Håndtering af vand i landbruget

24. november 2023

Af økologikonsulent: Jens-Peter R. Paulsen

Igen i år har landbruget været ramt af tørke, og tendensen er, at vi kommer til at se meget mere af den slags vejr i fremtiden (DMI, 2023; Olesen, 2001). Det forventes at klimaforandringerne i Danmark kommer til at kunne mærkes i form af højere temperaturer, mere regn og flere ekstreme vejrhændelser (DMI, 2023). Vi vil bl.a. med de højere temperaturer få flere tørkeperioder, som vi har set det i år, og den gennemsnitlige nedbørsmængde vil stige. Regnen vil i følge klimamodeller i fremtiden falde mere koncentreret. Der vil opstå flere skybrud koncentreret i perioder omkring foråret, efteråret og særligt om vinteren. De forskellige klimamodeller, som man regner disse scenarier ud fra, forventer at temperaturen vil stige mellem 2- 4 C, og nedbøren stige med 12-20 % (DMI, 2023; Olesen, 2001), alt efter hvor meget CO2 som udledes i fremtiden.

Man kan derfor godt allerede nu vænne sig til, at der vil komme flere perioder med tørke i fremtiden. At lave sig en plan for, hvordan man håndterer vandet i ens landbrug, i form af tørkeforebyggelse, kan derfor være en god ide. Især i de østlige egne af Danmark, som gennemsnitligt får mindre nedbør, og hvor kunstvanding ikke er en mulighed. Forebyggelse af tørke kan gøres på mange forskellige måder. Jo flere metoder man bruger, desto længere vil ens jord kunne holde på vandet. Vi vil her fokusere på 4 metoder som de fleste kan anvende på deres ejendom:  

  1. Opbyggelse af jordens organiske materiale
  2. Undgå bar jord
  3. Vandreservoir
  4. Opsamling/bremsning af regnvand (swales)

Opbyggelse af jordens organiske materiale

Første metode er at øge jordens indhold af organiske materiale. Det er en af de vigtigste, da opbygningen øger jordens evne til at holde på vand, og øger dens infiltrations evne. Organisk materiale tilfører nemlig jorden struktur i form af aggregater som indeholder porer i forskellige størrelser. Aggregater fungerer på samme måde som en opvaskesvamp. Aggregatet er selve svampen og porerne er hullerne i svampen. Ligesom opvaskesvampen holder aggregatet på vandet ved hjælp af sine porer, og gør jorden mere vandholdig og porøs. Porerne i jorden deles oftest op i 3 typer:

  • Store porer – Vand og luft kan frit passere igennem, når tyngdekraften har suget dem tomme.
  • Mellemstore porer – Vandet er bundet, på trods af tyngdekraften, så det ikke synker ned i jorden, men stadig tilgængeligt for planterødder.
  • Små porer – Vandet er bundet så hårdt at det ikke er tilgængeligt for planterødder eller kan tømmes af tyngdekraften.

Porer størrelsen i ens jord har derfor meget at sige ift. jordens evne til at holde på vand. At tilføre ens jord organisk materiale tilfører jorden store- og mellemstore porer. Dette øger både jordens evne til at optage vand, og dens evne til at holde på det (Libohova et al., 2018). Der er stor forskel på hvor meget vand forskellige jordtyper kan holde på, og hvor stor effekt tildeling af organiske materiale har. Men på trods af forskellene, er den generelle tendens at 1% forøgelse af organisk materiale i jorden øger dens evnen til at holde på vand med 1,5% gange jordens egen vægt (Libohova et al., 2018).

At tildele organisk materiale i form af, efterafgrøder, husdyrgødning og kompost, er derfor et godt udgangspunkt i at tørkesikre sin jord.   

