Handelsgødning udleder mindre lattergas end forventet – stik modsat de internationale normer

Resultaterne fra VKST Field Trials landsforsøg med lattergas viser, at husdyrgødning udleder den forventede mængde lattergas, mens handelsgødning ligger under de internationale normer. Og det strider imod EU’s anbefalinger om emissionsfaktorer for lattergas.

Stigningen i atmosfærens indhold af den kraftige klimagas lattergas skyldes især landbrugets anvendelse af kvælstofgødning. Derfor er netop også landbruget klimapåvirkning under stort pres fra både samfundet og politisk side, der kræver handling fra de danske landmænd.

Men bliver der skruet på de rigtige håndtag for at nedsænke emissionen? Det gør der måske ikke, når man ser på de nyeste resultater fra lattergas-forsøgene.

De seneste to år har VKST Field Trials i samarbejde med SEGES Innovation udført landsforsøg med lattergas, og her viser de nyeste resultater, at husdyrgødning udleder mere lattergas end handelsgødning.

Efter internationale normer fra IPCC/EU udleder husdyrgødningen faktisk som forventet, men handelsgødningen ligger lavere end de internationale normer.

Det organiske materiale fodrer mikroorganismerne

Det skyldes flere forskellige aspekter, fortæller konsulent Ditte Olsen fra SEGES Innovation, der arbejder med landsforsøget sammen med VKST Field Trials.

Iltfattige forhold øger lattergas-emmisionerne.

-Først og fremmest, så giver det organiske materiale i gyllen noget ”foder” til mikroorganismerne, så processerne, der skaber N2O (lattergas), øges. Derudover indeholder gylle meget vand, og det skaber iltfattige forhold, når det ligger samlet i strenge i jorden – og iltfattige forhold øger N2O-emmisionerne, forklarer Ditte Olsen og fortsætter:

-Kvælstoffet i husdyrgødningen optages også over en længere periode end handelsgødningen, og der er derfor potentielt en længere periode, hvor kvælstoffet kan forbruges af de lattergasdannende mikroorganismer (N2O-udledning) i stedet for at gå til plantevækst.

Strider imod EU’s anbefalinger om gødning

De nye resultater om gødning er interessante, fordi de er forskellige fra de seneste anbefalinger angående emissionsfaktorer for lattergas fra EU. Her lyder meldingen fra en global analyse af forsøgsresultater nemlig, at der forventes en højere lattergasemission fra handelsgødning end fra husdyrgødning.

-Begge resultater er jo rigtige, men de bygger bare på to forskellige datasæt, forklarer Ditte Olsen.

I Danmark er landbrugsjorden nemlig domineret af lavt lerindhold, og husdyrgødning er på flydende form. I den globale undersøgelse fra EU er de fleste forsøg lavet med fast staldgødning og mere lerholdig jord, hvilket er to eksempler på faktorer, der har indflydelse på emissionen.

De danske forsøg er vigtige for klimaafgiften på landbruget

Og netop forskellen på det danske forsøg og den globale undersøgelse er et vigtigt skridt for dansk landbrug, mener formand for VKST, Torben Hansen.

-Handelsgødningen ligger betydeligt lavere end de internationale normer, som vi er underlagt lige nu. De normer ser ud til at blive værre for landbruget, hvis vi ikke laver vores egne forsøg, der kan dokumentere, at det danske landbrug ligger bedre end landbruget i mange andre lande, siger Torben Hansen og fortsætter:

-Når vi ser på de foreløbige resultater, så passer husdyrgødningen på de internationale normer, mens handelsgødningen ligger lavere end det niveau for udledning, der er sat internationalt. Det er derfor, vores forsøg og forskning er så vigtig. Det er især vigtigt, fordi så snart vi har nok data om N2O fra Danmark specifikt, så kan vi få vores egen differentierede emissionsfaktor i stedet for at bruge EU’s, siger han og uddyber:

– Det betyder, at det danske landbrugs klimaaftryk kommer til at være væsentligt lavere, end det er beregnet nu, og det kan komme til at påvirke klimaafgiften.

Andre resultater fra lattergasforsøget

Ditte Olsen fra SEGES Innovation fortæller, at emissionerne generelt var lavere end forventet i lattergasforsøget.

-2023-resultaterne er stadig ved at blive analyseret, så vi har kun resultaterne fra 2022, og her var det et tørt forår, der kan skylde den lavere emission, forklarer Ditte Olsen.

Men noget tyder klart på, at emissionsfaktoren er lavere end 1%, som er angivet af EU.