skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000

Klik på det enkelte Medlemsnyt for at åbne det.

Medlemsnyt | April 2021 | Landbrugsudspil med store knaster

Der er masser af knaster i regeringens landbrugsudspil og lang vej til en landbrugsaftale, der baner vejen for en udvikling af landbruget. For som det ser ud nu, kommer det til at koste arbejdspladser og konkurrenceevne og dansk landbrugs førerposition som klimavenlig fødevareproducent.    

Flere tiltag VÆK fra dyrkningsfladen

Endnu flere efterafgrøder er fuldstændig uacceptabelt! Og det er hovedrystende dumt med ekstra-ekstra-ekstra efterafgrøder, når der kan reduceres kvælstof med tiltag væk fra dyrkningsfladen.

Alligevel er der krav om yderligere 300.000 tons efterafgrøder. Det betyder sædskifter med lavere udbytter og risiko for træk i kvoten fordi vi gang på gang ser, at efterafgrøder ikke kan etableres til tiden.

Lad os hellere få flere kollektive tiltag og tiltag væk fra dyrkningsfladen:

Stenrev skaber liv og ilt i vandet. Muslinger renser vandet og kan spises. Væk med skarv og den invasive sortmundede kutling, der begge æder alt omkring sig og ødelægger økosystemet. Der er mange andre tiltag, der kan sættes i gang.

Udtagning af lavbundsjord skal ske frivilligt

Der kan være lavbundsarealer, hvor det giver god mening at tage dem ud af produktion. Men politikerne skal huske på, at nogle af de lavbundsarealer også er en del af vores fornemmeste spisekammer, kartoflerne og gulerødderne er blandt nogle af de højværdiafgrøder, der hører hjemme i de arealer, man nu vil tage ud af drift.

Da lavbundsjord som Lammefjorden blev inddraget til fødevareproduktion, var det på opfordring af staten. Nu skal de tages ud – også på opfordring af staten. Men så er det også staten, der skal finansiere det og ikke EU-støtte. Det er en samfundsopgave og det er samfundet, der skal betale.

Og lav os afslutningsvis slå det fast en gang for alle: udtagning af landbundsjord skal ske frivilligt.

Endnu mere fokus på udvikling af teknologi

Det er meget positivt, at regeringen vil satse på teknologiske løsninger. Eksempelvis satser man på pyrolyse, der kan omdanne halm og husdyrgødning til grøn brændstof. Det er der store perspektiver, og det er helt rigtig set, at vi skal investere i udviklingen af den teknologi. Og på længere sigt kan teknologien være en klimaløsning i andre lande og blive et nyt, stort forretningsområde for Danmark. Det er en klog prioritering af regeringen.

Vi må ikke miste arbejdspladser og konkurrenceevne

Det er helt afgørende, at den endelige landbrugsaftalen bliver skruet sammen på sådan en måde, at vi ikke mister arbejdspladser, men fastholder den store og klima- og miljøeffektive landbrugsproduktion vi har i dag. Det er til gav for hele Danmark.

Medlemsnyt | April 2021 | Nye netværk skal skabe flere politiske resultater m.m.

Nye netværk skal skabe flere politiske resultater

Bestyrelsen i Gefion har nedsat to politiske netværk, der skal arbejde for flere politiske resultater på to centrale områder: grundvandsbeskyttelse og ændringer af målsætningerne for Karrebæk Fjord.

-Med netværkene skal vi sikre, at den store viden i vores erhvervspolitiske sekretariat i endnu højere grad kommer i spil i forhold til de beslutninger, der træffes både af kommunalpolitiker og af vores lokale folketingsmedlemmer, siger Torben Hansen om etableringen af netværkene, der består af udpegede bestyrelsesmedlemmer i Gefion og af foreningens medlemmer, der har en særlig interesse eller viden indenfor et af de to områder.

Netværk for grundvandsbeskyttelse

Der ligger meget store udfordringer foran landbruget i forhold til grundvandsbeskyttelse og vi ser desværre oftere og oftere, at det er nødvendigt at gå fagligt i rette med kommunerne og ikke mindst deres rådgivere, fordi de ganske enkelt ikke har styr på retningslinjerne for området. Derfor fortsætter vi også med at lave høringssvar til indsatsplaner, og vi har flere gange oplevet, at vores høringssvar betyder, at planerne bliver lavet om.