Undgå bar jord

At sørge for at ens jord er dækket med enten afgrøder, efterafgrøder, eller andet plantemateriale er en anden vigtig faktor. Plantedækket sørger nemlig for at holde på jordens organiske materiale, binde kulstof, øge vandinfiltration, opformere jordens mikroorganismer og holde på fugten. En jord som ligger uden plantedække vil være mere udsat for sol, vand- og vinderosion. Solen udtørrer, og erosionen fjerner det øverste toplag af jorden, som er det mest frugtbare og det som indeholder mest organisk materiale. Yderligere kan regndråber, hvis de falder på bar jord, dække de store porer i jordoverfladen til, og dermed gøre det sværere for vand at infiltrere jorden (Bot, & Benites, 2005). Det vand som ikke infiltrerer jorden vil løbe af og forøge vanderosionen. Som et billede på hvordan vand fjerner toplaget på jorden, så tænk på hvordan en snebold ruller ned af en bakke og stille og roligt bliver større og større. Vand fjerner jorden på samme måde, og foringer den.

At benytte sig af efterafgrøder, flerårige afgrøder, eller lade stykker med græs ligge i længere tid, kan derfor være en effektiv måde at tørkesikre sin jord på.

Vandreservoir

Ud over at arbejde med sin jord, eller plantedækket, så kan man også selv opsamle vand i vinterhalvåret i et vandreservoir. Et vandreservoir fyldes oftest med vand fra dræn og/ eller vandløb. På Samsø har man længe benyttet sig af dette, og har i dag omkring 80 reservoirs fordelt over hele øen. Man bruger dem til markvanding om sommeren, da man ikke har nok grundvand til alle sommergæster og grøntsagsproduk-tionen på samme tid. Et reservoir der kan opmagasinere 100.000 m3 vand vil have en gennemsnitlig vanddybde på 5 m og en overflade på 2 ha. Man skal være opmærksom på at man ved et sådan anlæg skal regne med et fordampningstab på en tør sommer, og at anlægget ikke kan tømmes helt for vand. Grunden til at anlægget ikke kan tømmes helt for vand, kan både være for at undgå sprækkedannelse i bunden, men det kan også være af lovgivnings-/tilladelsesmæssige grunde (SEGES, 2023).

Reservoiret placeres oftest så det passer med drænene på ens ejendom. Man skal tage højde for flere faktorer når man anlægger et vandreservoir så som:

  • Jordbundsforhold – Helst en lerjord. Hvis dette ikke kan findes, så kan man lave en membran til reservoiret.
  • Det skal helst ligge i en lavning – Da det forenkler gravearbejde markant.
  • Afstand til elektricitet – Det er en fordel at ens pumpe ikke skal trække strøm langvejs fra.
  • Sørg altid for at have et udløb i tilfælde af voldsom nedbør, det må gerne være med rør eller slanger.
  • Det skal ikke ligge for langt fra de marker som skal vandes (SEGES, 2023).

I forbindelse med etablering af et vandreservoir, skal der indhentes en række nødvendige tilladelser og dispensationer, samt i noget omfang ske anmeldelse til myndighederne. Det er vigtigt inden projektet igangsættes, at alle nødvendige tilladelser m.fl. foreligger. Det kan være en god ide at kontakte oplands-konsulenterne som arbejder med vådområder, eller kommunen for at høre mere om ens muligheder, før man starter på sådanne et projekt.

Et vandreservoir kan være en løsning hvis man har pladsen til det. Som en bonus kan vandreservoirs være med til at reducere kvælstof- og fosforudledningen på ens ejendom.  

Det må forventes, at der for vandreservoirer kan eller skal indhentes følgende tilladelser m.v.:

  • Indvindingstilladelse, jf. vandforsyningsloven.
  • Landzonetilladelse, jf. planloven
  • Tilladelse til anlæg af nyt vandløb, jf. vandløbsloven
  • Tilladelse til regulering af eksisterede vandløb, jf. vandløbsloven
  • Tilladelse til opsætning af privat pumpeanlæg, jf. vandløbsloven
  • Anmeldelse til lokalt museum inden jordarbejde
  • VVM-screening (og hvor dette vurderes nødvendigt en VVM-godkendelse), jf. miljøvurderingsloven
  • Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, jf. naturbeskyttelsesloven
  • Vurdering af påvirkning af Natura 2000 (tilknyttet anden afgørelse), jf. habitatbekendtgørelsen
  • Anmeldelse i forbindelse med flytning af jord, jf. jordflytningsbekendtgørelsen (SEGES, 2023).

