Genopdyrkningsret kan sikre fremtidig dyrkning, selv om der udvikles §3-natur

En ansøgning om genopdyrkningsret kan hindre, at et ekstensivt areal bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 restriktioner.

Det forudsætter, at genopdyrkningsretten søges før arealet, har udviklet sig til §3-beskyttet natur, eller umiddelbart efter ophør af længerevarende miljøaftaler. Genopdyrkningsretten kan dog tilsidesættes, hvis der indfinder sig fredede dyr og planter på arealet. Derfor er genopdyrkningsretten ikke en fuldstændig garanti for, at arealet altid kan tages i dyrkning igen.

Overordnede fakta:

• Se kritisk på dine arealer, og overvej anmeldelse af genopdyrkningsret på ekstensive arealer
• Efter ophør af de fleste miljøaftaler er der et år til at anmelde genopdyrkningsret
• Du skal underrette kommunen, før du bruger din genopdyrkningsret
• Genopdyrkningsretten er uden tidsbegrænsning

Sikrer en fremtidig ret til opdyrkning

Det har siden 2004 været muligt at anmelde genopdyrkningsret på ekstensive eller udyrkede landbrugsarealer, med henblik på at sikre muligheden for senere at tage arealet i drift igen. De nuværende regler sikrer en fremtidig ret til opdyrkning, som er uden tidsbegrænsning.

• Genopdyrkningsretten betyder, at arealet ikke bliver omfattet af §3-restriktionerne i naturbeskyttelsesloven, selv om der udvikler sig naturmæssige værdier på arealet
• Ved genopdyrkning forstås fx jordbehandling, såning eller anvendelse som udspredningsareal for husdyrgødning
• Genopdyrkningsretten kan udnyttes på hele arealet, eller på delarealer, hvis der fx sker områdevis opdyrkning til vildtstriber eller blomsterbrak
• Der er ikke begrænsninger på den efterfølgende drift af arealet, med mindre anden lovgivning giver begrænsning (fx Natura-2000 eller fredninger)

Fra sommeren 2022 kommer der totalt forbud mod jordbehandling, gødskning eller sprøjtning på §3-arealer. Derfor er det oplagt at anmelde genopdyrkningsret nu, hvis du har arealer, som anvendes ekstensivt, eller ligger udyrket, men som endnu ikke er vokset ind i en vejledende §3-beskyttelse.

Undtagelserne der kan tilsidesætte genopdyrkningsretten helt eller delvist

Vær opmærksom på, at der er nogle arealer, hvor genopdyrkningsretten kan tilsidesættes, helt eller delvist. For landbrugsarealer er det især aktuelt for:

• Arealer i Natura-2000, hvor der er anmeldepligt for driftsændringer
• Arealer der har, eller hvor der kommer, fredede arter. Arterne kan være vandret ind på arealet, f.eks. padder, eller orkidéer, som har fået fred til etablering på det ekstensive areal. Her kan der kun genopdyrkes på de områder, hvor der ikke er fredede arter

Genopdyrkningsretten skal søges, før arealet udvikler sig til beskyttet natur

Det er utroligt vigtigt at slå fast, at der kun kan gives genopdyrkningsret til arealer, som endnu ikke har udviklet en naturtilstand, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Derfor vil mange kommuner tage på besigtigelse og vurdere arealet, før de giver genopdyrkningsretten.

Der er undtagelser, som gør, at der kan gives genopdyrkningsret, selv om arealet har udviklet sig til §3-natur. En del miljøaftaler giver mulighed for efterfølgende genopdyrkning, eller genopdyrkningsret, indtil et år efter aftalens ophør, selv om arealet har udviklet sig til natur.

Denne mulighed kaldes 1-års-reglen, og det betyder, at man inden for dette år enten kan opdyrke arealet eller søge en genopdyrkningsret, selv om arealet har udviklet sig til natur. Pleje af græs og naturarealer, 20-årige-udtagning, og gamle MVJ-aftaler er som udgangspunkt omfattet af 1-års-reglen.

Orientér dig om de specifikke vilkår

Der kan dog være lavet andre individuelle betingelser i aftalerne, og derfor er det nødvendigt at orientere sig om de specifikke vilkår i selve aftalen. Der er fx nogle 20-årige-udtagningsaftaler, hvor det er et vilkår i aftalen, at arealet efterfølgende overgår til §3-beskyttelse.

Genopdyrkningsretten skal i princippet gives, medmindre kommunen inden fire uger efter anmeldelse har sendt en begrundet afvisning. Anmelderen kan dog ikke ”vinde hævd” på opdyrkning, hvis kommunen ikke svarer inden for de fire uger. En anmeldelse kan opfattes som en anmodning om at få oplyst og fastslået arealets eventuelle §3-status. Hos Økologisk VKST anbefaler vi, at der ikke genopdyrkes, før der er en skriftlig afgørelse fra kommunen.

Hvornår er det oplagt at søge genopdyrkningsret?

Det er oplagt at anmelde genopdyrkningsret på braklagte arealer, eller permanent græs, som har været ekstensivt udnyttet gennem en årrække. Sandsynligheden for, at et areal udvikler §3-naturstatus øges, hvis arealet fx ligger nabo til arealer, der allerede er naturbeskyttede, hvis arealet udelukkende afgræsses, eller hvis det er fugtige arealer som moser, strandenge eller overdrev, som har ligget udyrket i mange år.

Alle typer landbrugsjord kan anmeldes, uanset om arealet allerede på anmeldetidspunktet er ekstensivt og udyrket. Anmeldelsen er en måde at sikre, at arealet kan tages ind i dyrkning igen, hvis det udvikler sig ekstensivt efter anmeldelsen.

Kommunen skal informeres forud for opdyrkning

Der skal ske en anmeldelse til kommunen, før hele eller dele af arealet genopdyrkes, selv om der er givet genopdyrkningsret. Når arealet er genopdyrket, bortfalder genopdyrkningsretten, og der skal søges en ny genopdyrkningsret, hvis arealet efterfølgende igen anvendes ekstensivt.

Hvordan søges genopdyrkningsretten

Genopdyrkningsret anmeldes til den kommune, hvor arealet ligger. Anmeldelsen er relativt enkel, og gøres på et anmeldeskema på én side, som sendes til kommunen. Du kan læse mere om genopdyrkningsretten i vejledningen til bekendtgørelsen om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur.

Arealet med genopdyrkningsret er fortsat omfattet af rydningspligten, og det betyder, at arealet ikke må vokse til med træer og buske.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med genopdyrkningsretten, er du mere end velkommen til at kontakte økologikonsulent Therese Bloksted.