Netværket arbejder med:

  • At holde møder med folketingsmedlemmer om partiernes BNBO-aftalen, der ikke fungerer i praksis fordi aftalen ikke virker i praksis, da vi ikke oplever, at der er tale om individuelle forhandlinger.
  • At give fagligt indspil til Region Sjælland, som har fokus på de grundvandsdannede oplande, svarende til 30.000 ha landbrugsjord, hvor man ikke ønsker brug af pesticider.
  • At klæde alle Gefions repræsentanter i grundvandsrådene på til de faglige drøftelser i rådene.

Fra bestyrelsen deltager: Christian Lerche (tovholder), Villads Sørensen.

Netværk for oplandet til Karrebæk Fjord

Der er ingen tvivl om, at Karrebæk Fjord har været et af de områder i Danmark, der har været stærkt reguleret i vandplanerne. Vi har hele tiden sagt, at målsætningerne var forkerte, fordi der var andre faktorer end landbruget, der påvirkede fjorden. Vores arbejde har båret frugt, for nu har Miljøstyrelsen accepteret, at vandudskiftningen i fjorden er så hyppig, at det under ingen omstændigheder kan være drænvand fra landbruget, der påvirker algevæksten om sommeren, hvor fjorden har problemer. Det er helt andre ting, der er i spil, og dem sætter vi fokus på.

Netværket arbejder med:

  • En lavere målsætning for fjorden og at man tager højde for, at det ikke er N fra landbruget, der påvirker fjorden i sommerperioden, hvor algevæksten er et problem – den tidslige faktor.
  • Møde med folketingsmedlemmer for at synliggøre betydning af andre faktorer, der påvirker fjorden, som fx spildevand.
  • Møde med borgmestre, udvalgsformænd og forvaltningschefer i oplandskommunerne for at drøfte konsekvenser af, hvilke konsekvenser de nye vandplaner får.
  • Møde med folketingsmedlemmer for at fortælle, hvilke konsekvenser vandplanerne får for landbruget.
  • Besøg på rensningsanlægget i Faxe sammen med kommune og folketingsmedlemmer for at vise, hvordan renset spildevand har betydning for målsætningen i vandløbet
  • Dialog med Næstved kommune om muligheden for konkrete projekter, der reducerer N uden for dyrkningsfladen.

Fra bestyrelsen i Gefion deltager: Harald Palmvang (tovholder), Henrik K. Madsen og Jens Henrik Madsen.

Når de nye vandplaner kommer, tager bestyrelsen stilling til, om der skal nedsættes netværk for de andre oplande, det vil afhænge af, hvordan indsatskravene er.


Køge: Høring om beskyttede jorddiger

Køge Kommune har iværksat en registrering af beskyttede sten- og jorddiger, som tidligere har været omtalt i medlemsnyt.

Kommunen har i den forbindelse sendt et brev til de ejendomme, hvor der er registreret ændringer i digerne på den enkelte ejendom i forhold til den hidtil vejledende registrering. Hvis du har bemærkninger til ændringerne, skal du indsende dine kommentarer til kommunen.

Sten- og jorddiger

Danmark har i mange år været i en situation, hvor mange sten- og jorddiger ikke er registeret korrekt. Der har været registeret flere bevaringsværdige diger end der findes i virkeligheden. Statens gældende og vejledende registrering af diger kan ses på dette link: www.arealinfo.dk.

Køge Kommunes registrering af diger

Som lodsejer bør du forholde dig til, om kommunes registrering af diger også stemmer overens med virkeligheden på din ejendom. Kommunes registreringer af diger kan ses på følgende link: Diger registeret af Køge Kommune

Du bør især være opmærksom, hvis kommunen skriver, at der er fundet nye diger på din ejendom. De bevaringsværdige sten- og jorddiger blev registeret og tegnet ind på statens Miljøportal (www.arealinfo.dk) i forbindelse med lovens vedtagelse i 1992. Derfor kan der være tale om nye fejlregistreringer, hvis kommunen angiver, at der skulle være fundet nye bevaringsværdige diger på din ejendom. Er der fejl i kommunens nye registreringer bør du gøre kommunen opmærksom på dette indenfor den angivne høringsfrist d. 1. juli.

Har du brug for rådgivning om udpegningerne på din ejendom eller hjælp til udarbejdelse af høringssvar kan du kontakte advokat, John Breving på tlf.: 5786 5309.


Næstved: Ansøg om slåning af vejrabatter langs frøgræsmarker

Næstved Park & Vej opstarter forårsslåningen af vejrabatter primo maj 2021. Landmænd der ønsker slåning ud for frøgræsmarker kan ansøge om det. Skriftlig ansøgning med tilhørende kort/skitse af strækningen, der ønskes slået skal være Park & Vej i hænde senest den 1. maj 2021.