Opsamling/bremsning af regnvand (swales)

Hvis man ikke har plads til en sø; kan man arbejde med Swales. Swales er små grøfter med opmagasineret jord fra grøften, på den ene side af grøften. Den har til opgave at opsamle og bremse regnvand (Se figur 1).

Figur 1 Swale. En swale består af en grøft med en lille jordvold som tilbageholder vand. Vandet bliver bremset, spredt og får længere tid til at nedsive. Vandet vil over tid passere gennem jorden i stedet for over jorden, og dermed opbevare og holde på vandet længere. Figur af Jens-Peter R. Paulsen. 

Swales er et simpelt design, som arbejder med de 3 S’er:

Slow (brems)

Spread (spred)

Sink (nedsiv)

Swales skal være mindst 30-50 cm dybe og 1- 1,5 m brede. De skal have en U from. De virker bedst hvis terrænet hælder en lille smule. Deres funktion er at sørge for at vandet løber under jorden i stedet for over jorden, og at gemme på vandet til tørre tider. Det tager oftest vandet alt fra et par dage til en uges tid at fortrække fra grøften. Swales vedligeholdes ved årligt at sørge for at grøfterne ikke bliver fyldt op. Over tid vil vandet i jorden bevæge sig mod nærmeste dræn, sø eller å. 

Hvis man overvejer at lave swales på sin ejendom, så skal man overveje følgende, før man begynder at grave:

  • Vandets naturligt retning. Hvor løber vandet hen?
  • Grøften skal være vandret, ellers løber alt vandet ned i den ene ende.
  • Lav et udløb i tilfælde af voldsom nedbør, det må gerne være med rør eller slanger.
  • Bunden af grøften må ikke være tæt, dvs. infiltration skal kunne ske.

Hvis man ikke vil grave grøfter på ens ejendom, så kan man også kopiere designet uden en grøft. Man kan fx placere en bræmme af flis oven på jorden som kan bremse vandet, se figur 2.

Figur 2 Et eksempel på at træflis også kan hjælpe til at tilbageholde en mindre mængde vand, som så kan nedsive i jorden. Figur af: Jens-Peter R. Paulsen.

Metoden bruges i dag i tørre egne af verdenen. Her bruger man sten i stedet for flis, og ligger det rundt om ens træer se figur 3. Man kan også grave en grøft langs med stenene og så fylde dem med flis eller andet plantemateriale, for at opbevare endnu mere vand. Det er vigtigt at vælge materiale som netop bremser vandet. Det er vigtigt at vandet skal kunne passere igennem materialet, så man ikke ender med for meget vand, som flyder over og tager topjorden med sig.

Figur 3 Sten lagt i en halvbue, så det bremser vandet. Denne teknik bruges meget i tørre egne af verden. Figur af Jens-Peter R. Paulsen.

Vi håber på at i er blevet inspireret til at kunne håndtere vandet på jeres ejendomme bedre, og sikre jer mod den næste tørkeperiode. Husk at det billigste sted at lagre ens vand er i ens egen jord!

Referencer:

Bot, A., & Benites, J. (2005). Chapter 5. Creating drought-resistant soil. In The importance of soil organic matter: Key to drought-resistant soil and sustained food production. essay, Food and Agriculture Organization of the United Nations.

Vejret i Danmark Bliver Varmere, Vådere og Vildere. DMI. (2023, February). https://dmi.dk/klima-atlas/om-klimaatlas/vejretidanmarkblivervarmerevaadereogvildere/   

Libohova, Z., Seybold, C., Wysocki, D., Wills, S., Schoeneberger, P., Williams, C., Lindbo, D., Stott, D., & Owens, P. R. (2018). Reevaluating the effects of soil organic matter and other properties on available water-holding capacity using the National Cooperative Soil Survey Characterization Database. Journal of Soil and Water Conservation, 73(4), 411–421. https://doi.org/10.2489/jswc.73.4.411

Olesen, J. E. (2001). Climate change and agriculture in Denmark. Climate change research-Danish contributions.

SEGES (2023). Vandreservoirs og markvanding. LandbrugsInfo. Besøgt 08-08-2023 https://landbrugsinfo.dk/public/f/8/c/vanding_draning_overskudsnedbor_markvanding_vandreservoir

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.