Iltsvind: De kan lukke landbruget i morgen, men det får ikke genoprettet det marine miljø i fjordene

Det danske landbrug har de seneste uger stået for skud i den heftige debat i de landsdækkende medier om iltsvind i de danske fjorde, efter DCE´s nyeste rapport om iltsvind og Berlingske afdækning af tilstanden i en række danske fjorde.

-Selvfølgelig bærer landbruget en del af ansvaret, og det skal vi nok løfte. Vi løber ikke fra ansvaret, siger erhvervspolitisk konsulent Erik Hansen Blegmand fra VKST. Men her stopper enigheden hos den politiske konsulent.

-Men ansvaret skal stå på to ben, siger han, og mener dermed, at landbruget hverken kan eller skal stå alene med ansvaret og genopretningen af vandmiljøet.

Et samlet kollaps af økosystemet

Som miljødirektøren i Landbrug og Fødevarer, Anders Panum Hansen, også har udtalt i medierne, så kan hele ansvaret ikke ligge på landbruget. Iltsvindet i de danske fjorde og farvande er ikke kun forårsaget af kvælstofudledningen fra det danske landbrug, men er en kombination af århundredes påvirkninger af både kvælstof, spildevand, overfiskeri, bundskrab og klimaforandringer med varmere havtemperaturer.

Landbruget skal ikke have skylden for alle fortidens synder

-Det er alle årsager til, at det kollapser nu. Landbruget skal ikke have skylden for alle fortidens synder. Det er en samlet kollaps af hele økosystemet, og det skal der gøres noget ved, siger Erik Hansen Blegmand, og pointerer dermed, at der skal en samlet indsats til for at rette op på problemet:

-De kan lukke al landbrug i morgen, men det får ikke genoprettet det marine miljø i fjordene.

Fisk og smådyrs levesteder er fjernet

Erhvervskonsulenten forklarer, at næsten alle store sten i fjordene, for at blive brugt til bl.a. havneudvidelser. Sten som har givet skjul og dannet grobund for en række tangarte som både har givet ilt og fødet dyrelivet i fjordene, og desuden fjernet næringsstoffer.

-Et vigtigt grundlag for livet i havet er blevet fjernet med stenfiskeri, siger Erik Hansen Blegmand.

Derudover forklarer han, at der er blevet dumpet og klappet mudder og fremmede stoffer i fjordene. Der er gravet millioner af kubikmeter skaller op, og der er overfisket. Og så er der alle mørketallene fra spildevandspåvirkningen, som kommunerne ikke rapporterer ind om.

-Det er derfor et kollektivt ansvar både for samfundet og landbruget, der skal byde ind på opgaven om at få genoprettet det marine miljø, siger han.

I forhold til mørketallene fra spildevandspåvirkningen, som forskere den seneste uge i medierne har henkastet som ligegyldig i forhold til udledningen fra landbruget, mener Erik Hansen Blegmand, dog noget andet.

Kvælstoftilførsel fra spildevandsudledning er derimod konstant året rundt – også i algernes vækstsæson

-Selvom spildevandspåvirkningen generelt er væsentligt mindre end andelen fra landbruget, kan spildevand betyde forholdsvist mere i nogle fjorde, idet udledningen fra landbruget hovedsaligt sker i vinterhalvåret og næsten ikke i sommerhalvåret, som er vækstsæson for algerne i fjordene – Kvælstoftilførsel fra spildevandsudledning derimod er konstant året rundt, også i algernes vækstsæson, og kan derfor betyde mere end landbrugsudledningen for algevækst og iltsvind i nogle fjorde, forklarer han og henviser i øvrigt til, at Rigsrevisionen lige har givet en skarp kritik af Miljøstyrelsen for ikke at føre ordentligt tilsyn med renseanlæg og overløb med spildevand.

Marine virkemidler er vejen frem

Det er ifølge erhvervskonsulenten marine virkemidler, der sammen med mindskning af kvælstofudledningen og andre landbrugsløsninger som udtagning af lavbundsjorde og etablering af minivådområder, der vil give den store effekt på iltsvindet og miljøtilstanden i fjordene.

-Hvis natur- og biodiversiteten bliver genoprettet i fjordene, og der bliver genetableret stenrev og plantet mere ålegræs, der kan forbedre vandmiljøet, så er vi på rette vej til at få livet i fjordene tilbage, forklarer Erik Hansen Blegmand.

Det har miljødirektør i Landbrug og Fødevarer Anders Panum Hansen også meldt ud i medierne. Dog er han blevet kritiseret af forskere, der ikke mener, at de andre årsager og virkemidler er væsentlige for iltsvindet.

Blandt andre professor Stiig Markager fra Århus Universitet har kaldt det en afsporing af diskussionen og mener stadig, at landbrugets udledning af kvælstof er den afgørende faktor for problemerne. Og han afviser landbrugets forslag om eksempelvis brugen af mere ålegræs i vandmiljøet, da han mener, at det er greenwashing, og at ålegræsset ikke kan leve pga. grumset vand og manglende sollys på bunden.

Der kommer ikke mere sollys på bunden af, at vi mindsker udledningen af kvælstoffet

-Men der kommer ikke mere sollys på bunden af, at vi mindsker udledningen af kvælstoffet, siger Erik Hansen Blegmand, og forklarer, at der gennem de seneste 30 år ikke er sket en forbedring af lysforholdene på havbunden på trods af, at kvælstofudledningen har været stødt faldende gennem de samme 30 år.

-Landbruget har næsten halveret kvælstofudledningen siden 1990. Men der er ingen forandring sket i lysforholdene på havbunden, og det generelle havmiljø bliver værre og værre. En minimering af kvælstofudledningen kan og skal ikke gøre det alene. Der skal marine virkemidler til, siger han og uddyber:

-Genopretning af det marine miljø skal tage udgangspunkt i lokale forhold, hvor alle presfaktorer er fundet, og de rigtige virkemidler kan benyttes,

Den erhvervspolitiske konsulent i VKST slutter af med at pointere, at der er brug for, at der lokalt bliver skabt Kystvandråd, hvor man sammen finder de rigtige løsninger.