Ansøgningen sendes til: Park & Vej, Thurøvej 5, 4700 Næstved eller på parkogvej@naestved.dk

Masser af medlemsfordele

Som medlem af Gefion og Landbrug & Fødevarer får du adgang til en række medlemsfordele. Der kommer hele tiden nye tilbud, så hold øje med medlemssiden her.


Overskudsdeling til medlemmerne: sådan får du pengene

Efter et flot resultat for VKST i 2020 blev det besluttet, at en del af overskuddet skulle deles med medlemmerne. Efterfølgende er der flere, der har spurgt, hvordan overskudedelingen kommer til udbetaling.

Som udgangspunkt skal du ikke gøre noget, da beløbet automatisk nedskrives på din saldo i VKST. Du kan dog godt få beløbet udbetalt på følgende måde: Hvis du har penge til gode hos VKST modtager du hver måned et kontoudtog, den mail kan du returnere til afsenderadressen sammen med oplysninger om registreringsnummer og konto i banken, herefter bliver beløbet udbetalt.


Skovrejsning – hvad skal der til?

Du kan hjælpe 3 studerende fra Københavns Universitet, der skriver projekt om kulstofbinding ved skovrejsning i forbindelse med Regeringens vedtagelse af Den Danske Klimaskovfond. Du kan hjælpe dem med at give lodsejernes synspunkter ved at svare på spørgeskemaet her: https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentCollectLinkAnonymous

Målet med fonden er at bidrage positivt til 2030-målsætningen om 70% reduktion af drivhusgasser ved at plante skov, finansieret via donationer, på arealer frivilligt udlagt af lodsejere. For bedre at kunne vurdere fondens fremtidige virke, vil vi gerne høre fra så mange lodsejere som muligt, for at se, om der er incitament til skovrejsning – og især skovrejsning gennem Klimaskovfonden.

Spørgeskemaundersøgelsen er anonym, og vil kun blive brugt i forbindelse med studieprojektet.

Medlemsnyt | December 2020 | Vi skal gøre et stærkt landbrugserhverv endnu stærkere |

Vi skal gøre et stærkt landbrugserhverv endnu stærkere

Men rammerne for fødevareproduktionen kommer ikke af sig selv, derfor kæmper Gefion fagligt og politisk for medlemmerne.

Når jeg ser tilbage på 2020 i Landboforeningen Gefion, så er der mange ting vi lykkedes med: vi satte fokus på spildevands påvirkning af vandløbene, vi opdagede fejl i vandplanerne som, hvis ikke de blev opdaget, ville betyde braklægning af store områder på Sydvestsjælland og vi har kæmpet for en faglig funderet grundvandsbeskyttelse.

Men det ærgrer mig, at coronaen i 2020 satte en stopper for de lokale medlemsmøder, hvor vi mødtes i maskinhuse, værksteder og i gildesale hos jer medlemmer for at snakke om det, der rør sig i lokalområdet. Alt fra BNBO til privatiserings af vandløb, Baltic Pipe, spildevand og fejl i vandplanerne har vi snakket om. Jeg håber, at vi får mulighed for at holde endnu flere lokale, medlemsmøder i 2021.

Der er er brug for en stærk husdyrproduktion

Genne flere år har Gefion haft et godt samarbejde med NNF, og sammen har vi sat fokus på landbruget, følge erhvervene og arbejdspladserne i forbindelse med folketingsvalg. Det giver respekt og taletid hos folketingsmedlemmerne, når en landboforening arbejder sammen med fagbevægelsen om vores fælles mål: et stærkt fødevarehverv, der skaber arbejdspladser.

I år har vi sammen arrangeret møde med MF’erne der skulle se konsekvenserne af fejl i vandplanerne. Og hvis folketingspolitikerne tror, at det kun rammer nogle planteavlere, så er formanden for NNF på Sjælland og øerne hurtig til at minde dem om, at et stækket landbrugserhverv koster arbejdspladser for hans medlemmer.

Det er desværre noget af det, vi ser ind i det nye år, hvor svineproduktionen bliver udfordret af, at kravene til udnyttelse af husdyrgødning stiger med 5 pct. og sammen med ekstra, målrettede efterafgrøder, så er der nogen, der vil opleve, at de stort set er tilbage på samme kvælstof-niveau som før landbrugspakken, og det vil kunne mærkes.

Retssikkerheden under pres

Et chok ramte os alle, da regeringen lukkede hele minkbranchen. Det er svært at forstå, at det faktisk er sket, og jeg er fuld af respekt for minkavlerne, der har stået i deres livs krise og kaos i 2020. Nu arbejder branchen for, at erstatninger og udbetales så hurtigt som muligt.

