skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
Har Du Et IVS? Det Skal Omdannes Til Et ApS – Nu!

Har du et IVS? Det skal omdannes til et ApS – nu!

Alle IVS skal omdannes til ApS senest i april 2021, hvis ikke selskabet skal tvangsopløses. VKST kan hjælpe dig igennem processen.

I april 2019 besluttede regeringen at afskaffe iværksætterselskaber som selskabsform. Det betyder, at det ikke længere er muligt at oprette et IVS, og de, der har et eksisterende IVS, skal omdanne selskabet til et ApS inden 15. april 2021.

Bliver det ikke gjort inden da, vil selskabet blive tvangsopløst.

Det skal du være opmærksom på

Der følger ingen yderligere forpligtelser med, når du omdanner dit IVS til ApS andet end navnet. Du skal dog være opmærksom på, at selskabets kapital skal hæves til mindst 40.000 kr., da det er minimumsgrænsen for ApS’er.

Derfor skal du også kunne sikre, at selskabets kapital er på mindst dette beløb. Du skal derfor:

  • Have styr på bogholderiet inden udfasningsdatoen d. 15. april. Og der skal udarbejdes en periodebalance
  • En godkendt revisor skal revidere periodebalancen og skal på baggrund af den udarbejde en vurderingsberetning
  • Vedtægterne skal opdateres, så de opfylder kravene for et ApS
  • Ændringen skal derefter anmeldes hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk

Få hjælp af din revisor i VKST

Hos VKST og VKST Revision kan vi naturligvis hjælpe dig med ovenstående, så du er sikret, at alt bliver udført korrekt og til tiden.

Kontakt din konsulent eller rådgiver i VKST eller VKST Revision, så sørger vi for, at du bliver hjulpet godt videre. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du også velkommen til at kontakte revisor Niels Boldsen direkte på telefon 5786 0239.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV