Hjælp(e) afgrøder til væksthusgrøntsager

I løbet af 2022 har vi i Økologisk VKST kørt et projekt om efterafgrøder til væksthusgrøntsager. Projektet skulle give os mulighed for at opnå mere viden om mulige efterafgrøder, der kan klare de anderledes klimabetingelser i væksthuse, og forhåbentligt også øge den samlede viden om efterafgrøder til gavn for både det udendørs såvel som det indendørs økologiske landbrug.

I et økologisk godkendt væksthus er der krav om at der skal dyrkes i bundjord, så den økologiske væksthusproduktion ligner den øvrige økologiske landbrugsproduktion. Bundjorden i drivhuse er dog sjældent lige så frodig som landbrugsjorden. Derfor er der både brug for næringsstoffer, men i høj grad også en levende og sund jord, der kan mobilisere kvælstof i endnu højere grad.

Væksthusproduktion er underlagt de samme regler om kvælstofloftet på 170 kg total-kvælstof pr. ha som alle andre økologiske jordbrug. Hvis normen for tomat f.eks. er 2.000 kg N pr. ha, vil man kun kunne opnå dette høje niveau ved at ”flytte” kvælstof fra en mark og ind i væksthuset.

Når gødskningen sker i for af kompost, bliver der tilført en meget stor mængde kalium sammen med kvælstoffet. Det medfører en overforsyning med kalium og da man i et væksthus ikke har den naturlige nedbør, vil der dannes en høj koncentration af kaliumsalte. Dette kan kun modvirkes hvis man mellem hver sæson gennemvander bedene i væksthuset svarende til et helt års nedbør.

Gennem hele vækstsæsonen såede vi forskellige typer efterafgrøder ud mellem planterne af både agurk og tomat. Udvalget af arter kan ses i det katatog, der er udarbejdet i forbindelse med projektet. Man finder kataloget på vores hjemmeside vkst.dk/oekologi/projekter.

De udvalgte hjælpeafgrøder var enten kvælstoffikserende eller kvælstofopsamlende. Fælles for dem var, at de udsåede arter skulle være med til at øge mikrolivet i jorden, så jorden i højere grad selv var i stand til at mobilisere kvælstof.

I marts, juli og august blev der udtaget jordprøver. Alle prøver viste et meget højt ”ledningstal”, som er et udtryk for den førnævnte saltkoncentration. Kun meget få arter var i stand til at spire. De der spirede visnede igen efter kort tid. Ledningstallene var så høje at kun meget salttolerante arter ville kunne gro. Både tomat og agurk producerede imidlertid tilfredsstillende og her må forklaringen være, at den konstante drypvanding er i stand til at holde saltkoncentrationen lav lige omkring planten.

Det vi har lært af dette projekt er, at man skal kende næringsstofindholdet og ledningstallet i jorden inden man forsøger at etablere hjælpe/efterafgrøder. Hvis man får etableret disse hjælpeafgrøder, vil det være muligt at mindske gødningstildelingen fra komposten og i stedet udnytte effekten fra hjælpeafgrøderne.

Yderligere oplysninger kontakt Carsten Hvelplund Jensen