Fremavl: Hvilke overvejelser skal du gøre dig, inden du skriver under på kontrakten?
16. august 2024Af Økologikonsulent, Josefine Adler
I disse dage, er det måske ikke planlægningen af sæson 2025 der står øverst på listen, men lige pludselig banker efteråret på, så lad os allerede nu kigge på overvejelserne omkring fremavl, mens 2024 er i frisk erindring.
Vi har netop afsluttet årets sidste kornsyn, og under vores ture i markerne har vi gjort os nogle værdifulde erfaringer, som vi gerne vil dele med dig. Disse kan hjælpe dig med at træffe et bevidst valg om, hvorvidt fremavl er det rigtige for dig.
Når du siger ja til at lave fremavl for grovvareselskaberne er du med til at sikre at der bliver udviklet og opformeret ny såsæd, samt at der er nok såsæd til den kommende sæson. Foruden det interessante i at bidrage til denne udvikling, er der også et økonomisk incitament til at lave fremavl, grundet fremavlstillægget der kan variere i størrelse alt efter kontrakt. Vælger du at sige ja til at lave fremavl, følger der også nogle forpligtelser med. Foruden dem der står i kontrakten, skal du følge de avlsnormer som er udstukket af TystofteFonden.
I avlsnormerne for hver afgrøde står der fx hvor lang afstanden skal være til andre marker med samme art, hvor mange fremmede arter og sorter der må være i afgrøden, samt hvilken forfrugt der må være til afgrøden. Det er blandt andet disse avlsnormer, vi bruger, når vi er ude og lave kornsyn. Opfylder afgrøden ikke avlsnormen vil den enten blive rykket ned i en anden høstkategori med mindre krav, eller helt blive kasseret som fremavl.
Det er vigtigt at du sætter dig ind i hvilke normer der er på den afgrøde du ønsker at dyrke, og får passet den ind i sædskiftet så du ikke kommer i problemer med forfrugten eller afstandskravet.
Vi holder også øje med flyvehavre under vores syn. Vi kan ikke godkende arealer der har flyvehavre. Finder vi arealer med flyvehavre, er vi nødt til lave 2. syn på marken tidligst en uge efter, eller helt at kassere marken. Det er derfor helt essentielt at du kender flyvehavretrykket i din mark, og vælger afgrøde derefter.
Finder vi under 10 planter samlet et sted, er de at ses som enkeltstående, og disse kan afluges. Finder vi flere end 10 indenfor et område, er det en koloni, og denne skal altid fraskæres med 20m til fra yderste flyvehavre. Dette skal være gjort inden 2. syn. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at for afgrøderne: rug, triticale, alm. havre, nøgenhavre og purhavre, skal der ALTID laves en fraskæring ved fund af flyvehavre. Det er derfor endnu vigtigere at du går disse arealer igennem inden du får syn, samt at du overvejer nøje om disse arter skal være på marker du ikke kender (pst… det skal de ikke 😊 ).
Desuden er det vigtigt at du går igennem markerne så tæt på dagen hvor der skal laves syn, som muligt. Flyvehavre er en lusket størrelse der lige pludselig indenfor et par dage kan skyde i vejret. Så det er vigtigt at du har fået afluget dem alle, inden vi kommer.
Den sidste problematiske faktor vi vil nævne, er lejesæd. Områder med lejesæd kan skjule flyvehavre eller forurening med anden sort, og kan derfor fraskæres. Det kan være fristende at gå efter et højt udbytte med den gode fremavlspris, men vær alligevel forsigtig med at gøde til maks. Vi har haft rigtig fine vækstbetingelser i år, og har set marker med op til 40% lejesæd. Det er ikke optimalt for nogen.
Vores råd er derfor

Når vi finder flyvehavre, sætter vi ofte en markør med antal. På dette udsnit af havremarken er der voldsomt mange flyvehavre, og marken bliver på denne baggrund kasseret.