Minksagen var med til at sætte fokus på beslutningsgangene i Danmark. Normalt drøfter en regering sine ideer med de øvrige partier, indhenter synspunkter og skaffer et flertal – og SÅ kan et flertal træffe beslutning. Mette Frederiksen gjorde det stik modsatte i minksagen.

Derfor håber jeg også, at vi som samfund sætter fokus på retssikkerheden i Danmark, for i de sidste måneder er der sket et voldsomt skred i de basale retsprincipper. Vi har længe mærket det i landbruget: vi kæmper mod en grundlovsstridig fravigelse af gæsteprincippet i Kriegers Flak sammen med Landbrug & Fødevarer, Gefion bidrager både fagligt og juridisk til sagerne om grundvand og vandplaner i Landbrug & Fødevarer. Vi kæmper mod en regulering af landbruget på baggrund af vandplaner, som Gefion igen og igen finder fejl i – det arbejde kan vi kun fordi vi prioriterer, fordi vi har et stærkt politisk sekretariat.

Gefion finder gentagne gange fejl i vandplanerne

Netop de mange fejl i vandplanerne kan få stor betydning for efterafgrødeprocenter, potentiel braklægning og kan betyde oversvømmede marker.

I oplandet til Smålandshavet er der fejl, der resulterer i så voldsomme reduktionskrav, at målene i vandplanerne ikke kan nås – heller ikke selvom alle 190 landmænd lukker deres bedrifter. Vi har fremlagt fejlen for Miljøstyrelsen, som forklarede, at de havde placeret et havbrug et forkert sted i modelberegningerne. Og så sker der ikke mere.

Derfor har vi haft møder med folketingsmedlemmer fra både Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti for at fortælle dem om den absurde situation: landbruget betaler prisen for havbrugenes produktion.

I disse dage er Stiig Markager fra Aarhus Universitet ude i pressen for igen at flytte målene for vandplanerne.

Det er Markagers holdning, hvis vi skal nå målet om 40 procents kvælstofreduktion i havmiljøet, så skal landbrugsjorden reduceres med 15 til 30 pct. Det er helt ude af trit med den virkelige verden, og vil kræve braklægning af op til 800.000 ha efter Markagers eget udsagn og en total omvæltning af husdyrproduktionen i Danmark. I mine ører klinker det markager kommer med, mere  af politik end af noget andet.

Men udfordringerne er gigantiske, for der er fortsat masser af polemik omkring vandplanerne. Men det er kombinationen af det faglige arbejde, og den politiske og juridiske indsats, skal løse den her opgave og bringe vandplanerne tilbage på rette spor.

Og vi vil fortsat kæmpe for mere realistiske vandplaner, uden fejl og uden de store reduktionskrav, der rammer os med efterafgrødekrav mm.

Historisk sejr på grundvandsområdet

I denne uge oplevede vi en historisk sejr i Lejre Kommune:

Høringen vedr. indsatsplaner skal gå om alene på baggrund af de indkomne høringssvar. Gefions kraftige kritik hiver grundlaget væk, da planerne er så ukonkrete og mangelfulde uden henvisninger til faglig substans. Tilsyneladende tages det til efterretning, at Rambøll ikke kan anvise en faglig sammenhæng mellem nitratfølsomme områder og pesticidfølsomme områder! Respekt for Lejre Kommune, der tager konsekvensen af deres rådgivers dårlige arbejde og lader høringen gå om.

Men lad os lige nyde en sjældenhed: et høringssvar, der vælter en indsatsplan, det er vist ikke set i Danmarkshistorien før! Det plejer at skulle helt til klagenævnet for, at man kan fejre en sejr, men her får vi en politisk sejr allerede i første runde. Administrationen i Lejre har vurderet, at høringssvarene har påpeget flere væsentlige mangler i forslagene til indsatplaner for Lejre Vest og Roskilde-Osted områder, og at indsatsplanerne derfor bør tilrettes med henblik på udsendelse i fornyet høring.

Det er historisk, og vi kan kun håbe på, at Lejre Kommune kræver at få deres penge tilbage fra Rambøll, der har lavet en elendig indsatsplan.

Den slags sejre kan vi kun fejre fordi Gefion har dygtige erhvervspolitiske medarbejdere, der med faglighed og erfaring ved, hvor der skal sættes ind. Desværre går det ikke alle steder som i Lejre, men vi holder fortsat fokus på en fair og faglig grundvandsbeskyttelse i alle kommuner i 2021.

