Inspiration fra Økologikongres 2021: Forvalt dine nyttedyr som en vildtbestand

2. december 2021

Vibeke Langer, Professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab hos Københavns Universitet, præsenterede på årets Økologikongres i sidste uge en spændende ny tanke: Vi skal se nyttedyrene som en slags vildtbestand, der skal forvaltes. Den nye tilgang kan måske hjælpe os til at øge bestanden af specifikke nyttedyr, som angriber nogle af de meste problematiske skadedyr i vores økologiske afgrøder.  

Blomsterblanding bestående bl.a. honningurt, blodkløver og vintervikke. Blandingen er sået i efteråret og har fået lov at stå gennem vækstsæsonen året efter. Billedet er taget i maj 2019. Billede: Ninna Boesen.

Det er en kendt sag, at nyttedyr (naturlige fjender til skadedyr) kan være med til at holde bestanden af skadedyr i vores afgrøder nede. Et godt eksempel er mariehøns, som kan gøre et stort indhug i antal bladlus i f.eks. hestebønner. Udfordringen er, at reaktionen ofte er forsinket, da bestanden af mariehøns først skal opformeres til at passe til antallet af bladlus. Derudover, så skal mariehønsene jo også lige finde hestebønnemarken. Derfor er det interessant, hvis vi kan finde en måde at opretholde en god bestand af f.eks. mariehøns tæt på de marker, som kan få brug for den naturlige bekæmpelse af skadedyr.

Udover generelle anbefalinger om flerårige blomsterstriber og høj biodiversitet på landbrugsbedrifterne samt reduktion i sprøjtning med pesticider, så har vi ikke fundet løsninger på dette endnu – Og det er netop det, som Vibeke Langer forsker i for tiden.

Opretholdelse af en god bestand af snyltehvepse tæt på rapsmarkerne

De to største skadedyr i vinterraps er skulpesnudebiller og rapsjordlopper. Indtil nu er vores eneste middel en god etablering og kraftige planter – samt at krydse fingre for, at der sker en naturlig regulering af skadedyrene. Vibeke Langer har sat fokus på netop disse skadedyr, da der findes to typer af snyltehvepse som kun angriber hhv. skulpesnudebillerne og rapsjordloppernes larver.

Snyltehvepse lægger æg i andre insekter, hvorefter æggene klækker og larven lever af værten, som til sidst dør. Da begge arter af snyltehvepse er meget specifikke, og derfor kun angriber hhv. skulpesnudebiller eller rapsjordlopper, følger bestanden af snyltehvepse bestanden af skadedyrene. Det gør dem meget interessante for Vibeke Langer, da det så er muligt at følgebestanden i og omkring økologiske vinterrapsmarker. På den måde håber hun at finde svar på, hvordan vi kan holde en bestand af snyltehvepse vedlige.

Rapsjordloppelarve fundet inde i bladstænglen på en rapsplante i foråret 2019. Billede: Ninna Boesen.

Mad og vinterhi er vigtigt

Skulpesnudebille-snyltehvepsen opfører sig som de fleste nyttedyr. Den finder føde blandt blomster og divers vegetation – som blomsterstriber, grøftekanter og braklagte arealer – og det er også her den overvintrer. Umiddelbart, er det derfor vigtigt at have disse områder tæt på ens rapsmark. Resultater fra studier af vildebier viser, at er der mad nok tæt på blomsterstriben (eller andet levested), så bevæger de sig ikke mere end 5-10 meter ind i marken. Derfor skal der være mange af disse områder, for at opnå en stor effekt. Det skal her også nævnes at samme områder, som snyltehvepsen lever i, også opformerer skulpesnudebiller og rapsjordlopper.

Rapsjordloppe-snyltehvepsen opfører sig derimod anderledes. Foretrukket fødekilde er endnu ikke kendt. Til gengæld ved vi, at den overvintrer i jorden i den gamle rapsmark. Om foråret flyver de unge snyltehvepse ud og finder en ny rapsmark med mange rapsjordloppelarver i. Dette skal undersøges nærmere, men kunne godt tyde på, at det kan være en fordel at have rapsmarkerne tæt på hinanden og ikke pløje dem før snyltehvepsene er fløjet om foråret. Om dette er praktisk muligt ved vi endnu ikke.

Til sidst skal det nævnes at Vibeke Langer forventer at snyltehvepsen i hvert fald kan flytte sig et par kilometer – måske mere. Det vil de næste års studier vise mere præcist. En sikker ting er, at den bedste måde at sikre en bestand af nyttedyr er, at du og dine naboer ikke sprøjter med insekticider.

Yderligere oplysninger kontakt økologikonsulent Ninna Rieper Boesen

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.