Hvad bliver muligt med det nye GLM 8 krav – 4 % ikke produktive arealer

Den nye landbrugsreform, der træder i kraft 1. januar 2023, indeholder 9 GLM-krav. Disse 9 krav er som beskrevet basiskrav, der skal overholdes.

Dette nyhedsbrev omhandler GLM 8-krav, som er kravet om 4 % udyrket, ikke-produktive arealer. Det er det krav der bla. skal sikre biodiversitet, bevarelse af landskabstræk og giver forbud mod klipning af træer og hække i fuglenes yngletid.

• Økologer skal også have 4 % ikke produktive arealer
• De 4 % beregnes ud fra omdriftsarealet
• Der er ikke en nedre eller øvre grænse for, hvornår man er underlagt reglerne – dvs. alle skal leve op til det
• Brak vokser ikke ind i permanent græs, det gør ”småbiotoper”

Brak

Brak kan bruges til opfyldelse af de 4% udyrket areal. På brakarealer må der ikke foretages nogen form for landbrugsaktivitet, der er tilknyttet produktion. Arealet skal vedligeholdes, så der ikke sker opvækst af træer og buske for at sikre, at arealet nemt kan indgå i driften igen. Derfor er det et krav, at arealet slås en gang årligt.

Der må på grund af krav om ingen produktion ikke foretages slæt, afgræsning, høst, pløjning og gødskning. Der er forbudsperiode mod slåning af brakarealer i perioden 1. maj til 31. juli, af hensyn til ynglende fugle og andet markvildt.

Selvom det endnu ikke er beskrevet, må vi gå ud fra at et brakareal kan være ned til 0,01 ha og der ikke er en øvre arealgrænse.

Der er ikke krav til typen af plantedække på brakarealer. Du risikerer dog at få en støttenedsættelse, hvis der mangler plantedække. Det er muligt at etablere et plantedække på brakarealet, for at undgå ukrudtsproblemer. Det er som udgangspunkt i orden, fx at lade stubben stå efter høst, og bruge arealet til brak det efterfølgende år.

Blomster- og Bestøverbrak

Følger samme betingelser som for brak, men der skal ske isåning af en blomsterblanding mindst hvert andet år i stedet for en årlig slåning. Det er i dag specifikke arter der er godkendt til bestøverbrak, vi forventer at det fortsætter i den nye reform, evt. med ændringer i tilladte arter. En helt entydig afklaring på hvordan at bestøverbrakken skal tælle findes ikke endnu. Ved de ejendomme der p.t. er MFO pligtige tæller bestøverbrakken med faktor 1:1,5. Den vil nok komme til at tælle 1:1 i den nye reform.

Eksisterende markkrat

Er et udyrket område på en mark, der består af eksisterende klynger af træer og buske midt på en omdriftsmark. Det er en forudsætning, at elementet kan ses på seneste ortofoto i 2022 og alle efterfølgende ortofotos. Markkrattet skal være helt omsluttet af en omdriftsmark for at indgå i kravets opfyldelse, og det skal være beliggende mindst fem meter fra markblokkens ydre grænse. Markkrattet skal være mellem 100-5.000 m² og må ikke på noget sted være smallere end 10 meter.

Markkrattet skal som minimum være dækket af 75% træer og/eller buske fordelt på hele markkratarealet. Det må gerne afgræsses, men afgræsningen må ikke medføre, at elementet bliver ødelagt eller beskadiget.

Eksisterende markkrat skal individuelt sagsbehandles hos Landbrugsstyrelsen, via et ændringsforslag i et særskilt markkort. Sagerne kan ikke behandles før bekendtgørelsen er fastlagt, så desværre kan vi nok ikke forvente at kunne indsende vores ændringsforslag før starten af 2023.

Markbræmmer

Følger samme betingelser som for brak med krav om enten årlig slåning eller jordbearbejdning og etablering af blomsterblanding. Markbræmmer må ikke være bredere end 20 meter og kan kombineres med 3-meter bræmmer langs vandløb (samlet bredde må dog fortsat ikke overstige 20 meter). Markbræmmer må kun udlægges på omdriftsarealer. De kan placeres overalt på omdriftsmarken. En markbræmme må ikke udgøre mere end 50% af arealet indenfor den markblok, som bræmmen er en del af. Det forventes, at det bliver tilladt at afgræsse sine markbræmmer, men formodentlig ikke tilladt at tage slæt.

Småbiotoper

Er delområder af marken, hvor der ikke er landbrugsaktivitet i den periode, som småbiotopen indgår i opfyldelse af kravet. Småbiotoper må højst udgøre op til 50% af en marks areal. Vildt- og bivenlige tiltag kan indgå som en småbiotop. Vi forventer, at en småbiotop må have en størrelse på op til 1 ha., hvilket gør at driftsloven bliver ændret. Den må ligge mindst 5 m. fra en anden småbiotop. Her kan det blive aktuelt, at få arealer ind i markblok, der tidligere har ligget udenfor, da det ikke har været muligt at have en landbrugsaktivitet. Småbiotoper pauser ikke permanent græs. Er man meget urolig for at det vokser ind i §3, vil det være muligt at lave en ansøgning om permanent genopdyrkningsret til kommunen.

GLM-landskabselementer, søer og fortidsminder

GLM-søer og GLM-fortidsminder kan bruges til opfyldelse af 4% kravet i 2023. Landskabselementerne skal holdes i God Landbrugs- og Miljømæssig stand.

GLM-fortidsminder er udpeget af museumsloven og skal fastholdes og vedligeholdes. Fortidsminder må gerne afgræsses, men afgræsningen må ikke medføre, at elementet bliver ødelagt eller beskadiget. GLM-søer er søer op til 2.000 m², som skal fastholdes og vedligeholdes. Arealet omkring søen må gerne afgræsses, men afgræsningen må ikke medføre, at elementet bliver ødelagt eller beskadiget.

Periode for forbud mod beskæring af træer og buske i fuglenes ynglesæson er 15. marts til 31. juli.

Sammenhæng med bioordning for Biodiversitet og bæredygtighed

Der er sammenhæng mellem GLM krav 8 og den nye bioordning for Biodiversitet og bæredygtighed.

For at få adgang til ordningen er det et krav, at der udlægges enten brak eller småbiotoper, som beskrevet ovenfor, udover 4% -kravet. Hvis der udlægges mindst 7 % nedsættes GLM 8-kravet fra 4 % til 3 %, hvorved der kan opnås 1 % ekstra tilskud i bioordningen. Man kan søge bio-ordningen på op til 50 % af sit areal, og tilskuddet kan kombineres med grundbetaling. Støtten forventes at blive på 2740 kr./ha

Læhegn kan ikke indgå

Læhegn kan ikke indgå i de 4% ikke produktive arealer, da de ofte ligger i udkanten af marken og ikke er i omdrift. Der er stadig drøftelser om ny-tilplantet læhegn kan indgå som en småbiotop – dog er udmeldingen, at der ikke må være tilplantet før 1. januar 2023.

Særligt for Økologer

Ved implementering af de nye 4 % regler, vil der være flere der ønsker at tage arealer ind, der p.t. ikke ligger i markblok. Hvis man som økolog ikke er vant til at bruge de arealer til afgræsning, skal de selvfølgelig omlægges og behandles efter de normale økologiske retningslinjer. Vær derfor opmærksom på de områder, man enten selv bruger til jagt/fordring – eller som er lejet ud til sammen formål. Får disse arealer en omlægningsdato, skal eksempelvis alt foder være økologisk.

Hvordan griber man det an?

Der er flere måde at gribe det nye GLM 8 krav an på ift. placering. Den ene er primært at fokusere på, hvor er det ringeste udbytte, eller hvor det generelt vil være praktisk, at placerer de 4 %. En anden måde er, at håndtere det målrettet mod en mere styrket biodiversitet. En biodiversitet, der kan give en mere varieret og varig natur, og måske ovenikøbet en bedre jagt!

Lige meget hvor små naturområder man ønsker at lave, giver det altid den største effekt, hvis de laves i forbindelse med anden eksisterende natur. Det kan være randarealer ved vandløb og søer eller urørte områder langs læhegn og skovbryn. De meget populære blomsterstriber (blomsterbrak), giver fint mening, de skal bare laves i et sammenhæng, og skal ikke pløjes op. Den igennem mange år dalende biodiversitet begynder vi at handle på nu – bla. igennem et GLM 8 krav. Vi skal forvente, at det er noget der bliver overvåget og tilpasset, til gavn for biodiversiteten.

Ønsker du yderligere oplysninger kontakt natur- og økologikonsulent Therese Bloksted