En del af løsningen

Jeg håber, at der i fremtiden kommer endnu mere fokus på landbrugets potentiale inden for klimavenlige energiløsninger i de kommende år. For vi kan mere end at producere fødevarer med et meget lavt klimaaftryk; halmen har potentiale som brændstof til både biler og fly, vi skal have flere biogasanlæg og på den lange bane skal forædling og avl være med til at klimaoptimer alt fra hvede til foderoptaget i ko-maver. Forskning og innovation i et tæt samarbejde mellem alle parter skal skabe nye løsninger, der også er økonomisk bæredygtige.

Vi skal vise, hvem vi er

Hvis vi vil skabe politisk forståelse for vores erhverv og bedre rammevilkår, så skal vi have befolkningen med os. Ellers er politikerne heller ikke med os. Derfor skal der lyde en stor tak til alle jer, der året rundt tager imod skoleklasser, børnehaver og foreninger, der gerne vil opleve landbruget. Den dialog, I har med de besøgende, er med til at flytte holdninger, og så kan vi flytte politikere!

I Gefion fortsætter vi den faglige og politiske kamp for at skabe bedre vilkår for medlemmerne med uformindsket styrke i 2021. Med ønsket om en god jul og godt nytår til alle i og omkring landbruget.

Torben Hansen

Medlemsnyt | November 2020 | Sørgmodigt og voldsomt farvel til en hel branche

Sørgmodigt og voldsomt farvel til en hel branche 

I går kom den dramatiske besked fra Regeringen om, at alle dansk mink skal slås ihjel. I dag vågner mere end tusind landmandsfamilier op til en usikker fremtid.

-Jeg er sikker på, at alle landmænd mærkede et sug i maven, et stik i hjertet og sendte alle vores kollegaer i minkbranchen en stort tanke, da Regeringen i går de facto lukkede en hel sektor i dansk landbrug. Det her rammer ikke bare minkavlerne, det rammer hele landbruget, siger Torben Hansen.

Regeringens udmelding vil lukke branchen

Når Regeringen samtidig melder ud, at lukningen ikke er permanent, og at man senere kan etablere nye minkproduktioner, så vidner det igen om fuldstændig mangel på indblik i den branche, de har givet dødsstødet. Hvad skal man avle på, når de mink, der er resultatet af verdens bedste avlsarbejde gennem generationer er slået ned?

-Det er en udslettelse af en hel branche, siger Gefions formand og fortsætter:

-Det er hovedrystende at se en erhvervsminister, der i ramme alvor foreslår, at man nu bruger minkhallerne til andre formål. Har han nogensinde set en minkhal? Det vidner om, at Regeringen slet ikke er klar over, hvor store konsekvenser beslutningen har for en vigtig del af dansk landbrug, lyder det fra Torben Hansen.

Det er ren og skær ekspropriation

-Det er ikke nok med hjælpepakker! Der er tale om ren og skær ekspropriation – og det skal erstatningen afspejle i hele værdikæden med alt fra biler til fodercentralen og den fremtidige indtjening, siger Torben Hansen.

Nu arbejder Landbrug & Fødevarer sammen med minkbranchen om at sikre de mange familier fuld erstatning også for fremtidige tab.

Kritik af en inkompetent Fødevarestyrelse

Forløbet op til lukningen af dansk minkavl har været uskøn affære, hvor det almindelige samarbejde mellem landbruget og myndighederne har været fuldstændigt fraværende, hvor branchen har måtte ty til agtindsigt for at få bare et lille indblik i, hvad myndighederne lavede.

-Epidemilovgivningen giver Regeringen uhørt vide beføjelser som vi ikke kender fra et demokrati, og beslutningen er sket uden inddragelse af erhvervet og udenom de andre partier i Folketinget – alle er sat skakmat, lyder det fra Torben Hansen.

Samarbejdet med regeringen kan slutte her

Beskeden om, at Regeringen vil slå alle mink ihjel kom samme dag, som der var Landsdelegeretmøde i Landbrug & Fødevarer, og hvor flere hundrede landmænd deltog i det digitale møde. Forud for pressemødet havde de delegerede set videoer med 3 S-ministre, der alle forsikre om, at regeringen prioriterer et samarbejde med landbruget højt og ministeren siger, at nu skal vi redde minkbranchen. Tre timer efter lukker Regeringen minkbranchen!

-Kort tid efter fik vi besked om, at mink-avlen i Danmark er fortid. Landbrug & Fødevarer blev orienteret meget kort tid inden nyheden kom ud. Det er ikke, hvad jeg opfatter som samarbejde, lyder det fra Gefions formand.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV