politisk fokus på, at man øger den politiske indsats for at lave de store, kollektive vådområder som et supplement til minivådområderne.