GLM krav og bioordninger i den nye CAP-reform 2023

Det er stadig svært at sige fuldstændig med sikkerhed, hvordan den nye CAP-reform kommer til at se ud, men når den træder i kraft 1. januar 2023, vil der være et arealbaseret tilskud (Grundbetaling p.t.). Den vil blive kaldt ”basisindkomststøtten”, og økonomisk i 2023 ligge på niveau med det, som vi kender i dag. Den kan kun ”udløses”, hvis vi lever op til ni GLM krav, så måden der vil blive søgt landbrugsstøtte på, vil blive anderledes. Vær opmærksom på, at der ikke er en minimumsgrænse for størrelse af landbrug

De ni GLM krav – og forklaring dertil:

GLM 1: Opretholdelse af permanente græsarealer kommer også til at gælde for økologer. Referenceåret bliver 2018

•  Hvis andelen af permanent græs falder med mindst 3 pct., kan der indsættes restriktioner mod omlægning eller oppløjning i det indeværende år og efterfølgende år, så det forhindres, at der sker yderligere fald.
• Hvis andelen af permanent græs falder med mindst 5 pct., skal alle landbrugere genetablere arealer med permanent græs.

Dog har vi i Danmark aldrig haft problemer med overholdelse af andelen af permanent græs

GLM 2: Beskyttelse af vådområder og tørveområder

Kvælstofnormen bliver nedsat på arealer med et organisk kulstofindhold på minimum 6 pct. Formentligt tilsvarende den reduktion vi kender på JB 11 i dag. Der bliver forbud mod pløjning af kulstofholdige jorder med minimum 12 pct. organisk kulstof inden for § 3-beskyttede arealer.

GLM 3: Forbud mod afbrænding af stubmarker

Som vi kender det i dag, må halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder ikke afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer, undtagen af plantesundhedshensyn. Det forventes, at der kommer undtagelser for frøgræs, spild i forbindelse med halmpresning mm.

GLM 4: Anlæggelse af 3-meter bræmmer langs vandløb

Her udvides de bræmmer vi kender som to-meter bræmmer i dag til 3-meter bræmmer.

Dvs. forbud mod gødskning, jordbearbejdning og dyrkning i en bræmme på 3-meter langs åbne vandløb og søer. Kravet gælder for vandløb og søer der er omfattet af vandløbsloven. Områderne må gerne afgræsses. Ved økologisk arealtilskud, ved vi ikke endnu hvordan det vil blive håndteret, da det ikke er muligt at have tilsagn i bræmmerne. Dog forventes der ikke tilbagebetalingskrav og det er noget LBST selv håndterer når der udbetales tilskud.

GLM 5: Egnet jordbearbejdning eller andre egnede dyrkningsteknikker til mindskelse af risikoen for jordforringelse, under hensyntagen til hældning

Dette krav kendes i dag som jorderosionskravet. Dog kommer der et nyt kortgrundlag over områderne. Kravet er pløjeforbud på arealer med en estimeret jorderosionsrisiko ved vandafstrømning på minimum 11 tons jorderosion pr. ha/år, og som også har høj risiko for fosfor transport til vandmiljøet. Lettere jordbearbejdning som harvning er fortsat tilladt. Landbruger kan i stedet for pløjeforbuddet anvende alternative erosionshæmmende virkemidler, som konturpløjning, udlæg af markbræmmer, småbiotoper eller brak på det erosionsfølsomme areal.

GLM 6: Minimum plantedække i den/de mest følsomme perioder og/eller arealer

Alle landbrugere skal sikre, at der er mindst 60 pct. af jorden er plantedækket på omdriftsarealer og permanente afgrødearealer, i den mest følsomme periode. Der stilles ikke krav til typen af plantedække, der må anvendes til at opfylde kravet. Datoer for den mest følsomme periode er under afklaring, men det skal opfyldes fra efteråret 2023. Dette punkt er meget usikkert endnu.

GLM 7: Årlig afgrødevariation – Ift. dette punkt er økologer undtaget

Men er du ikke økolog forventer vi at reglerne implementeres med et krav om afgrødediversificering for omdriftsarealer på bedriftsniveau, på samme måde som det nuværende grønne krav om flere afgrødekategorier. Kravet forventes at indebære, at landbrugere med mindst 10 ha skal dyrke minimum to afgrødekategorier, og at landbrugere med mere end 30 ha skal dyrke minimum tre afgrødekategorier.

Den største afgrøde må max udgøre 70 pct., i stedet for de 75 pct. vi kender fra i dag. Stadig gælder det, at den 3. afgrøde udgør mindst 5 pct. Om muligt kan bedrifter alternativt opfylde GLM 7 med årligt sædskifte på alle bedriftens omdriftsarealer, så der dyrkes en ny afgrøde på markniveau i forhold til, hvad der var på marken året før.

GLM 8: Udlægning af mindst 4 pct. ikke-produktive elementer

Særskilt forklaring til GLM 8 krav – se her

GLM 9: Forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer i Natura 2000- områder

Kravet er, som vi kender det i dag. Forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer i miljøsårbare områder i Natura 2000

Muligheder for 6 Bio-ordninger i CAP-reformen 2023

Der kommer 6 nye 1-årige ”Bio-ordninger” – tidligere i processen kendt som eco-schemes, som kan bruges til at forhøje støtten med. Bioordningerne er frivillige tilbud, som man, hvis det er muligt, kan tilvælge. Økologisk Arealstøtte bliver én af Bio-ordningerne, hvilket betyder, at de nuværende 5-årige tilsagn forsvinder. De tilsagn der løber nu, vil fortsætte til de udløber. I understående tabel, er det muligt at læse kort og konkret om de ordninger det bliver muligt at søge. Indtil videre er Bio-ordningen ”Miljø og Klimavenligt Græs”, den eneste der kan kombineres med Økologisk Arealstøtte. Det vi forventer nu er, at den bliver en ordning med kvote, dvs. den kan indgå som harmonieareal. Det er tilladt både at tage slæt og afgræsse.

Yderligere oplysninger kontakt natur- og økologikonsulent Therese Bloksted