Græsblandinger på hestebedrifter

Fra 2022 kom der nye sædskifteregler der betød at alle bedrifter skal have 20% af deres areal udlagt med bælgsæd. 2022 blev anset som et ”prøve-år” uden sanktioner, men fra 2023 er det et ufravigeligt krav alle økologiske bedrifter skal leve op til.

Vejledningen foreskriver:

På en økologisk bedrift skal der være et sædskifte, hvor der indgår bælgafgrøder, som hoved-, mellem- eller efterafgrøder, som svarer til 20 pct. af omdriftsarealet. Dette skal fremgå af den årlige indberetning.

Bælgafgrøder er:

• Afgrøder der udelukkende består af arter fra ærteblomstfamilien.
• Korn sammen med storfrøede arter fra ærteblomstfamilien, hvor disse udgør minimum 50 pct. af frøene i blandingen opgjort på antal frø.
• Græsblandinger, hvor småfrøede arter fra ærteblomstfamilien udgør minimum 15 pct. af frøene i blandingen opgjort på antal frø.

På langt de fleste bedrifter er det ikke et problem at opfylde bælgsædskravet, men for mange bedrifter der udelukkende har græs, oplever vi problemer. De fleste bedrifter kommer rundt om kravet ved at vælge de græsblandinger der har lidt hvid- eller rødkløver i. Kløver kan bidrage med flere gode egenskaber til græsblandingen, men stiller større krav til management af afgræsningsfoldene.

Da kløver er en bælgsæd, kan den omdanne kvælstof fra luften som både den selv, og det græs den er sået sammen med, kan få glæde af. Derudover kan den bidrage med en god mængde protein til både wrap og afgræsning. Problemet med kløver er at den ofte får alt for fordelagtige vilkår i marken med det management vi ofte får lavet for vores hestefolde. Hesten er genetisk et steppedyr der går mange kilometer om dagen i sin søgen efter føde nærringsfattig føde. Det behov har vi ikke altid mulighed for at dække med de arealer og græsblandinger vi har til rådighed i dag. Ofte vil vi have mindre folde med græsblandinger der i virkeligheden har alt for mange foderenheder i sig end hesten ville kunne optage ude på stepperne. Det gør at vi ofte lader hesten afgræsse foldene for hårdt før de bliver flyttet til en ny fold, dette både i mangel på areal, og for ikke at give hesten mulighed for at spise for meget græs.

Denne strategis store ulempe er dog at den tilgodeser vækstvilkårene for kløver, da kløver godt kan holde til det at blive bidt godt ned, mens græsset har svært ved at komme tilbage igen. Vi oplever derfor ofte, at når der er kløver i græsblandingen, og denne bliver græsset hårdt ned, at så vil kløveret ret hurtigt få overtaget.

Vi anbefaler derfor at man i stedet tilsætter andre bælgafgrøder til græsblandingen som fx lucerne, kællingetand, fodervikke eller esparsette. I græsblandinger skal de småfrøede arter fra ærteblomstfamilien udgøre minimum 15 pct. af blandingen opgjort, som antallet af frø i blandingerne.

Det er vigtigt, at du rådfører dig med din konsulent eller frøfirmaet for at sikre dig at opgørelsen af blandingens indhold er opgjort efter antallet af frø og ikke per vægt af de forskellige arter.

Vi får i år udlagt en demomark med forskellige hesteblandinger i samarbejde med DLF trifolium, hvor vi skal se på hvordan de forskellige konventionelle blandinger klarer sig under økologiske forhold, og hvordan græsningstrykket fra hestene påvirker blandingerne.

Vi afholder et netværksmøde om emnet, hvor det vil være muligt for interesserede at møde op og få en snak om græsblandinger til emnet. En dato vil blive meldt ud snarest.

Yderligere oplysninger kontakt økologikonsulent Josefine V. Adler