Fremtidens Landbrug Med Solceller Testes i Flakkebjerg

23. juli 2024

Af økologikonsulent: Jens-Peter Paulsen

I en tid hvor den grønne omstilling er mere presserende end nogensinde, står Danmark i spidsen for et innovativt projekt. Økologisk VKST var den 28/6 taget på tur, til AU-Flakkebjerg tæt ved Slagelse. Her ligger Danmarks største nyetablerede testcenter for Agri-PV (produktion af afgrøder og solenergi på samme areal). Dette center, som er en del af Innovationsfondsprojektet ’Agrivolt’, er et samarbejde mellem European Energy, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Slagelse Kommune.

Teknisk Opsætning og Design

Testcenteret, der strækker sig over ca. 2 ha, er udstyret med solceller placeret på høje stolper, som hæver solcellerne 5 meter over jorden. Solcellerne i dette system kan tippes, for at udnytte solens stråler bedst muligt. Panelerne kan yderligere tippes, så de kan stå helt vandret for at minimere vindmodstand ved kraftig blæst, hvilket kan være afgørende under danske vindforhold. Solcellerne er installeret med 12 meter mellem rækkerne, hvilket gør det muligt for landbrugsmaskiner at operere mellem rækkerne og sikrer samtidig optimal udnyttelse af jorden. En unik detalje ved dette system er, at stolperne, som solcellerne er monteret på, er banket 2,5 meter ned i jorden uden brug af beton, hvilket gør installationen mere miljøvenlig. En anden fordel ved de bevægelige paneler er, at de kan producere strøm på forskellige tidspunkter af dagen, i modsætning til fastmonterede paneler, og dermed øge energiproduktionen.

Solcellerne kan drejes vippes efter sol og vejerforhold. Billede af Jens-Peter Paulsen.

Landbrug og Biodiversitet

Projektet tester som sagt, hvordan forskellige afgrøder trives under solcellerne. I efteråret 2023 og foråret 2024 er afgrøder som brødhvede, rug, maltbyg, havre, hestebønner, boghvede og en byg/ært-blanding sået. For at kunne vurdere den reelle påvirkning sammenlignes afgrøderne med afgrøder på en nærliggende testmark uden solceller. Man forventer, at man vil kunne opnå omkring 80 % af det normale udbytte af de afgrøder der dyrkes under solcellerne. Afgrøderne under solcellerne er dyrket i striber og etableret med en Robotti. Brugen af Robotter har den fordel, at de kan så og luge, hvilket reducerer behovet for manuel arbejdskraft og øger effektiviteten. Arealet helt inde ved panelerne regner man med kan brugs til biodiversitetstiltag, såsom blomster. Arealet helt inde ved solcellerne vil på den måde kunne bruges til at øge biodiversiteten, og skabe en effekt, der minder om den funktion læhegn og stengærder, havde før i tiden. Skyggeeffekten fra panelerne og tilgængeligheden af vand er afgørende faktorer i disse tests, begge ting som der er meget fokus på.

Solcellerne, afgrøderne mellem solcellerne og kontrolmarkerne til udbyttemålinger. Billeder af Jens-Peter Paulsen.

Fremtidsperspektiv

Projektet er planlagt til at vare i fem år, hvor forskellige aspekter af Agri-PV-systemet vil blive testet. Ud over udbytter, typer af afgrøder, vand- og skyggeforhold tester man hvordan støvende landbrugsproduktionen påvirker de tekniske installationer, ift. støv ved afgrødeetablering og senere høst af afgrøden. Københavns Universitet undersøger økonomien i Agri-PV-systemet for at vurdere, hvorvidt denne kombination af landbrug og energiproduktion kan være økonomisk bæredygtig. Levealderen på anlægget er estimeret til 30 år.  Projektet har potentiale til at revolutionere måden, vi tænker på landbrug og energiproduktion. Ved at kombinere disse to vigtige aspekter kan vi optimere jordens anvendelse og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

24. juni 2024

Huse og marker ramt af for høj vandstand i Tissø og vandløb

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*