skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
Genopdyrkningsret Kan Forene Dyrknings- Og Naturinteresser

Genopdyrkningsret kan forene dyrknings- og naturinteresser

I de kommende år ophører mange aftaler om fx 20-årig braklægning, eller 20-årig miljøvenlig drift eller pleje af græs og naturarealer. I de tilfælde har man et år til at tage stilling til, om arealet skal i drift. Ellers bortfalder genopdyrkningsretten.

Mange landmænd er bekymrede for, om deres arealer vokser ind i en § 3 beskyttet naturtilstand, hvis arealerne er ekstensive og ikke omlægges jævnligt. En beskyttelse efter § 3 i naturbeskyttelsesloven betyder, at der ikke må ændres på arealets anvendelse ved fx plantning, vildttiltag, dræning, gødskning eller sprøjtning, hvis det ikke tidligere har været praksis på arealet.

Genopdyrkningsret skal søges inden et areal bliver registreret som § 3

Genopdyrkningsretten kan være en mulighed til at sikre, at arealet igen kan tages ind i dyrkning og beholde status som landbrugsjord, uden at man behøver at sætte ploven på arealet. Genopdyrkningsretten skal søges, før et areal bliver registreret som § 3 beskyttet.

I de kommende år ophører mange aftaler om fx 20-årig braklægning, eller 20-årig miljøvenlig drift eller pleje af græs og naturarealer. Der er en etårs regel, der sikrer at man det første år efter ophør af aftalen har ret til at genopdyrke arealet. Det gælder dog kun, hvis arealet ikke allerede fra start af aftalen havde en status som § 3 beskyttet natur. Her kan ansøgning om genopdyrkningsret være et alternativ til at sætte ploven på arealet.

Søg genopdyrkningsret hos kommunen

Genopdyrkningsretten søges i den kommune, hvor arealet ligger. Der findes et ansøgningsskema på én side på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Hvis ikke kommunen inden 4 uger efter modtagelsen af anmeldelsen har sendt en begrundet afvisning, eller bedt om flere oplysninger, så er der givet ret til genopdyrkning. Men lodsejer skal selvfølgelig sikre sig, at få genopdyrkningsretten på skrift fra kommunen.

Genopdyrkningsretten en nu blevet permanent og har derfor ikke længere nogen tidsbegrænsning. Men genopdyrkningsretten kan tilsidesættes, hvis der indfinder sig fredede plantearter, eller levesteder for fredede dyr på arealet. Den mulighed skal selvfølgelig tages med i overvejelserne, hvis der søges genopdyrkningsret.

Rydningspligt på landbrugsjord

Der gælder altid en rydningspligt på landbrugsjorde, også selv om der er givet genopdyrkningsret. Det betyder, at træer og buske ikke må tage overhånd, og derfor må ingen opvækst være mere end fem år gammel.

Af Kirsten Elkjær, specialkonsulent VKST

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV